Er det svært at være dig?

Følelser, du igen og igen overvældes af uden, at du rigtig forstår det.

Relationer, der igen og igen volder problemer…

– Slås du med angst?
– Døjer du med lavt selvværd?
– Har du udfordringer i parforholdet? Familie? Eller andre relationer?

– Er der psykisk syge / et funktionstab i din familie
– Kan du ikke finde vej i livet?
– Er du ensom?
– Tager du for meget ansvar?
– Vil du gerne have mere gennemslagskraft?
– Er du bange for at lukke kærligheden ind?
– Er du frustrer på din partner, x-partner, familiemedlemmer ?                                                                                            – Mistrives du eller børnene?                                                                                                                                                                          

Oplever du forskellige svære ting i din nære omgangskreds måske tætte familiemedlemmer, kolleger, chefen på arbejdet, nogle bestemte venner

Ansvar, der altid lander på dine skuldre – så du tager for meget ansvar.

Er der nogle der ligesom er det mere bestemmende som fører an og som kan kaldes klanen.

Vi har alle været et barn hvor familien var den eneste rigtige familie, – og barnet former sig efter den stemning, de normer og erfaringer, der hersker i familien. Barnet vil være loyal mod sine forældre – også hvis forældrene er for ramte til at varetage barnets tarv. Barnet påtager sig ofte ansvaret for at ”redde” forældrene.

Som børn er vores overlevelse afhængig af et tilhørsforhold og barnet kan ikke andet end at regulere sig hen imod sammenhørighed og tryghed. Alt andet vil true dets eksistens. Denne regulering i forhold til familien med dens normer og mønstre, bliver sidenhen den skabelon, vi former os efter.

Skam, skyld og samvittighed er således med til at afstemme vores udtryk og handlinger, så vi gør det rigtige i henhold til familiens normer. Børn har en dyb loyalitet i forhold til de normer, som hersker. På samme er barnet det loyal overfor sine forældre og ønsker ubevidst at redde dem og på den måde kan reaktionen hos barnet være at tage skylden på sig for at sikre familiens trivsel. Når mor og far skændes, gør barnet det til sit ansvar, da det oplever en frygt for opløsning og udslettelse.

Efterhånden som vi vokser op og begynder at bevæge os ud over familiens normer, starter udfordringerne. ”Blind’ kærlighed, er fx når vi forbliver som det forventes af os og måske endda må gå på kompromis med vores egen sandhed eller livsvalg.

I familien er der nogle systemer hvor familiemedlemmer er systemets dele, som tilsammen udgør familien. Der er ofte mange systemer i spil, som skal kortlægges og udforskes. Så vi kan finde frem til roden i problemstillingen. Mønster, normer, skyld og skam, og måder at gøre og være på i verden, gives videre til den næste generation, derfor kan du være bærer af nogle hæmmende mønster som kan skabe smerte, problemer for dig i dit liv og i de relationer du færdes i.

Vi er alle præget af vores forfædres liv og i mange familier går bestemte mønstre igen. Har du arvet nogle mønstre fra dine forældre og videre bedste -eller oldeforældre? Måske slås du med mønstre eller følelser, som faktisk stammer fra tidligere generationer.

  • Må du gerne være lykkelig?
  • Stoler du på andre?
  • Har du svært ved at knytte dig?
  • Hvis tårer græder du?
  • Har du altid følt du skulle passe på din mor eller far?

Vi ser nærmere på selve tilknytningen og hvordan den har været.  F.eks. i forhold til menneskers evne til at indgå i sociale samspil der netop præges af de mønstre, som man har indgået i tidligere i livet. Det særligt tilknytningen til vores forældre og andre af de primære omsorgspersoner. Det danner grundlag for de dybeste strukturer, som vil påvirke vores relationelle mønstre i livet. Vi ser nærmere på selve tilknytningen og hvordan den har været og hvorvidt man er præget af dysfunktionelle mønster. F.eks. i forhold til menneskers evne til at indgå i sociale samspil der netop præges af de mønstre, som man har indgået i tidligere i livet. Det særligt tilknytningen til vores forældre og andre af de primære omsorgspersoner. Det danner grundlag for de dybeste strukturer, som vil påvirke vores relationelle mønstre i livet.

Måske gav dine opvækstvilkår i dysfunktionel, traumatiserende, omsorgssvigtende miljø dette med i din bagage: 

  • Fanget af fortiden – åbent psykisk sår der bløder voldsomt og kan ikke hele
  • Mister evnen til at være fuldt tilstede
  • Traumers værensform en vedvarende genoplevelse af traumet
  • Når fortiden kontinuerligt trænger ind i nutiden forurener nuet og ødelægger forventninger til fremtiden
  • Krænkelser og svigt

  • oplever ikke at kunne stole på nogen

  • Man er blevet invalideret på sin evne til at være et menneske sammen med andre mennesker

  • En følelse af eksistentiel forladthed

  • Barnet/voksen er alene med en ubærlig frygt og smerte

  • Utryg desorganiseret person med oplevelsen af ikke at eksistere

  • At være usynlig gennemsigtig, isoleret, overset, glemt, misforstået, afvist, ikke anerkendt, krænket

  • Man er blevet blind passager i sit eget liv

  • Man kan ikke se sig selv eller andre klart

  • Oplever sig kastet hid og did i eget liv

Alle systemer, uanset om det drejer sig om familier, arbejdsgrupper, etc., er sammensat af mere eller mindre udtalte regler og normer. Disse regler og normer fungerer som et slags styringssystem i grupperingerne. Disse styresystemer består af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. De kan være bevidste og ekspliciteret i en gruppe, men er oftest helt ubevidste.

                              Alle ønsker at høre til i fælleskabet

Når vi er i overensstemmelse med det, som er ‘rigtigt’ i forhold til en given gruppe, kan vi være rolige, da vores tilhørsforhold er sikret. Opfører vi os derimod på måder, som kan opfattes som ‘forkerte’ i forhold til gruppens regler, er vores tilhørsforhold truet. Vi kan mærke det i kroppen, når vi gør noget forkert, og vi kan se det i ansigterne og reaktioner hos de øvrige medlemmer af gruppen.

Helt galt bliver det, når to systemer med forskellige normer er nærværende på samme tid. Som eksempelvis til en julemiddag, hvor et ungt par er sammen med både forældre og svigerforældre. Hvilke regler og normer er nu de gældende? Hvem skal man være loyal over for, hvis der opstår gnidninger?

Vi får livet givet af vores forældre og skal finde balance, for at få det bedste ud af det. I kærlighedsforhold giver vi gerne noget til vores elskede, som værdsættes. Vi tager også gerne imod noget, som vores partner eller ven ønsker at give os. På den måde styrkes kærligheden.

Livet opretholdes i en vekselvirkning mellem at give og tage. Man skal også selv bære konsekvensen af egne valg og handlinger.

I det psykoterapeutiske personlighedsarbejde kommer vi ind på, hvordan man konkret kan skabe forandring i forhold til både psykiske, fysiske og sociale udfordringer. Vi ser nærmere på hvad der er i spil  og arbejder konstruktivt med at forandre og forløse de aktuelle udfordringer, som ofte stammer fra familiens og slægtens måder at løse problemer på. Vi udformer bruger et landkort til at navigere efter i processer til at forstå de forskellige dynamikker i systemerne. Alt efter hvilket spil vi er styret af og fungere som nogle barometer, som påvirker systemer, din væren og dine menneskelige relationer.

Føler vi os derimod svigtet, giver vi mindre og mister måske lysten til at tage imod. Denne balance ses i alle menneskelige relationer og vi kan være mere eller mindre gode til enten at give eller tage. Det er i disse situationer, at får vi for meget og føler en forpligtigelse til at give tilbage. Her vil det nogle gange være lettere for os ikke at få noget overhovedet. Det er mere uforpligtende og vi føler os frie.

Vi kan intet ændre ved vores fortid, vi kan ikke gøre de skader, der bliver tilføjet i barndommen, ugjorte. En forsvunden tid. Men vi kan ændrede os selv, vi kan reparere os selv, vi kan genvinde vor tabte integritet. Dette ved at se nærmere på den viden om det der skete, som er lagret i vores krop og bringe det til vores bevidsthed. Denne vej gør os det muligt at forlade os selv fra et ubevidst offer for fortiden til et ansvarsbevidst menneske, der kender sin historie og lever med den

Når mennesker bryder ud af familiens (eller for den sags skyld andre grupper, vi indgår i) normer, moral og træder ud af forviklingerne, kommer den dårlige samvittighed. Skyld, skam forkerthedsfølelsen nager og man forsøger måske at indordne sig, undskylde, skamme sig, for på den måde at regulere sig på plads, så man igen kan høre til.

Rejsen mod at blive sig selv og blive voksen handler derfor om, hvorvidt vi kan bære og rumme den dårlige samvittighed, så vi ikke blindt følger skyldfølelsen. Samvittighed er som et overjeg, der oftest som vi lader styrer os og påvirker vores valg og handlinger i livet.

Familien søger at gøre mange ting i at få dig – personen til at komme tilbage og være den som de kender bedst, og som passer ind i normen der. Derfor arbejdes der også på, hvordan du kan tackle dette ved enten at bevare en kontakt og stadig være hele dig eller at trække dig for at kunne være hele dig. Når man vælger vælges noget altid til og andet forkastes og alt har sine omkostninger.

Når man vil opbygge relationer, gøres det ofte ved at man giver og tager lidt mere, så relationen bliver stærkere, ganske som man afvikler relationer ved at give og tage lidt mindre fra hinanden.