Alle kender nogen, med problemer i familien. Det kan være et familiemedlem, der er ramt af psykisk sygdom. Men hvordan er det at være barn i en familie med psykisk sygdom?

Har I problemer i parforholdet, eller er der én, der er syg af psykisk lidelse eller fysisk syg, så tal med dine børn om det. Det er bedre at tale med børnene, fremfor at de skal fantasere og lege gætteleg, der kun gør det værre.

Få psykoterapeutisk hjælp til at forstå, hvordan du taler med dine børn om de svære ting. Jeg har over 40 års erfaring i at tale med børn og familier.

 

Børn er kloge

Hvis nogen er kede af det, kan børn mærke det. Børn kan se på mennesker, om de er vrede eller glade. Børn har svært ved at forstå, hvis de voksne, er kede af det, triste eller vrede uden åbenlys grund og det er derfor essentielt at tale om de eventuelle problemer i familien.

Det kan virke som om, der er noget i vejen. Men ingen siger noget. Man ved bare, at der er problemer i familien.

Børn som oplever det, kan blive usikre. Børn kan let kom til at tænke: “Har det mon noget med mig at gøre? Er der noget galt med mig? Har jeg mon gjort noget galt?”

Det er usundt for børn, at gå rundt med den slags tanker. Der kan være helt andre ting i vejen, som børnene bare ikke ved.

Hvis et menneske er i krise eller meget træt og næsten aldrig er rigtig glad, så handler det måske om en sygdom. En sygdom, som gør humøret dårligt.

 

Problemer i familien – mød barnet

Vi skal se børnene i deres virkelighed og tale med dem, om det de oplever. På den måde styrker vi børnenes tillid både til deres egne sanser og til os voksne. Og på langt sigt giver vi børnene den bedste oplevelse af sig selv.

Tavshed er svigt. Det er i mange tilfælde fint, at aflede børns tanker og give dem positive oplevelser. Men totalt tavshed omkring de svære ting er mere skadeligt end gavnligt i forbindelse med problemer i familien.

For tavshed gør usynlig, og alle mennesker har brug for at blive set. Først når nogen kender mig, kan jeg begynde at føle mig hjemme.

 

Åbenhed om problemer i familien er omsorg

Sunde børn mærker, hvis noget er galt! Børn er involverede i en forældres eller anden nærtståendes liv og sygdom. På godt og ondt.

Mange ønsker inderligt at skåne deres børn og undgå at børnene bliver belastet, og derfor bilder de sig selv ind, at man kan skjule det over for børnene. I fortielsernes virkelighed forsøger børn dog at samle brudstykker op og udfylde hullerne til et billede af verden. Det ligger i barnets natur at søge efter sammenhæng.
“Hvad er det, jeg mærker? Hvad er det, som sker? Hvad siger min mor? Hvad siger de andre? Hvordan hænger det sammen?” Er der problemer i familien?

 

Følelser skal tales om

Vores hjerner har nogle særlige spejlende nerveceller kaldet spejlneuroner, som netop opfanger noget af det, der foregår i et andet menneske. Det kan være svært at adskille sig fra de svingninger, som den psykiske utro afstedkommer. Flere børn oplever, at de nærmest svinger følelsesmæssigt i takt med den sårbare forælder.

Vi må hjælpe barnet med at skelne mellem den voksnes følelser og barnets egne følelser. Hvis barnet får alle brikkerne til puslespillet, bliver det lettere at skelne og problemer i familien bliver nemmere at tackle for alle involverede.

Evnen til at leve sig ind i andre menneskers følelser, empatien, udvikles i kraft af disse spejlende nerveceller.

Læs mere om den svære samtale her >