Kender du følelsen af at være i tvivl om din egen familie?

Taler de om dig bag din ryg? Har du fornemmelsen af, at din søster er noget tættere på jeres mor end du er? Hvad sker der, hvis du siger nej til familiefesten? Og hvorfor blander andre familiemedlemmer sig?

Det dysfunktionelle mønster og dets grænseproblemer er universelt og kan forekomme i alle miljøer, alle sociale lag og i alle kulturer.
Når mor eller far er uforløste med hensyn til egne indre konflikter eller traumer, opleves deres parhold typisk som utrygt og konfliktfyldt, hvor dette slører evnen til at se barnet klart og på dets egne betingelser, og det bliver et intenst og skræmmende emotionelt drama, det på ingen måde er modent og robust nok til at deltage i. Disse voksne har ikke lært, hvordan man kan forholde sig til andre på en sund måde. Barnet svigtets på det groveste og efterlades alene med smertefuld frygt og utryghed.

Det dysfunktionelle mønster kan ses som den egentlige sociale arv. Mønsteret bliver internaliseret igennem opvæksten og følger mennesket livet igennem, så det fortsætter ubevidst fra generation til generation. Først når mennesket bliver i stand til at mærke sine egne autentiske grænser, følelser og behov, kan handle herfra i overensstemmelse med sig selv og afskærme sig fra usunde relationer, brydes det kulturelle mønster.
Et barn er hjælpeløs og afhængig af den voksne og bliver det offer for det destruktive mønster. Børn, når de vokser op i et hjem som dette, skal tilpasse sig for at overleve. F.eks. kan den voksne bruge overgreb til at få kontrol over barnet, så det bliver styret med frygt og er nemmere at få til at indordne sig. Barnet i den dysfunktionelle familie lærer, at det ikke må være forskelligt eller anderledes end de andre, for så er det forkert. Individualitet og selvstændighed bliver ikke påskønnet og anerkendt men medfører tværtimod afvisning og nedgørelse.

Familien er miljøet, hvor børn vokser op, og det er her, de skal lære at forholde sig til andre. Der kan være forskellige grader af dysfunktion, og den kan have forskellige udtryk. Hvor selve dynamikken og de underliggende mekanismer er de samme. Da der ikke er grundlag for tillid til hinanden, bliver kontrol så meget vigtigere, og den gennemføres ofte ved at inducere skyld og skam, som gennemsyrer hele familien lige under den ofte pæne overflade. Der vil være evige magtkampe og konflikter om, hvis behov der er vigtigst. Det bliver svært at sige fra og stop. Familiemedlemmerne ligger kontinuerligt op til at du skal oversamarbejde og ikke varetage dine behov men deres.

Forstyrret emotionel kommunikation er kendetegnet ved, at forældrene ikke ser, anerkender eller støtter barnet og dets naturlige og legitime behov for nærværende omsorg, imødekommende venlighed og får aldersvarende støtte og opbakning til selvstændig udforskning, egen identitet og respekt for subjektive oplevelser. Det medfører hyppige grænseoverskridelser og svigt, der udløser vrede og smerte. Hvor du også kan opleve dig fremmedgjort i din egen familie. Ligesom ikke høre til der. Hvordan føles det at være i en familie, du ikke stoler på?

I en sund familie, hvor børn er børn, og voksne er voksne, vil det ikke være noget problem, at det sker engang imellem, men i den dysfunktionelle familie er det en del af rolleombytningen og den usunde dynamik i familien.

Man kan opleve at man ligesom ikke har en sikkerhed, livslinje hvis man søger at stå op for sig selv og mærke sig selv, sætter grænser mv. fordi når man gør dette risikere man at de implicerede i familien vil gøre mange forskellige tiltag af ”sabotage” for at få dig tilbage i ”folden” tilbage til det kendte mønster der har været i familien gennem din opvækst. De giver ikke tilladelse til at du får din egen mening, eller har af dialog. For dem er det monolog og at du skal passe ind.

Desuden forekommer følelsesmæssig afstand oftere i mange familier, end du sikkert tror. Mange husstande har faktisk et familiemedlem, som ikke længere kommer på besøg eller ikke engang ringer for at høre, hvordan det går.

I terapien lærer du at få adskilt hele det mønster fra dig, som du filtreret ind i. Og som om tåger dig som en røgsky af skyld, skam og forkerthed. I terapien får du redskaber til at se tingen fra et andet perspektiv, strategier og værktøjer til at sætte grænser, føle sig værdig, healing af indre barn, styrke selvværdet, værdi afklare, få styr på samvittigheden, lærer at give sig selv egen omsorg, kommunikere på en sund måde, adskille det at være offer og være dig og det at se dig selv og det hele ude fra.