Cullbergs akutte kriseforløb dækker over, at vores liv består af en lang række psykiske kriser. Det kan være sygdom og død eller livskriser såsom pubertet og pensionsalder. Krisen er ofte en forudsætning for udvikling, men den kan også give anledning til livslang psykisk invaliditet. Mennesker gennemgår som regel en krise efter nogenlunde samme mønster. Cullberg skelner kriseforløb i nogle faser i et bearbejdningsforløb.

Den svenske psykoanalytisk Johan Cullbergs udvikler og beskriver i ”Krise og udvikling”, hvad der sker i et kriseforløb. Han fremstiller det som et lineær forløb. Han lægger stor vægt på at beskrive livet, som en kontinuerlig proces. Han mener, at livet består af en mængde faser, og at det menneskelige udbytte i de forskellige faser, vil være afhængigt af, hvordan de tidligere faser er forløbet.

Cullbergs akutte kriseforløb har flere tilstande

Krisetilstande kan udløses af ydre begivenheder, som må siges at være en del af det normale liv, men som i visse tilfælde alligevel bliver for overvældende. Mennesker formår oftest selv at håndtere og bearbejde store kriser. Krisereaktionen bestemmes naturligvis af den grad af skade, som et bestemt traume indebærer. Krisen kan indeholde et tab: af mennesker, håb, drømme, selvværd, socialt netværk.

“Man befinder sig i en psykisk krisetilstand, når man er kommet i en sådan livssituation, at ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan forstå og psykisk beherske den aktuelle situation.” (Cullbergs akutte kriseforløb)

Mange italesætter en sådant krise, chok, stress eller sorgperiode metaforisk: ”Jeg var helt ved siden af mig selv, jeg mistede fodfæste, jeg husker ikke noget derfra.”

Aspekter af den psykologiske krisesituation

  • Det, der er sket. Den udløsende faktor
  • Den indre betydning
  • Den aktuelle livssituation
  • Socialt netværk og familiebaggrund

Ofte formår mennesker at klare en krise ved hjælp af de ressourcer, der er tilgængelige, nemlig venner og pårørende. Hvis det ikke rækker, kan det anbefales at få psykoterapeutisk hjælp, til at få bearbejde krisen.

Personen kan komme ud på den anden side og blive mere afklaret. I enhver krise er der et udviklingspotentiale, der kan give dig nye indsigter og læring alt efter, hvordan du får taget hånd om dette og bearbejdet hændelsen.

Cullbergs akutte kriseforløb opdelt i faser

Chokfasen

Denne fase kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Mennesket er så godt indrettet, at det under chokfasen holder virkeligheden på afstand. Nogle formår at være behersket i situationen og reaktionen kommer derfor først senere. Andre reagerer ved at gå helt i stå – ved ikke at være nærværende. Nogle kan intet huske. Andre igen går i benægtelse som en forsvarsmekanisme men andre bryder sammen i gråd, skriger, bliver ophidset eller lignende.

Reaktionsfasen (4-6 uger)

I Cullbergs akutte kriseforløb er denne fase kendetegnet ved, at følelserne veksler mellem sorg, had og skyldfølelse. Chokfasen og reaktionsfasen udgør tilsammen den akutte fase. Menneskets forsvarsmekanismer bliver aktiveret for at beskytte mennesket for den faretruende oplevelse. Personen forsøger at finde mening i et system. Man kan være præget af gråd, vrede og at være såret. Voldsomme følelsesudbrud af både aggressiv og depression forekommer mere eller mindre hyppigt. Forskellige somatiske symptomer kan ledsage følelsesudbruddene, og forskellige former for angst kan lede til forsvarsmekanismer som projektion, rationalisering og fortrængning. Forsvarsmekanisme er de ubevidste psykiske reaktionsmåder, der har til opgave at mindske oplevelsen af bevidstheden om trusler og farer for personen.

Der findes forskellige forsvarsmekanismer, som mennesket ubevidst kan gøre brug af. Der kan optræde som et misbrug af medicin, alkohol eller narkotika. Krisens smerte er nu brudt ud med fuld styrke. Regression (barnlig tænkning). Selve regressionen fortsætter ved at den kriseramte har opmærksomheden rettet mod tiden før tabet.

Bearbejdsningsfasen (6-12 måneder)

Den akutte fase er her overstået og mennesket begynder atter at vende sit blik mod fremtiden i stedet for at være opslugt af traumet. De psykologiske symptomer og forstyrrelser, som mennesket har haft, aftager lidt efter lidt og de vante ting i livet begynder at blive genoptaget. Ansvarsfølelsen begynder at blive lettere at bære. Hvis bearbejdningen forløber sund, vil den kriseramte udvikle en ny livskraft og en voksende følelse af ansvar for sin egen tilværelse. Udebliver denne fase, er den kriseramte ikke i stand til at komme igennem krisen og bearbejde den, selv efter at han / hun er kommet på afstand af den. Det kan også være bagvedliggende kriser der kan vanskeliggøre bearbejdningen, så der kan være brug for professionel psykoterapeutisk hjælp.

Nyorienteringsfasen (tiden efter krise)

Mennesket lever med det forgangne som et sår der er på vej til at blive til et ar. Det vil altid være der, men det ikke behøver at hindre at livet går videre. De skuffede forhåbninger er accepteret og i proces med at blive bearbejdet. Den vaklende selvfølelse er mere i balance. Det bliver aldrig ”det samme”. Man lærer at leve på en ny måde uden det/den, man mistede. Krisen er ”lagt på hylden”. Alt dette sker under forudsætning af, at vedkommende har kunnet formå at bearbejde sig igennem krisen. Den gamle hændelse kan dog opleves som kortvarige sansemæssig flachback og i form af psykisk smerte.

Fortiden vil altid være der

Cullbergs akutte kriseforløb beskrivelser, hvordan det efterfølgende forløber, ved at mennesket kun lever i nuet. Det bliver omsider i stand til at rette opmærksomheden mod fremtiden. Man er ikke længere optaget af krisen, og man får måske nye interesser. Selv om krisen er blevet fortid er den ikke glemt. I arbejdet med at komme igennem krisen har den kriseramte fået nye livserfaringer, som kan gøre det lettere at komme gennem fremtidige kriser, og ikke mindst komme andre kriseramte mennesker til hjælp.

I enhver krise er der et udviklingspotentiale, der kan give nye indsigter og læring. Det kommer dog an på, hvordan man får taget hånd om krisen og bearbejdet den. Det er ikke lige meget hvordan krisen tackles på, det som har betydning er, hvordan personen formår at håndtere den. Nogle har brug for hjælp i form af psykoterapeutisk støtte til læring og udvikling mens andre kommer igennem uden denne hjælp. Den måde personen formår at tackle de særlige udfordringer på, får betydning for personens liv her og nu men også fremover.

Professionel kriseterapi er en rigtig god psykoterapeutisk støtte til, at en person i krise kan komme rigtig godt igennem denne krise. Læs mere om krise og sorg her.