Pædagogisk psykologisk udvikling
Refleksion over egen pædagogiske praksis
De “besværlige børn” kan forstås som whistleblowers. Børnene er ikke problemet, men viser problemet, og derfor skal vi gentænke måden vi bruger diagnoser på. Man skal forstå hvorfor barnet reagerer, som det gør i bestemte situationer.
Vi skal evne at gå bagom barnet og forstå dets intentioner. Vi skal forstå børnenes reaktioner som svar på det, de bliver udsat for. Det er mere vigtigt, at det er et sæt af symptomer der bliver udredt og velbeskrevet, fremfor en diagnose. Fordi diagnoser kan være med til, at barnet mødes med et bestemt sæt af forventninger og fastholder barnet i en uhensigtsmæssig måde at reagere på.
Diagnoser kan være udtryk for ændringer i samfundet, der gør børnene mere sårbare og bliver et symptom på “noget”. Diagnoser kan være med til at skabe en nærværende udvikling, men kan ofte spænde ben for børnene, fordi det kan betyde, at de bliver fasthold i det der er svært. Ses som et udtryk for en individualisering af psykiske vanskeligheder.
Optimer børnenes trivsel og lær at gå bagom barnet
For at forstå hvorfor barnet reagerer som det gør i bestemte situationer, er vi nødt til at gå bagom barnet og forstå dets intentioner.
Med solid erfaring med udsatte børn og unge, tilbyder jeg:
- Råd og vejledning
- Terapi eller undervisning i hvordan man kan understøtte den pædagogiske- og miljøterapeutiske kontekst
- En mentaliserings baseret tilgang i arbejdet med børn og unge
- Refleksion over egen praksis med børn i udsatte og sårbare positioner, der optimere børnenes trivsel.