mestring-ressourcer

Mestring af sårbarhed

Relationsopbyggende, motiverende og ressource skabende

Jeg har over 30 års socialpædagogisk erfaring inden for specialområdet med mennesker i udsatte positioner og mangfoldige målgrupper – særligt fra behandlingsinstitutioner og som familiekonsulent. Mit udgangspunkt er ud fra Kempler instituttets familieterapeutiske tilgang, samt en neuroterapeutisk (kognitiv) tilgang. Jeg har et særligt blik for udvikling og den enkeltes (families) trivsel og sundhed.

Rehabiliterings interventioner gennem narrative perspektiver & identitetsrekonstruktion

Jeg har motiveret borgere med fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger, til at tage mest mulig ansvar for egen udvikling. Det sker gennem tillidsopbyggende respekt, hvor jeg lytter til den enkeltes identitetsfortælling. Jeg anvender en tilgang, hvor det er problemet der er det centrale og ikke personen, hvilket gør det lettere at tale om diverse problematikker, som borgeren har inde på livet.

Jeg er imødekommende, ærlig og direkte, hvor jeg omsorgsfuldt stiller krav og møder den enkelte i øjenhøjde. Jeg er arbejdsom og tilbyder et autentisk nærvær, samt en praksisnær handlekraft, der får ting til at ske i en aktiv proces.

Jeg tydeliggør at borgeren er et HELT menneske og f.eks ikke kun sin diagnose. Jeg går bagom personen og sætter fokus på dets intentioner, samt tilbyder råd og vejledning til at tackle konkrete problematikker

Sårbar og udsat

Mennesket mødes der hvor det er – motiveres og styrkes gennem samtale-opbyggende tiltag, så ressourcer og livskvalitet optimeres

En mentaliserings-baseret tilgang med positiv psykologi

Jeg sætter processer i gang, der afklarer værdier, kompetencer og personlig udvikling i forhold til at komme tættere på et jobønske. Så det enkelte menneske, såvel psykisk og fysisk, finder en balance i deres liv, så de opnår en forbedret sundhed og trivsel. I det udviklende arbejde, kan jeg punktere hæmmende overbevisninger og tilbyde alternative muligheder.

Når borgeren oplever sig SET, rummet og får den rigtige støtte med selvværdsopbyggende tiltag, så tilføres der livsenergi og mulighed for en forbedret livskvalitet.

På den måde kan borgeren bedre få øje på egne ressourcer, kompetencer, muligheder og herved komme tættere på en jobåbning.

Jeg skaber et personligt udviklingsforløb, så borgeren får strategier til at optimere sine ressourcer, muligheder og kompetencer, så borgeren bliver mere afklaret.

Borgeren går herfra fyldt med ressourcer til at være fremadrettet og udviklingsorienteret, så borgeren kan realisere sine jobønsker og uddannelse, som giver mening for den enkelte i forhold til karriere- og arbejdsmæssige mål.

Jeg afklarer, finder ressourcer og skaber en positiv forandringsproces sammen med borgeren, så der skabes (overførebare) kompetenceudvikling og tilknytningen til arbejdsmarkedet opkvalificeres.

Jeg kan understøtte borgeren via en coaching til jobsøgningsprocessen, samt i forhold til ansøgning, CV og jobsamtale. Herunder skabes muligheder og barrierer bliver nedbrudt.

Funktionelle lidelser kan behandles

De behandlinger, der på nuværende tidspunkt har vist sig effektive, er gradueret genoptræning, kognitiv adfærdsterapi og mindfulness. Kognitiv adfærdsterapi fokuserer på de tanker, man har om sig selv og sin situation.

Mange personer med funktionelle lidelser har udviklet uhensigtsmæssige tanker om sig selv og deres sygdom. Nogle tænker, f.eks. at kroppen er skrøbelig og at de har en alvorlig eller livstruende sygdom. Andre tænker at de mange fysiske symptomer er helt uforudsigelige og ikke kan kontrolleres.

Den slags tanker kan begynde at gå i ring, og personen kan føle, at hele hovedet er fyldt op med nedbrydende og negative tanker. Disse tanker virker forværrende på den funktionelle lidelse, og de påvirker evnen til at håndtere de fysiske symptomer. Gennem kognitiv adfærdsterapi, får man blandt andet metoder til at bryde disse tankerækker, og man lærer gradvist at tænke på en anden og mere hensigtsmæssig måde.

Hvordan behandling

Der arbejdes med at blive bedre til at tackle sygdom og livsproblemer ved at lære at fokusere på de ting, som man kan ændre og kontrollere, frem for alt det, man ikke har kontrol over og som dræner en for energi.

Grundprincipper i ACT

  • Accept
  • Bevidst nærvær
  • Defusion betyder at ‘adskille noget, som er smeltet sammen’
  • Selvet som kontekst handler om at finde ind til det sikre og stabile sted som er ‘mig selv’.
  • Værdier er den retning, du gerne vil give dit liv, det som helt basalt er vigtigt for dig i dit liv
  • Engageret handling betyder en handling, hvor du er bevidst nærværende og aktivt bevæger dig i den retning, som er værdifuld for dig

Funktionel lidelse

En funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af, eller bekymret over, fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen.

Det er endvidere en betingelse, at symptomerne ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose. Man kan forstå en funktionel lidelse som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt.

Angst

Helbredsangst eller sygdomsangst er en funktionel lidelse, hvor man overvejende er plaget af frygt for at have eller få alvorlig sygdom. Ofte er det tanker om kræft, hjertesygdom eller neurologisk sygdom, der gør en bange, men det kan også være andre sygdomme.

På samme måde som nogen kan lide af klaustrofobi, altså angst for små lukkede rum, kan andre altså lide af angst for sygdom. Hos en person med helbredsangst, er det tankerne og angsten i sig selv, der er problemet. Det er som regel ikke de fysiske symptomer i sig selv, der fylder så meget.

mestring-aarbar-udsat

 Alle mennesker har essentielle behov og smerter. Bag den smerte, er der en essentiel løsning. En længsel og et behov for at blive forstået og anerkendt

Bliv understøttet i følgende

  • Gennem tillidsopbyggende og motiverende samtaler, understøtter jeg borgeren til en tryghedsskabende udvikling.
  • Motiverende og udviklende samtaler: Tilføre viden, værdiafklare, grænser, opfattelsespositioner, mønstre, selvværd og styrke selverkendelse og den psykiske integritet samt støtte til netværksfremmende indsats.
  • Bevidstgørelse i forhold til ens tanker og mønstre: negative og positive tanker.
  • Opfattelsespositioner i forhold til selvværd og grænser. Arketyper som offerrolle.
  • Støtte til at finde en specifik, relevant fagperson, der sikrer at borgeren skrives op til div. tværfaglige ydelser.
  • Hjælp til bolig, sund livsstil, struktur, økonomisk oversigt, udgifter mv.
  • Udrede og fortolke borgerens situation og muligheder: funktions- og rehabiliteringsbeskrivelse.
  • Oprettelse af CV på Jobnet og ansøgninger – hjælp til at søge job/praktik muligheder.
  • Møde virksomhed ved Jobcenteret og relevante instanser, f.eks. rehabiliteringsteamet og sikre at den rigtige hjælp tilbydes.

Udviklende samtaler der optimere ens ressourcer

  • Borgere med angst kan gennem samtaler og undervisning blive bevidst om, hvordan angsten hænger sammen mellem tanker, følelser og kroppen.
  • Læren om at borgerens tanker er medkonstruerende ift. at angsten påvirker ens krop og følelser. At arbejde med de følelser, som gemmer sig bagom angsten.
    Borgeren lærer at ændre fokus og indstilling/overbevisninger, samt bliver bedre til at håndtere tanker (coping).
  • Når der er tankemylder, kan det f.eks. være selvkritik. Gennem et forløb, kan jeg afdække og afvikle kognitive processer, som skaber og vedligeholder psykiske symptomer og dårlig trivsel.
  • Bevægelsesfriheden er påvirket: steder, personer og begivenheder, specielle situationer, behovet for sikkerhed og bekræftelse er allestedsnærværende.
  • Borgeren får støtte, skridt for skridt, til at skabe positive forandringsprocesser og en rehabilitering, der virker ved at udfordre angsten og skabe selvværdsopbyggende tiltag, samt støtte til hvordan borgerne kan mestre dette.
  • Borgeren kan lære at håndtere angsten, så den ikke forstyrrer hverdagen og drømmene.

Referencer

Jeg er dybt taknemmelig over at Vivi Hinrichs støttede mig i denne udvikling. Et mere empatisk menneske skal man lede længe efter.

Lissi Johansen

Jeg fik sat ord på det som fylder og med støtte lærte jeg at styre min angst og at finde modet og glæden igen.

 

Vivian Berg

Jeg vil takke for de indsigter jeg fik gennem terapiforløbet. Du er et skønt menneske med et stort hjerte og fyldt med glæde og positivitet.

Niels Jensen

Vivi Hinrichs

Få en GRATIS telefonisk forsamtale!

Introduktion til terapisession

  • Klarhed over dine udfordringer
  • Individuelle anbefalinger om næste skridt
  • Mulighed for at stille spørgsmål og få svar
  • Afklaring af kemien mellem dig og mig som terapeut

 

Book din gratis forsamtale nu og tag det første skridt mod bedre trivsel.

Vi har sendt dig en mail hvor du kan se hvordan du skal bestille din gratis forsamtale