20/09/2024

HVORDAN HÅNDTERER SVÆRER FØLELSER UDEN SELVSKADE

by Vivi Hinrichs,

Hvordan håndterer følelser uden selvskade

I Danmark er der en betydelig variation i, hvornår selvskadende adfærd typisk starter. Undersøgelser indikerer dog, at den gennemsnitlige alder for selvskadedebut ligger mellem 12 og 16 år (Vidensråd for forebyggelse, 2020).

En undersøgelse udført af Børns Vilkår har afsløret, at hele 21% af elever i 9. klasse, hvilket svarer til mere end hver femte ung, har skadet sig selv med vilje uden intention om selvmord.

Undersøgelsen afslører også, at selvskade er mere udbredt blandt piger end drenge. Selvskade er ikke en selvstændig diagnose, ofte indgår også ofte andre psykiske lidelser. Hvilket gør det vanskeligt at få behandling specifikt rettet mod selvskade indenfor det offentlige sundhedssystem. I den eksisterende litteratur har behandling af selvskade primært været undersøgt hos personer, der lider af borderline personlighedsforstyrrelse, depression eller har forsøgt selvmord. Dette gør det udfordrende at drage direkte konklusioner om behandlingens effekt på selvskade i isolation.

Tre typiske kategorier af selvskade

Selvskade kan klassificeres i tre hovedkategorier, som hver har forskellige karakteristika og alvorlighed:

Den alvorlige selvskade involverer ofte voldsomme og dramatiske handlinger, der kan medføre betydelig skade på den berørte person, herunder amputation af kropsdele. Dette er typisk forbundet med personer, der lider af psykotiske lidelser.

Den stereotype selvskade er ofte en gentagende og ensformig form for selvskade, hvor den berørte person gentagne gange udfører den samme handling, såsom at slå sit hoved ind i en væg. Bemærkelsesværdigt er det, at denne form ofte sker i nærværelse af andre mennesker. Denne type selvskade ses hyppigt hos institutionaliserede individer, personer med mental retardering, autismespektrumforstyrrelser eller Tourettes syndrom.

Den moderate selvskade er karakteriseret ved lav risiko for dødelighed og involverer ofte overfladiske skader på kroppen, såsom skæring eller forbrænding. Dette er den mest udbredte form for selvskade og kan sammenlignes i omfang med spiseforstyrrelser. Den moderate selvskade kan være enten tvangsmæssig eller impulsiv og udgør kernen i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskades arbejde med selvskade.

Når tanker og følelser bliver overvældende

At blive overvældet af tanker og følelser kan føles som at drukne i en strøm af indtryk, uden at kunne få vejret eller finde fodfæste. Når disse følelser hober sig op, kan det blive ekstremt svært at vide, hvad man skal gøre, eller hvordan man kan håndtere dem på en sund måde. Nogle beskriver det som en følelse af kaos eller en indre storm, hvor det kan føles, som om tankerne aldrig stopper, og følelserne aldrig slipper grebet. I sådanne øjeblikke kan selvskade blive en måde at få en kortvarig lettelse fra den indre smerte og uro. Det kan være en måde at få kontrol over noget, når alt andet føles ukontrollerbart. For mange kan det føles som den eneste måde at få en form for udløsning på – en måde at kanalisere den indre smerte ud i noget konkret og håndgribeligt.

Overvældende følelser

Selvskade bliver ofte et forsøg på at distrahere sig selv fra de overvældende følelser eller en måde at føle noget andet end den følelsesmæssige smerte. Smerten ved selvskade kan få de mentale og følelsesmæssige belastninger til at føles mindre dominerende, om end kun for et øjeblik. Dog er det vigtigt at forstå, at selvom selvskade kan give en midlertidig følelse af lettelse, så løser det ikke de underliggende problemer.

Faktisk kan det føre til en cyklus af skam og selvbebrejdelser, som kan gøre det endnu sværere at håndtere de oprindelige følelser og tanker. Det er derfor afgørende at finde mere konstruktive og sunde måder at håndtere disse følelser på, og at søge hjælp og støtte fra venner, familie eller professionelle, der kan hjælpe med at bryde denne cyklus.

Behandling af selvskade

Studier om behandlingseffektivitet for selvskade fokuserer primært på psykiatriske patienter, der også lider af andre psykiske lidelser. Dette skyldes sandsynligvis, at selvskade ikke er en selvstændig diagnose, hvilket gør det vanskeligt at få behandling specifikt rettet mod selvskade indenfor det offentlige sundhedssystem. I den eksisterende litteratur har behandling af selvskade primært været undersøgt hos personer, der lider af borderline personlighedsforstyrrelse, depression eller har forsøgt selvmord. Dette gør det udfordrende at drage direkte konklusioner om behandlingens effekt på selvskade i isolation.

Kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en af de mest undersøgte behandlingsmetoder for adfærdsforstyrrelser, og der er blevet undersøgt flere varianter af KAT til behandling af personer med selvskade. Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) har især vist sig at have en positiv effekt.

Målet med behandlingen er at stoppe den uhensigtsmæssige adfærd, såsom selvskade, før man fokuserer på de underliggende årsager. Dette skyldes, at personen ofte mangler evnen til at håndtere svære og følelsesmæssigt belastende situationer. Derfor er det afgørende at træne forskellige færdigheder, der kan hjælpe personen med at tackle disse situationer uden at ty til selvskade. Det handler om at erstatte selvskadende adfærd med nye færdigheder.

Effekten af DAT i forhold til personer med selvskade er dokumenteret i flere studier, især blandt personer med borderline personlighedsforstyrrelse. De fleste undersøgelser viser en betydelig reduktion i selvskadeadfærd, selvom den langsigtede effekt stadig er uklar.

Psykodynamisk terapi

Psykodynamisk terapi fokuserer på ubevidste, indre konflikter med rødder i barndommen og på patientens relationer til nære omsorgspersoner. En af de mest anerkendte og dokumenterede former for psykodynamisk terapi i behandlingen af personer med psykiske lidelser er mentaliseringsbaseret terapi (MBT).

I MBT er der fokus på reguleringen af grundlæggende følelser som vrede, frygt, glæde, accept, afsky, osv. Ifølge MBT kan manglende regulering af disse følelser være en årsag til plagsomme symptomer og psykiske lidelser. Personer med selvskade kan opleve intense følelser som vrede, angst og tristhed, som kan være styret af ukontrollerede impulser eller ledsages af fysiske reaktioner som smerte, hjertebanken og muskelspændinger. MBT har vist sig at være effektiv i behandlingen af personer med borderline personlighedsforstyrrelse samt i forhold til behandling af selvskade i kombination med andre adfærdsproblemer.

Hvordan stoppe selvskaden

Sociale støttenetværk spiller også en positiv rolle i at hjælpe folk med at stoppe selvskade. At dele sin selvskade med andre, modtage støtte og hjælp fra venner og familie kan være afgørende faktorer for at overvinde denne adfærd. Det er dog værd at bemærke, at mange personer, der skader sig selv, ikke søger professionel hjælp, selvom dette ofte er en vigtig komponent i at bryde mønstret af selvskade.

Der er også en række barrierer, der kan hindre folk i at stoppe selvskade, herunder negative og stigmatiserende kommentarer fra sundhedspersonale. Nogle personer med selvskade føler sig misforstået og oplever, at sundhedssystemet har svært ved at håndtere denne adfærd, hvilket kan føre til eskalering af selvskaden. Psykisk sygdom, afhængighed eller stress kan også udgøre betydelige barrierer for at stoppe selvskade.

Hvorfor nogle mennesker skader sig selv, er et komplekst spørgsmål, og der er ikke en enkelt specifik årsag til denne adfærd. Generelt fungerer selvskade som en beskyttelsesmekanisme mod overvældende og truende psykisk smerte. Selvskade kan give midlertidig lindring fra denne smerte, men det kan også føre til følelser af skam og skyld, hvilket i sidste ende kan føre til gentagen selvskade.

Traumer i barndommen

Mange mennesker, der skader sig selv, har oplevet traumatiske begivenheder i deres barndom, såsom seksuelt misbrug, fysisk og psykisk misbrug, omsorgssvigt eller andre skadelige forhold. Disse tidlige oplevelser kan resultere i en følelse af selvhad, skyld og en trang til at straffe sig selv. Selvskade kan give en følelse af kontrol over den psykiske smerte ved at skabe en midlertidig pause fra de negative følelser og bringe en form for indre ro.

Mobning og generel mistrivsel

Mobning og social mistrivsel kan også øge risikoen for udvikling af selvskade. Når børn og unge oplever mobning og social isolation, påvirker det deres selvværd og selvtillid negativt, hvilket kan bidrage til udviklingen af selvskade både i barndommen og senere i livet.

Lavt selvværd og negativt selvbillede

Personer, der skader sig selv, har ofte et lavere selvværd og et negativt selvbillede sammenlignet med dem, der ikke skader sig selv. De kan score højere på målinger af temperament, følelsesmæssig dysregulering, depression og angst. Selvkritik og selvrettet vrede er også almindelige blandt personer med selvskadeadfærd. Mange unge føler skam og skuffelse over sig selv og deres præstationer, især i samfund med høje krav til kropsidealer, præstationer og sociale forventninger.

Dissociering – en forsvarsmekanisme

Dissociering spiller en vigtig rolle i forståelsen af selvskade, da det fungerer som en forsvarsmekanisme, der beskytter individet mod overvældende psykiske og fysiske smerter. Dissociering skaber en følelse af adskillelse eller fremmedgørelse fra ens egen krop, hvilket giver en form for afstand til både psykisk og fysisk smerte. Nogle mennesker oplever dissociering som skræmmende, og i disse tilfælde kan selvskade bruges som et middel til at afbryde den dissociative proces og genoprette følelsen af at være i kontrol og helhed.

Find vejen mod heling

Selvskade er en udfordrende og smertefuld måde at håndtere følelser på. Hvis du eller nogen, du kender, kæmper med dette, ved du, hvor vigtigt det er at finde den rette støtte og vej mod heling. Du er ikke alene, og der er hjælp at få.

Psykoterapi til at mestre følelser

Som terapeut er jeg specialiseret i at arbejde med personer, der oplever selvskade. Sammen kan vi få stoppet selvskaden. Vi kan sammen udforske de underliggende årsager, udvikle sunde copingstrategier og arbejde mod at bryde cyklen af selvskade. Der er lys i enden af tunnelen, og jeg er her for at støtte dig på din vej mod heling. Selvskade kan være et symptom på dybere smerte og stress. Gennem terapi kan vi arbejde på at forstå og håndtere disse udfordringer på en sund måde. Du fortjener at opleve vækst, heling og et liv med mere balance og trivsel.

Tag det første skridt mod heling ved at sende mig en besked eller besøge min hjemmeside for mere information om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Du fortjener støtte og vejledning på din rejse mod et bedre

Udforsk Fascinerende Emner i Mine Blogs, herunder..

Dyk ned i en verden af indsigt og selvudvikling gennem mine blogs, hvor jeg deler dybdegående information om en række spændende emner. Ét af de centrale fokusområder er psykoterapi, hvor jeg udforsker og deler viden om veje til øget mental velvære. Udforsk mine blogs for:

Dybdegående artikler om psykoterapeutiske metoder
Inspiration til selvudvikling og personlig vækst
Praktiske redskaber til at håndtere udfordringer i hverdagen

Tag dig tid til at læse og reflektere, og lad dig inspirere til at skabe positiv forandring i dit liv.

Der er mange spændende emner på selve hjemmesiden www.psykologipsykiatri.dk

Læs også om spændende temaer og problematikker på hjemmesiden.

Lær dig selv bedre at kende med en solid psykoterapeutisk støtte

Kontaktinformation:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at kontakte mig, er du velkommen til at benytte følgende kontaktmuligheder:

E-mail: info@psykologipsykiatri.dk
Telefon: 28947100

Jeg tilbyder også en gratis telefonisk forsamtale, hvor vi kan drøfte dine behov og muligheder.

Arbejdstider:

Mine arbejdstider er yderst fleksible og inkluderer muligheder for aftaler i løbet af dagen, aftenen og i weekenderne. Jeg bestræber mig på at minimere ventetiden for mine klienter, så du kan forvente hurtig hjælp.

Priser og Yderligere Information:

For information om priser og mere om mig, kan du finde detaljer på følgende sider: