Dysfunktionelle familiedynamikker har det til fælles, at de primære omsorgspersoner er emotionel umodne og fyldt op med egen lidelse. De formår ikke at møde barnet på en tilstrækkelig empatisk og mentaliserende måde. I stedet for at være nysgerrig på barnets egenart, fylder forældrene det ud med dem selv. De er fyldt af smerter fra en barndom, der ikke længere findes. Med den usynlige kraft af følelsesmæssig omsorgssvigt styrer os langt ind i voksenlivet. I den symbiotiske familie er der ikke plads til at give og modtage, man skal derimod præstere og tilpasse sig.

Nogle børn er vokset op i familier, hvor forældrene ikke evnede at give barnet den empatiske omsorg, der skal til, for at det kan udvikle en sund fysiologisk og psykologisk tilstand. Dermed har barnet været i utilstrækkelige og følelsesmæssige afstemningsprocesser, hvilket også strækker sig ind i deres voksne liv. Det drejer sig om uforklarlige smertetilstand og følelser af forladthed, forkerthed og skam. En følelse af ikke at være i sikkerhed. Tomhedsfølelsen kommer af at ikke have været spejlet, set, hørt og rummet tilstrækkeligt i den første tilknytningsrelation. Det er overvældende ensomt at vokse op i en følelsesmæssigt forstyrret familie.

Lyder det bekendt? Har du selv oplevet det på egen krop? Det kan være svært at sætte ord på. Både fordi det kan ligge ubevidst hos en, og dermed er svært at få frem. Men det kan også være fyldt med skam og derfor svært at italesætte. Men man er ikke alene og det er væsentligt at få hjælp og støtte, til såvel at italesætte det som bearbejde det.

 

Dysfunktionelle familiedynamikker påvirker dig ind i voksenlivet

Den ensomheds- og tomhedsfornemmelse der er fra barndommen følger med ind i voksenlivet, uanset om man husker det eller ej. Det er den somatiske hukommelse, der styrer de ubevidste strukturer dybere inde i hjernen og nervesystemet. Det er påvist gennem forskning, at risikoen for at udvikle sygdomme af både psykisk og somatisk art er stærkt forøget. Det er derfor yderst relevant for dig at tage dine tidligere oplevelser alvorligt og sætte dig selv i fokus, så du kan udvikle dig selv personligt.

 

Virkeligheden er udvisket

Traumesmerte er intimt forbundet med tilknytning og følelsesmæssigt omsorgssvigt i barndommen. Begrebet traume dækker over et åbent psykisk sår, der har svært ved at hele. Traumet er ikke kun en overvældende oplevelse men en værens tilstand båret af en høj grad af frygt og sløret i forhold til at ikke længere kunne se virkeligheden tydeligt. Ikke alle voldsomme oplevelser sætter sig som et traume. Du kan som barn have udviklet nogle selvbeskyttende / overlevelsesmæssige strategier, der kan være fremmende men også hæmmende for dig.

 

Dysfunktionelle familiedynamikker kan sætte sig som et traume

John G. Allan taler om psykisk traume som tidlig eksponering af stressorer, der er langvarige og som indbefatter krænkelser og svigt fra de primære omsorgspersoner i barnets liv fra det er lille til langt ind i teenager alderen. Ifølge Peter Fonagy udvikler man mentalisering ved at vokse op i trygge kår, en mestringsevne koblet til psykologisk fleksibilitet. Det omhandler evnen til at styre sin opmærksomhed, mærke og regulere sine følelser, at kunne tænke over for sine følelser og føle sin tanker. Forstyrrelser i barndommen vil skabe mentaliseringen. Trygge forældre mentaliserer deres børn, og trygge voksne mentaliserer sig selv og andre mennesker. At kunne se den anden indefra samtidigt med at man kan observere og reflektere over egen ageren.

Ifølge Peter Levine spiller traumet sig ind i kropslige sansninger – det vil sige, at kroppen husker traumatiske hændelser. Traumet er ikke kun et sprogligt narrativ, men kan vise sig ved angst, panik, smerte, anspændthed, bevægelsesmønstrer og gennem visuelle billeder i mareridts eller indtrængende flashbacks. Traumet er lagret i hukommelsen og i kroppen og kommer til udtryk i forskellige former.

 

Håndter din smerte

Psykoterapeuten er mere interesseret i, hvordan klienten tilgår sin barndom, frem for selve barndomsfortællingen og hvorvidt personen formår at mentalisere den. Det helt afgørende er, hvordan man håndterer den smerte og underliggende skyld og skam, som føres videre generation til generation. Det er evnen til at kunne være med det, der er uden selvbeskyttelse, der markerer en heling.

Vælger du at tale med en psykoterapi og dermed få professionel hjælp, er det et samarbejde ud indleder. For i samspil med terapeuten finder du frem til, hvordan du kan bearbejde dine traumer og på den måde øge din trivsel og dit selvværd.

LADER DU ANDRES FORVENTNINGER DIKTERE HVEM DU ER?

Få hjælp, støtte og vejledning gennem professionel psykoterapeutisk samtale og sæt dig selv i fokus

 

Dysfunktionelle familiedynamikker har mange ansigter

En problematisk barndom, hvor de voksnes behov og dramaer var i centrum, kan være årsag til, at du har fået en grundlæggende usikkerhed på dig selv og et kronisk forøget alarmberedskab. Tænker du noget af nedenstående:

“Jeg vidste aldrig, om det ville blive en god eller dårlig dag – det vidste jeg først, når personen kom ind af døren. Jeg havde lært at måden bildøren blev smækket – hvad der var i vente.”

“Jeg brugte det meste af min barndom med at trøste min mor eller far, og lagde ører til, hvor forfærdeligt de havde det eller hvor dårlig en barndom de havde haft.”

“Vi børn var vores forældres lykke. Det var som om de trak vejret gennem os og som om vi hele tiden skulle leve op til noget.”

“Mine nærmeste siger, at jeg bare skal sige, hvad jeg har lyst til. Jeg er usikker, for jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige.”

“Jeg scanner folk med det samme og jeg gør meget i at alle kan lide mig. Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg skal være mig.”

Hvis du genkender dette – så er du sandsynligvis “ude af dig selv” – ”over for de andre” en del af dit liv.

Hvis du vil føle fred, være tilfreds med dig selv, blive glad og finde ud af, hvad du egentligt vil med dig selv og dit liv – så kan man få støtte og hjælp til at lave grænser og til at træne sig til, at få et større selvværd.