Kender du til at være i mistrivsel?

Måske har du oplevet nogle af de eksempler der står her. Få hjælp til at håndtere dette…

Forskellighed er lig med forkerthed
I den symbiotiske familie er rummeligheden overfor intense følelser som sorg og vrede, men det kan også være glæde og løssluppenhed, typisk meget lille.  Barnet lærer, at dét, det mærker og føler, ikke er i orden eller udgør en decideret trussel for familiens stabilitet og balance. Den mangelfulde følelsesmæssige afstemning og de utilstrækkelige samhørighedsfølelser, som er så vigtige for et barns sunde udvikling, medfører typisk smertefulde oplevelser af at være en forkert og forkastelig person.

I den symbiotiske familie erfarer barnet, at det ikke må være anderledes end de andre, og at dets autentiske følelser og subjektive oplevelser ikke er velkomne. Barnets naturlige udvikling hen imod mere og mere autonomi understøttes ikke af forældrene, men anses tværtimod som en trussel for familiens sammenhold og stabilitet. Forskellighed er lig med forkerthed.

Tabet af selvstændighed
Selvstændighed og individualitet bremses gennem nedgørelse, forkertgørelse, ydmygelse, udskamning og inducering af dårlig samvittighed. Barnet erfarer således, at det er afgørende at holde sig tilbage og kun fremvise de dele af selvet, som ikke frembringer negative reaktioner hos forældrene. Barnet tilpasser sig for at få basale og livsnødvendige behov for anderkendelse og omsorg opfyldt, men prisen bliver en smertefuld, symbiotisk binding til familiens medlemmer. Barnet bliver nødt til at tage afstand fra sig selv og egne autentiske livsbehov for at få en oplevelse af at være inkluderet. Prisen for denne falske inklusion er tabet af selvstændighed.

Grænseoverskridelser, skam og skyld
Et barn der ikke bliver mødt i sine subjektive behov, lærer ikke at sig selv at kende. Selverkendelse forudsætter en uforurenet spejling, hvor det er barnets egne indre emotionelle tilstande, der navngives, italesættes og rummes uden forbehold. Når barnet i stedet invaderes af forældrenes ønsker, bliver det kompetent ud i at aflæse andre menneskers behov og signaler, men blind overfor sig selv. Barnet kan ikke mærke sig selv og kommer derfor nemt, også som voksen, til at fortsætte med at oversamarbejde med andre menneskers behov på bekostning af egne. Man har ikke fået installeret en god fornemmelse af, hvad der er dig, mig og os. Alt hvad der er forskelligt kommer til at opleves som en trussel mod relationen.

Sunde relationer er karakteriseret ved mødet mellem frie og selvstændige mennesker, der kan udtrykke egne behov tydeligt og direkte, og som godt kan rumme, at den anden har andre behov, er uenig eller føler på en anden måde. Ægte nærhed og samhørighedsfølelser opstår ud af at blive set og anerkendt i sin subjektivitet og individualitet; ikke gennem at ligne den anden. I sunde relationer er forskellighed ikke en trussel men et platform for læring og udvikling.

I den symbiotiske familie derimod er alle former for selvstændige jeg-udtryk forbudte. Der er kun plads til os og vi. De sunde og naturlige grænser mellem familiens individer er blevet udvisket og tabuiseret, og når man senere i livet kommer i kontakt med autentiske livsbehov kommer der omgående en samtidig voldsom skam og skyldfølelse – herunder dårlig samvittighed. Hvor det før var forældrene, der censurerede barnet, er det nu den voksne, der på samme nådesløse og ikke empatisk vis holder sit skrøbelige og maltrakterede selv i kort snor.

Få en tid til psykoterapeutisk samtale inden for 24 timer 

%d bloggers like this: