Alle mennesker render ind i følelsesmæssige problemer i løbet af livet.
Mange kommer netop til mig for at få hjælp til at løse de problemer. De har indre uro, kronisk stress, endeløs gråd og mistrivsel.
Nogle af de ting der kan have forårsaget denne mistrivsel, kan være gennemgående dysfunktionelle mønstre:
- Omsorgssvigt i en særlig grad
- Hvis forældrene har været misbruger
- udøvet vold og eller seksuelle overgreb og krænkelser
- Hvis rammerne har været i orden men at man f.eks. har haft nogle umodne forældre
- Hvis kommunikations mønstre har været; monologer fremfor dialoger, ikke have blik for den andens mentale sind, respektere følelser, manglende nærvær eller anerkendelse, for mange negationer fremfor konstruktive /positive handlemønstre
- Ikke plads til forskelligheder. Der er mange generaliseringer
- sort /hvid tænkning hvor nuancer er udeladelser
Med inspiration af Inge Schutzack Holms bøger som; ”indre uro”, ”livsfarlig familie” eller ”forket”, har jeg kastet lys på hvad det vil sige at være opvokset i dysfunktionelle familier eller relationer. Sådanne negative og hæmmende relationer kan være alle steder, også på ens arbejdsplads eller venskabelige relatione
Barndommens tilknytningstraumer:
Ikke alle ens problemer har rod i barndommens tilknytningsmønstre, men mange mistrives netop pga. af disse. For nogle har et intrapsykisk følelsesmæssigt uro, der stikker dybere end som så. Man kan sige, en slags kronisk indre stress. Alle kan have mere eller mindre af sådant i perioder.
Men er det en vedvarende indre uro af stærkere karakter, kan denne uro komme fra at have et stærkt utrygge traumatiserende relations former. Særligt hvis denne uro stammer fra barndommens tilknytningstraume kan dette være af en sådan karakter at det er komplekst PTSD. En sådan traumebehandling er intensiv, idet det kræver megen tid og energi. Man skal samtidigt være et stabilt sted i ens liv og ikke i en krise. Der er håb forud.
Hvis man som et lille barn har været henstillet til at lære at være til i en verden med de vilkår, kan det få fatal indre uro og kronisk stress tilstand i ens indre psykiske følelsesliv, og som jeg forsøger her at folde ud for at tydeliggøre hvad der sker.
Oplever du at det er svært at være dig?
- At ikke have en plads / en stemme i familien?
- De andre deler ikke dit perspektiv?
- De forsøger at få dig til at mene som dem?
- Du sidder tilbage med en følelse af forkerthed, skyld og skamfølelser?
- Du ved ikke hvad der sker og hvorfor de ikke respektere dig?
Det som skete var, at du måske slet ikke blev spejlet sandfærdigt.
Du fik et lag af uklarheder eller ligefrem afsky. Du kom alt for ofte til at opleve at du er forkert. Man oplevede sig måske krænget, nedgjort, misforstået, ignoreret, invaderet og lagt for had. Så du oplevede en gennemgående skamfølelses og at være skyldig. I dysfunktionelle relationer er frygt, skyld og skam netop hyppige forekommende følelsesmæssige tilstande.
For som barn er vi offer for hvordan vores nærmeste omsorgspersoner er og agere overfor os. Et barn er afhængige og frygter separation og udstødelse, som tvinger et barn til at underkaste sig og samarbejde med ens forældre, uanset hvordan de er og hvad man udsættes for.
Et barn er så loyal overfor sine forældre, at det i alle de forvrængede virkeligheder, ubevidst laver selvbeskyttende strategier. Når et barn udsættes for dysfunktionelle relationer / handlesammenhænge fjerner barnet dele af virkeligheden og af sig selv, som omsorgspersonen netop ikke kunne rumme. Det er sket så ofte, at det bare automatisk/ubevidst fortsat sker, netop fordi man nu har lavet en selvbeskyttelse,- der tilmed er hæmmende for én i dag, hvor man måske er blevet voksen.
Ar i sjælen lever barnet/voksne ensomt op gennem livet
Det betyder, at barnets (voksne) sunde aggressivitet /grænser hæmmes,- og dermed også en sund selvhævdelse. Når barnet oplever sig uelskede og forkerte, stopper det sin egen protest for at sikre, at ikke skade sin/sine omsorgsperson/omsorgspersoner. På den måde indlejres en ubevidst overbevisning om, at man er forkert, optager skyld og skamfølelser, dvs. vender det indad. Hvor dette optræder som mangfoldige komplekse skyldbelagte følelser.
Det sker selvom de her hæmmende følelser helt er ude af proportioner med det skete, – fordi man ubevidst i sin dybe loyalitet selvstraffer sig. Dvs. at barnet i al sin ensomhed må bære på smerten af forkerthed. En sådan stresstilstand er belastende for ens hjerne og nervesystem.
Derimod indeholder en normal og sund skyld medfølelse med den anden og med SELVET.
En metafor for dette er;
At stoppe den pagt man ubevidst indgik som barn med sine omsorgspersoner fx mor/far hvor de fik ”iltmasken på”, og hvor du til sidst snart ikke selv kan trække vejret.
Man har ligesom lært at tilsidesætte egne behov for at være der for ens forældre. Således at man er tilbøjelig til at blive offer i sine relationer.
Alt er relativ dvs. alt efter hvor megen man har levet af ovennævnte af forskellige grader, er dette naturligvis med til at påvirke ens velvære eller mangel herpå. For nogle har det være sporadiske af hæmmende mønstre og for andre massive omsorgssvigt, da kontekster er det forskellige. Alle er på sin egen måde mærket af de sår og indre uro.
I AL SIN ENSOMHED MÅ MAN BÆRE PÅ SMERTEN OP GENNEM BARNDOMMEN OG VOKSENLIVET
Et eksempel på hvordan hæmmende mønstre kan låse dit handlerum:
Måske har du svært ved at få sat grænser, det kan være fordi du er kodet med f.eks. en hæmmende overbevisning om at så er du egoistisk. Det vil sige at det ikke tidligere har været tilladt at passe på sig selv, og dermed at det er legitimt at sætte sunde grænser. Det er f.eks. også de overbevisninger som vi to i en tryg arbejdsalliance skal fange ind og arbejde med, netop så dit handlerum bliver udvidet og sund.
Når man bærer rundt på en enorm ”tung bagage” i form af selvbeskyttende panser og f.eks. holder afstand til livet og andre mennesker med; ned lukning, distance, modløshed, modstand mod nærhed og endeløs gråd. Vil det være så berigende og forløsende at få professionel hjælp til at blive fri af de hæmmende bånd.
Man kan være så drænet indeni, at ens tanker kredser mest om fortiden om afsavnet og skaber blandende følelser, så der ikke er nok energi til nutidens tilknytninger. Man har følt ansvaret for bruddet af tabet. Det som man ikke fik af kærlighed, forståelse, dialog, anerkendelse, blev set fra ens mentale tilstand, respekt og sunde grænser.
Man kan opleve sig fanget i de (familie) mønstre og oplever sig i en flue i flaske, der er svær at bryde med. De der prøver kan blive nedgjort af (familien – eller klanen som jeg kalder den) fordi familien gør ubevidst alt for at bevare de kendte mønstre og roller der er. Derfor er det svært for dig at bryde ud. Det kan være alt for svært at gøre det alene. Få hjælp til at stå op for sig selv, fremfor at blive ensom, angst og fyldt med følelsen af forkerthed, skyld og skam.
Du har fortjent at blive mødt som dig og være i verden sandfærdigt
For nogle stopper denne hæmmende tilknytningstraume ikke bare ved når barnet er blevet voksen. Alt for mange af de der kommer og får hjælp gennem psykoterapi hos mig,- til at ændre de mønstre er håbet om at opnå; velvære, selvværd, forbedret livskvalitet og trivsel.
Det kræver megen støttende samtaler at ændre de mønstre. De måder man tidligt i sit liv lærte at være i verden på ændres. Man skal afmontere de hæmmende overbevisninger, da de er ødelæggende for én og ens relation er.
Et traumeforløb kan gøre ondt at komme igennem,- ved netop at indse den påførte lidelse. Men det kan også blive meget forløsende og skabe en sund personlig udvikling for dig, ved netop at sætte lys på de invaliderende indre følelser og beskyttende adfærd.
Målet er, at opnår at blive healet. At få afmonteret de indre hæmmende negative selvkritikker, der kan frigive ressourcer, forbedre selvværdet, få skat sunde grænser, samt få optimeret ens evne til at løse problemer.
Du får herved en bedre balance med dig selv, dit handlerum vil blive forbedret, så ens generelle livskvalitet optimeres. Du får lært strategier til at stå ved dig selv, stå op for dig selv, turde passe på dig og få eksistensberettigelse og tage din plads i verden.
En anden måde at arbejde med sådant på er, at eksternalisere dette. Altså se det mere ude fra og se mønstre der går gennem generationer som du nu har mulighed for at bryde gennem en familieopstillingsmetode. Det kan du læse mere om på min hjemmeside psykologipsykiatri.dk