dysfunktionelle-familiedynamikker-relationer-psykologi-psykiatri-vivi-hinrichs.jpg

Trivsel – Få terapeutisk støtte til at øge din trivsel

Trives du ikke i relationer?

Hvis vi mennesker ikke trives og har en sund mental trivsel, så kan vi over tid få effekter heraf. Ved social mistrivsel bliver vi overbelastet i vores nervesystem og kan få effekter heraf. Det kan være angst, stress, fysisk sygdom, ensom, lavt selvværd og andre følge virkninger, hvor det hele ligesom får en negativ spiral, – en ond cirkel der kan være svært at bryde men som kan brydes med psykoterapeutisk hjælp.

Har du problemer i de sociale relationer? Har du konflikter, der nedbryder dig, og indskrænker dine muligheder og dit handlerum?

Er du deprimeret eller stresset over at opleve, at du mistrives i de sociale sammenhænge – så læs mere om depression her.

Sommetider er der en person, der tydeligere viser problemet end andre. Det vil sige, at det systemiske ses som, at man er blevet bærer af problemerne der er skabt i det sociale – dette kaldes en prygelknabe. En prygelknabe er et mobbeoffer, som andre tørrer ansvaret af på.

Problemet er skabt i systemet. Det er systemet der er med til at opretholde problemet. Det vil sige, at det pågældende system også rummer løsningen på problemet.

Eksempler på at man mistrives er:

  • Du kan opleve at blive mistolket
  • Du udstilles eller får ikke opbakning
  • Andres oplevelser er mere væsentlige end dine
  • Der kommunikeres meget bredt og ikke konkret om forholdene
  • Der bliver meget generaliseret
  • Betydninger hives ud af en kontekst
  • Dine micro oplevelser tillægges ikke betydninger
  • Ansvar bliver fralagt – ansvaret tørres af på dig

Der er professionel hjælp at hente. Når vi mødes med forståelse, nysgerrighed og anerkendelse, giver vi hinanden mulighed for at etablere den gode relation. Det kan være med til at heale traumer og til at forbedre dit sociale samspil, livsenergi og glæde i dit fremtidige liv.

trivsel-mobning-mistrivsel-eksklussion-vivi-hinrichs-aarhus

Mental sundhed – trivsel

At vi er i en psykisk følelsesmæssig balance – velbefindende.

Er det svært at være dig?

Alle familier har en særlig dynamik, symptomer og udfordringer, som har præget os – bevidst eller ubevidst – gennem opvæksten og i livet generelt.

Er der uhensigtsmæssige mønstre i dine nære sociale trivselsrum? Belastninger som dræner et menneske er uhensigtsmæssig kommunikation, der skaber dårligt selvværd, negativ selvfølelse og konflikter der belaster vores nervesystem. Det sætter en ond cirkel i gang. Selvoplevelse påvirker os selv og de mennesker vi omgiver os med. Den kommunikation vi udsender får vi retur.

Det er de dysfunktionelle mønstre, man som menneske har med sig ind i voksenlivet. Det er simpelthen blevet den måde, man er i verden på, men den kan heldigvis forandres – få derfor psykoterapeutisk hjælp til at ændre dette.

Nyere forskning om hjernen viser, at når mennesker udvikler sig, sker der forandringer i sanserne, som mærkes og integreres i kroppen.

Konflikthåndteringsøvelser

Der, hvor der er mennesker, er der konflikter. Konflikter er et vilkår, hvor mennesker mødes – men uløste konflikter er belastende både for parterne og deres omgivelser.

Konflikthåndtering kan være nødvendigt såvel socialt som individuelt for at skabe trivsel

  • Individuelt hvis du ikke kan få de implicerede i konflikten med
  • Familien såfremt de implicerede vil deltage
  • Vennerne såfremt det er muligt, at de kan deltage
  • Arbejdet – læs mere herom nederst på siden eller under konsulent ydelserne

Har du ærgelige konflikter?

Konflikter er uundgåelige, men vi kan lære at håndtere dem bedre. Konflikter binder energi, de er frustrerende, måske endda smertefulde, sommetider skadelige for karriere og vores relationer til omverdenen.

 

  • Hvordan kommer vi bedst videre med samarbejdet efter skilsmissen? Hvordan gør vi det bedste for børnene?
  • Hvad gør jeg med vreden, sorgen og alle de andre følelser?
  • Hvordan tackler jeg samværet med min søster, bror, mor, far, søn, datter eller svigerbørn mv.
  • Hvordan kommer jeg igen på talefod med min familie, min veninde eller min nabo?

Trives du i relationerne?

Uanset om det er konflikter i familien, mellem venner eller mellem naboer, er dialog mellem parterne en central del af processen.

Få støtte og læring til at skabe gode relationer

  • Lær at tackle uoverensstemmelser
  • Få støtte til at afklare uoverensstemmelserne
  • Lær positiv kommunikation
  • Få afstemt forventninger og samværsregler
  • Få samspils værktøjer til relationen
  • Lær at lytte, forstå den andens intention og perspektiv
  • Lær sprog der viser respekt, anerkendelse, grænser
konflikter-forskellighed-perspektiv-dysfunktionel-aarhus

Dysfunktionel personlighedsforstyrrelse

Det beskrives som, at man ikke fungerer på en normal eller hensigtsmæssig måde og som at man følelsesmæssigt og socialt fungerer dårligt, med konflikter og problemer til følge.

Dysfunktionelle relationer kan betegnes som, at  dysfunktionelle familier har hæmmende indre konflikter, således at det kan hæmme barnets udvikling.

Dysfunktionelle relationer kan ses ved;

  • At der kommunikeres på en sådan måde at betydninger forstås som enten eller, altså sort / hvid
  • Forskelligheder og nuancer tillægges ikke betydninger
  • Det kan være at du ikke er god til at give plads til forskelligheder, og dermed oplever at andre skal være ligesom du er
  • Der tages ikke hånd om dine behov eller grænser

Dysfunktionel kommunikation

  • Oplever du skyld- og skamfølelser?
  • Har du svært ved at skelne eget perspektiv fra andres meninger og holdninger?
  • Har du svært ved at se sig selv ude fra?
  • Har du svært ved at forstå andre inde fra?
  • Har du f.eks. svært ved at se, hvordan de andre har det følelsesmæssigt?
  • Oplever du at dit handlerum underminimeres?
  • At du får et knæk på dit selvværd og selvtillid?

Ovenstående oplevelser kommer til at få fatale konsekvenser på hele din levevis herunder også en tomhed og en følelse af uduelighed. Kender du til nedenstående?

“Der er aldrig nogen, som skal fortælle dig, at dine oplevelser ikke er rigtige, for det er et nyt overgreb.”

Dysfunktionelle mønstrer

I den dysfunktionelle familie er der rigide grænser, der betyder, at individerne i familien ikke har egne grænserne. Hermed menes, at ‘du’ og ‘jeg’ flyder sammen internt i familien, der er kun ‘vi’ og ‘os’. Familiens medlemmer skal føle, tænke, tro og mene det samme, hvis de vil undgå udelukkelse, udskamning og skyld.

Her optræder nogle dysfunktionelle samspilsmønstre:

  • Forskellighed er lig med forkerthed
  • Du bliver ikke mødt i dine behov.  Du lærer ikke dig selv at kende
  • Tabet af selvstændighed. Alle former for selvstændige jeg-udtryk er forbudte
  • Autentiske følelser og subjektive oplevelser er ikke velkomne
  • Du oplever grænseoverskridelser, skam og skyld mv.
  • Du bliver handlingslammet og har svært ved at finde din eksistensberettigelse i familien.

Følelsesmæssigt omsorgssvigt

I dysfunktionelle familier finder der ofte følelsesmæssig omsorgssvigt sted. Det kan have fatale konsekvenser for dig eller barnets udvikling, idet omsorgssvigten kan medføre et højt stresshormon, der hæmmer hjerne og nervesystem betydeligt og dermed hæmmer barnets udvikling udviklingen. Det medfører en række psykiske belastninger og somatiske ubehagstilstande og sygdomme. Oplever du problemer med stress, angst, depression eller mistrivsel? Det kan være at du oplever:

  • Skyld og skam
  • Afmagt og at du mistrives
  • At du ikke slår til
  • Har selvbebrejdelser og tankemylder
  • Er du meget optaget af, hvad andre tænker

Mistrivsel i sociale relationer 

Har du konflikter i relationerne?

Hver kontakt og relation berører os. Kender du det, at du forsøger at etablere et venskab med en der forbliver flygtig? På den måde, at du giver meget af dig selv og vupti, så smuttede den relation ud mellem hænderne på dig, som var det et vådt stykke sæbe.

Dialogen giver mulighed for, at føle sig hørt og forstået, men også at give sig selv lov til at høre og anerkende, at den andens perspektiv er anderledes.

Ofte kommer mennesker til mig for at få hjælp på grund af symptomer på stress, angst, indre uro, søvnbesvær, depression, følelser af meningsløshed, usynlighed, tomhed og energiforladthed, tab af spontanitet og livsglæde, kronisk sorg eller manglende motivation, der alt for ofte bunder i relationelle konflikter og gør at man ikke oplever trivsel.

Relationer gør noget ved os på godt og ondt. Derfor er det vigtigt, at vi behandler os selv og den anden med dyb respekt.

Har du relationsproblemer og oplever du mistrivsel? Få hjælp og støtte gennem professionel psykoterapeutisk samtale

 

I Aarhus C eller online:  Gode priser og fleksible tider – tlf.: 28 94 71 00

konflikter-relationer-dysfunktionel-aarhus.jpg

Mobning giver livslang ar på sjælen

Mobning af mennesker i det sociale, har mange ansigter og ekskluderings tiltag, der mærker et menneske for livet.  Alle ønsker at høre til, venskaber, at være fælles om. Når 

Når følelserne fra det ar du fik ved at blive mobbet ikke forsvinder, er det fordi, den, der blev mobbet, mistede noget, som kunne have været.

Det kan være følelsen af at ikke være god nok og dermed et knæk på ens selvværd og fået konstrueret negative overbevisninger om en selv. PTSD-lignende følgevirkninger er desværre ikke ualmindelige.

Har du været udsat for mobning, så få hjælp til at få healet dit selvværd og komme til at se det fra en ude fra vinkel og dermed en fornyet selvforståelse.

Få psykoterapi hvis du oplever dig rørt, ramt, svigtet eller oplever afmagt i relationerne.

Har du relationsproblemer og oplever du mistrivsel? Få hjælp gennem professionel psykoterapeutisk samtale

 

I Aarhus C eller online: Gode priser og fleksible tider – tlf.: 28 94 71 00

forældre-dysfunktionel-foraleldre-barn-af-en-dysfunktionel-relationer

Roller i en dysfunktionel familie

I den dysfunktionelle familie skabes der en syndebuk, der får skylden for alt. Det er typisk en, som er meget opmærksom på det syge miljø, og som føler sig afvist, isoleret og forkastet af de andre i familien. Rollen som syndebuk er et resultat af en eller flere narcissistiske forældre.

Når man vokser op i en dysfunktionel familie, bliver barnets evne til at se egne betingelser sløret. Hermed menes, at barnet fastholdes i en dysfunktionel struktur af familien og er dermed ude af stand til at se, at der er noget galt med denne struktur.

For et barn er familien den eneste rigtige familie og barnet former sig efter den stemning, de normer og erfaringer, der hersker i familien. Barnet indordner sig efter familiens normer og barnet vil være loyal mod sine forældre.

Børn af dysfunktionelle forældre, er mærket af en sådan spejling gennem opvæksten. De har en enorm skyldfølelse og følelse af en manglende eksistensberettigelse. Deres selvværd har lidt overlast, og de er traumatiseret. Barnet vil i sit liv have svært ved at sætte sig selv over andre og vil have svært ved at opleve trivsel. De vil være disponeret til selv at videregive en sådan dysfunktionel adfærd.

En sund opvækst, er ikke med dysfunktionelle mønstrer i samspillet og kommunikationen. I dysfunktionelle mønstrer optræder psykisk vold.

krise-mistrivsel-moenster-har-det-dårligt-psykoterapi-vivi-hinirchs-aarhus

Dramatrekanten

dramatrekanten-dysfunktionel-familie-terapi.jpg

Psykologisk drama

  • Fra generation til generation
  • Det inkompetente selv
  • Tabet af selvstændighed
  • Forskellighed er lig med forkerthed
  • Grænseoverskridelser, skam og skyld
  • Vejen ud af symbiosen
  • Mitch match – ikke genkendeligt handlerum

Roller

  • Offerrollen
  • Krænkerrollen
  • Redderrollen

 

Psykisk vold

Dyssocial personlighedsstruktur

Har man en dyssocial personlighedsstruktur, føler man ikke skyld og bliver ikke ramt på samvittigheden. Man er ligeglad med regler og handler ofte impulsivt og kortsigtet. Man mangler medfølelse og samvittighed og går som regel efter at opfylde egne behov og gør det gerne på bekostning af andres. Og man manipulerer og udnytter ofte andre og kasserer dem, når man ikke længere kan bruge dem til noget. Mennesker med dyssociale træk søger sjældent behandling.

Symptomer ved dyssocial personlighedsstruktur? 

Dyssocial personlighedsforstyrrelse findes i mange grader. Og man kan sagtens have nogle af personlighedstrækkene, uden der er tale om en diagnose.

forældre-dysfunktionel-foraleldre-barn-af-en-dysfunktionel-relationer

Har du relationsproblemer og oplever du mistrivsel. Få hjælp gennem professionel psykoterapeutisk samtale

Gaslighting er psykisk vold. Bliver du manipuleret og mister dig selv?

Det er stærk manipulation af din virkelighedssans i en sådan grad, at du ender med at tro på det, den anden siger, selvom det står i modsætning til det, du selv tror på. Gaslighting er hjernevask, som nedbryder selvværdet og troen på dig selv.

Når du bliver udsat for gaslighting, efterlader det dig med en følelse af skyld og skam. så du sætter spørgsmålstegn ved sin egen virkelighed, sit liv og sin personlighed, og ens dagligdag bliver mere og mere usikker.

Gaslighting kan foregå i alle nære relationer

Det er en, du har en følelsesmæssig forbindelse til, som du ser ofte, og som du derfor er interesseret i at løse en konflikt med. Der er et magt- eller afhængighedsforhold, der gør, at du er investeret i forholdet og derfor ikke bare kan sige fra

Ved gaslighting vil din partner tage episoder fra fortiden og bruge dem som ammunition mod dig, også selvom episoden slet ikke har noget at gøre med det, I skændes om. Din partner kan også helt ændre på, hvad der rent faktisk skete. Hensigten med gasligthing er, at du skal gå derfra med dårlig samvittighed. 

Eksempler når du udsættes for gaslighting:

  • Det er din egen skyld, at jeg gør det mod dig
  • Du er overfølsom og sensitiv
  • Du er paranoid
  • Der er noget helt galt med dig
  • Du ser syner. Det er noget, du selv finder på.
  • Du har en forskruet virkelighedsopfattelse
  • De benægter alt. Det er aldrig sket
  • Ord og handlinger hænger ikke sammen

Det er helt klassisk og efter bogen på dys sociale familier / en dysfunktionel familie, hvor der er et barn, der bliver kanøflet, nedgjort og holdt nede, så volden kan fortsætte i det uendelige, og andre, der bliver ophøjet og medløbere, som narcissisten har overbevist om, at du skal behandles sådan her med en nedbrydende narcissistisk adfærd.

Det er IKKE normalt, at en familie behandler det ene medlem på den måde gennem hele livet. Det er gentagne, strategiske handlinger uden empati, med formål at holde dig fanget i psykisk vold. Ren manipulation for egen vindingsskyld.

Hvad er konsekvenserne ved gaslighting?

Konsekvenserne vil være mere alvorlige, alt efter hvor længe du bliver i det.

 

  • Du bliver nedbrudt
  • Du begynder at bekymre dig mere
  • Du får søvnproblemer
  • Du græder oftere og lettere
  • Du får mindsket selvværd
  • Du kan få en depression

forældre-dysfunktionel-foraleldre-barn-af-en-dysfunktionel-relationer

Dyssocial personlighedsstruktur

Hvis mennesker i dit liv – taler sådan til dig, er du sandsynligvis udsat for ’gaslighting’.

Har man en dyssocial personlighedsstruktur, føler man ikke skyld og bliver ikke ramt på samvittigheden. Man er ligeglad med regler og handler ofte impulsivt og kortsigtet. Man mangler medfølelse og samvittighed og går som regel efter at opfylde egne behov og gør det gerne på bekostning af andres. Og man manipulerer og udnytter ofte andre og kasserer dem, når man ikke længere kan bruge dem til noget. Mennesker med dyssociale træk søger sjældent behandling.

  1. Du får at vide, at noget er normalt, selv om du med hele din krop kan mærke, at det ikke er normalt.
  2. Du får at vide, at du forvrænger det skete, for nærtagende, paranoid eller stresset.
  3. Da du ikke kan genkende det skete med det sagte,
  4. Du tvivler på dine egne sanser.Du får konstant at vide at det, du ser, hører og føler ikke er det, du ser, hører og føler. Du begynder måske at tvivle på dig selv og spekulerer over alle mulige detaljer, som du tidligere ikke ville tillægge betydning.
  5. Måske begynder du at acceptere den andens beskrivelse af verden, også selv om du inderst inde godt ved, at den andens verdenssyn ikke holder vand. Måske bliver du vred (sundhedstegn), men lider afmagt i det.
  6. Du oplever, at den anden har en dårlig hukommelse.Du kan ikke trænge igennem med dit budskab. Du oplever at der ikke er plads til din stemme eller perspektiv i denne relation.
  7. Du begynder at betvivle på om det er dig eller den anden / andre er ude på dybt vand.
  8. Hvis du længe har levet med ’gaslighting’ risikerer du i sidste ende at føle dig deprimeret, angst, usikker og håbløs.

Når du bliver udsat for gasligthing?

Overgrebspersonerne er dygtige, dem som udøver gaslighting og man skal ikke bebrejde sig selv for at ikke kunne se det i første færd.

  1. trin– Opsøg viden, læs artikler, hør podcasts og læs om andres beretninger.
  2. trin– Vær opmærksom på din mavefornemmelse. Når du bliver bevidst om disse, så kig på de ydre kendetegn hos de nære
  3. trin – Tal med dine veninder om det. Det er først, når du siger det højt og mærker dine veninders reaktion, at du kan blive bekræftet i, at det, der sker, er forkert.
  4. trin – Tag kontakt til psykologisk rådgivning

Den familie er ikke værd at bruge tid på, og fortjener ikke dit selskab. Lad ikke din familie/partner eller andre kritisere og kue dig med deres giftige ord.

Hos personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse har opvæksten ofte været præget af ustabile og belastende forhold og en negativ familie atmosfære og mangel på omsorg og varme.

 

 Dyssociale personlighedsforstyrrelsers træk

  • Er selvcentreret, opmærksomhedssøgende og selvhævdende
  • Bliver let frustreret og aggressiv. Har ringe kontrol over sin adfærd og er tit impulsiv uden at tænke over konsekvenserne
  • Mangler evnen til at have stabile relationer
  • Er mere optaget af egne behov end af andres
  • Er ligeglad med andres følelser
  • Mangel på samvittighed
  • Føler ikke ansvar eller skyld og udnytter gerne andre
  • Har ingen respekt for sociale normer eller lovgivning
  • Bortforklarer ting og giver andre skylden og har tendens til at lyve
  • Keder sig hurtigt og har behov for spænding

Tilknytningen mellem barnet og de vigtigste omsorgspersoner er afgørende for barnets udvikling og evnen til at have en tæt relation til andre. Og en sund tilknytning er afgørende for, om man udvikler en sund eller en forstyrret personlighed.

 

 

 

I terapien støttes din evne til både differentiering, relation og selvrespekt

– så du skaber en personlig udvikling, finder frem til dig selv og bliver fri

social-angst-psykoterapi-aarhus-fleksible-tider

Når vi er opmærksomme på vores sprog og hvordan vi anvender det

– gør det en forskel

Arbejdsmiljø med mobning

Har du været i et arbejdsmiljø præget af mobning?

Årsager til mobning kan være uklar organisering af arbejdet, uklare roller og rollekonflikter, øget arbejdsbyrde, stress og utilfredshed med ledelsen.

En åben kultur gør det lettere at undgå og kan medvirke til at stoppe mobning. Mobning kan føre til social angst – læs mere her.

Vores relationer og personlige kontakter og kemi med kollegerne er afgørende for, om vi trives på en arbejdsplads.

Når vi mister glæden ved arbejdet og ikke oplever trivsel på arbejdspladsen, skyldes det ofte vores relationer på arbejdspladsen eller manglende resultater.

Få professionel psykoterapi til at komme fri af de uhensigtsmæssige mønstrer og til at skabe udvikling og trivsel.

vivi-hinrichs-psykoterapi-århus-jpg

”Støj” skaber dårligt arbejdsmiljø

Der kan være megen tolkning eller forudfattede meninger på en arbejdsplads. Det vil sige at nogle tillæger dig intentioner, du ikke har. Det sker især, hvis der i arbejdet ikke er gjort plads til at favne og tolererer forskelligheder. Der kan være mangel på tid eller social kultur til at tale mere dybt med hinanden om tingene.

Det kræver også at personalet kender til hinanden. Det vil sige at der er skabt en personaleudvikling, der har inviteret medarbejdere til at lære hinanden bedre at kende. Lederen har her en afgørende plads som rollemodel overfor personalet. Man skal tale dialogisk med hinanden og være interesseret i, hvordan man har det og tænker og handler. Man behøves ikke have personlig interesse i hinanden, men man skal have professionel interesse i hinanden. Det vil være med til at kunne skabe en harmonisk arbejdsplads i trivsel, hvor der ikke fordømmes med forudfattede meninger.

Monologer fremfor dialoger?

Monolog betyder, at der mest er envejs kommunikation fremfor tovejs kommunikation. At der ikke er etableret muligheder for dialog medarbejderne imellem. Dette kan være med til at give medarbejdere stress og knække den enkeltes selvværd.

Definition: Dialog er en særlig form for kommunikation, hvor deltagerne aktivt søger at skabe større gensidig forståelse og dybere indsigt.

Dialog er en bevægelse, hvor samtaleparterne sammen afsøger nye muligheder. Målet er ikke at nå frem til et bestemt resultat så som at overbevise, få ret eller blive enige. Man er åben, lytter og stille spørgsmål. Man giver sig tid til at smage en ekstra gang på den andens synspunkt. Sammen prøver man at undersøge, hvad der giver mening for én selv og hvad der giver mening for den anden.

I et terapeutisk forløb kan du få hjælp til at håndtere den stress og knæk på dit selvværd, som du har oplevet efter de særlige hændelser.

               Få terapeutisk støtte til at finde dine værdier og få sunde relationer                      Psykoterapi i hjertet af Aarhus C        Kontakt: Tlf.: 28 94 71 00       E-mail: Info@psykologipsykiatri.dk 

Er du blevet prygelknabe?

En prygelknabe er en, de andre tørrer deres ansvar af på. Mistrivsel kan også være voksen mobning, der kan komme til udslag på forskellige måder, også på indirekte måder.

  • Gøre kropslig nar af en
  • Fnise af en
  • Begrænse ens handlerum
  • Få alt for mange opgaver
  •  Blive holdt ude af det sociale
  •  Ofte få kritik
  •  Ikke få anerkendelse eller ros
  •  Stor kollegial forskelsbehandling

Gennem terapien finder vi sammen en vej,

– så du kan hele dine sår og skabe en personlig udvikling