12/10/2023

HVORDAN FØLELSESMÆSSIG REGULERING?

by Vivi Hinrichs,

Følelsesregulering handler primært om at forstå, hvad følelser er, at kunne skelne dem fra hinanden, sætte ord på dem og have en tilstrækkelig selvindsigt til at forstå, hvad der udløser ens følelser. Det drejer sig ofte om at forhindre uhensigtsmæssige følelsesmæssige udbrud eller eskalationer, der kan skade en selv og ens omgivelser.

Hvordan man styrer og forvalter sine følelser er et centralt spørgsmål, især i terapeutiske sammenhænge. Følelsesregulering involverer at forstå, tilpasse sig og håndtere ens følelser.

Hvad indebærer følelsesregulering?

Når man taler om følelsesregulering inden for psykologien, refererer det til evnen til at moderere eller håndtere ens følelser. Typisk er det kraftige følelsesmæssige reaktioner som angst, vrede, skam eller tristhed, der driver mennesker til at søge hjælp hos en psykolog. Nogle gange handler det også om mangel på følelser eller en følelse af følelsesmæssig fladhed eller tomhed.

Følelsesregulering handler om at forstå, tilpasse og håndtere ens følelser, og er noget man ofte arbejder med i psykoterapi eller samtalebehandling. Hvad er følelsesregulering? Når man taler om følelsesregulering i psykologien, taler man om evnen til at kunne moderere eller håndtere ens følelser.

Følelseregulering handler først og fremmest om at forstå hvad følelser er, at kunne differentiere dem og sætte ord på dem samt kende sig selv nok til at vide hvad – eller hvilke situationer – der “udløser” ens følelser. Det handler ofte om at forebygge de uhensigtsmæssige følelseudbrud, eller eksplosioner, der er ødelæggende for én selv og dem omkring sig.

Det er som regel stærke følelsesmæssige reaktioner, herunder angst, vrede, skam eller tristhed, der gør, at man opsøger psykolog.

Følelsesregulering indbefatter en række coping mekanismer, herunder konfrontering, distancering, undgåelse, selv-kontrol, social støtte, revurdering og problemløsning.

Funktionelle og dysfunktionelle strategier

Mennesker forsøger altid at kontrollere og håndtere deres følelser, men det sker ofte uden fuld bevidsthed om, hvad de gør og hvorfor. Mange af disse strategier er noget, de har lært i barndommen og opvæksten.

Følelsesregulering omfatter forskellige måder at håndtere følelser på, inklusive konfrontation, distancering, undgåelse, selvkontrol, søgning af social støtte, omtolkning og problemløsning. Disse strategier kan være enten hjælpsomme (funktionelle) eller uhjælpsomme (dysfunktionelle), afhængigt af om de hjælper med at opretholde en funktionsdygtig hverdag og leve i overensstemmelse med ens personlige værdier og mål.

Nogle gange er det også fravær af følelser eller en oplevelse af affektaffladning eller tomhed. Funktionelle og dysfunktionelle strategier Man forsøger altid at styre og håndtere sine følelser, men ofte er man ikke bevidst, hvad man gør og hvorfor man gør det. Ofte er det tillærte strategier, der har sit udspring i barndom og opvækst.

Når mentaliseringsevnen svigter, og hvorfor det kan ske.

Følelsesmæssig regulering:

Følelsesmæssig regulering refererer til evnen til at forstå, acceptere og styre ens egne følelser på en hensigtsmæssig måde. Der er flere faktorer, der kan påvirke en persons evne til at regulere deres følelser:

Tidlig barndom

Opvækstforhold og tidlig barndom spiller en afgørende rolle i udviklingen af følelsesmæssig regulering. Børn, der oplever utrygge vedhæftningsforhold eller traumer i barndommen, kan have sværere ved at regulere deres følelser senere i livet.

Genetik

Nogle mennesker kan have en genetisk disposition for at være mere følelsesmæssigt sårbare eller reaktive end andre.

Stress og traumer

Akutte eller kroniske stressfaktorer og traumatiske begivenheder kan forværre følelsesmæssig regulering, da de kan udløse intense følelsesmæssige reaktioner.

Hvad der sker, når følelser ikke kan reguleres

Når en person ikke kan regulere deres følelser effektivt, kan der opstå en række problemer:

Overvældende følelser

Personer kan opleve intense følelser som vrede, angst, tristhed eller skam, der bliver overvældende og svære at kontrollere.

Impulsiv adfærd

Mangel på følelsesmæssig regulering kan føre til impulsiv adfærd, hvor folk handler uden at tænke på konsekvenserne.

Konflikter i relationer

Svigtende følelsesmæssig regulering kan føre til konflikter og vanskeligheder i nære relationer, da personen måske reagerer følelsesmæssigt og uforudsigeligt.

Når mentaliseringsevnen svigter

Mentaliseringsevnen refererer til evnen til at forstå ens egne og andres mentale tilstande, tanker, følelser og intentioner. Når mentaliseringsevnen svigter, kan dette bidrage til problemer med følelsesmæssig regulering:

Mangel på selvforståelse

Personer med svækket mentaliseringsevne kan have svært ved at forstå deres egne følelser og reaktioner, hvilket gør det svært at regulere dem.

Misforståelser i relationer

Manglende evne til at mentalisere korrekt kan føre til misforståelser og konflikter i relationer, da man måske fejlagtigt fortolker andres intentioner eller følelser.

Problemer med emotionel regulering

Svækket mentaliseringsevne kan føre til, at personer har svært ved at forstå, hvorfor de reagerer, som de gør, hvilket gør det vanskeligt at regulere deres følelser.Der er flere tilgange til at hjælpe mennesker med at forbedre deres følelsesmæssige regulering og mentaliseringsevne.

Terapiformer som kognitiv adfærdsterapi (KAT), dialektisk adfærdsterapi (DAT), og mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er eksempler på terapier, der kan hjælpe folk med at udvikle disse færdigheder og håndtere følelsesmæssige udfordringer mere effektivt.

Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man oplever alvorlige problemer med følelsesmæssig regulering eller mentaliseringsevne, da disse udfordringer kan have betydelige konsekvenser for ens liv og relationer.

Mennesker, der har oplevet traumer i barndommen

Mennesker, der har oplevet traumer i barndommen, kan have sværere ved at regulere deres følelser senere i livet af flere grunde:

Vedhæftningsforstyrrelser

Traumatiske oplevelser i barndommen kan forstyrre den sunde vedhæftning mellem barnet og dens primære omsorgspersoner. Dette kan føre til utrygge vedhæftningsstile, hvor barnet måske ikke har lært at stole på andre eller udvikle sunde måder at regulere sine følelser på. Som følge heraf kan voksne, der har haft sådanne oplevelser, have svært ved at stole på og åbne sig over for andre, hvilket kan påvirke deres evne til at regulere følelser i relationer.

Dysfunktionelle copingmekanismer

Nogle mennesker, der har oplevet traumer i barndommen, udvikler dysfunktionelle måder at håndtere stress og følelser på. Dette kan inkludere at undgå følelsesmæssige reaktioner, undertrykke følelser, eller bruge skadelige adfærdsmæssige strategier som selvskade eller stofmisbrug. Disse mekanismer kan forhindre sunde følelsesmæssige reguleringsevner.

Ændringer i hjernens udvikling

Traumatiske oplevelser kan påvirke hjernens udvikling, især de områder, der er ansvarlige for følelsesmæssig regulering. Dette kan resultere i ændringer i hjernens kredsløb og funktion, der gør det vanskeligere for en person at regulere følelser.

Komplekstraumer /barndomstraumer eller PTSD

PTSD og komplekse traumeforhold: Nogle traumatiske oplevelser kan føre til udviklingen af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), som kan medføre intense følelser, flashbacks og mareridt. Dette kan gøre det ekstremt svært at regulere følelser. Derudover kan komplekse traumatiske oplevelser, såsom langvarigt fysisk, seksuelt eller emotionelt misbrug i barndommen, have en dybtgående indvirkning på en persons evne til at regulere følelser og interagere med verden omkring dem.

Mangel på støtte og copingfærdigheder: Ofte mangler børn, der oplever traumer i barndommen, de nødvendige støtte- og copingfærdigheder til at håndtere de intense følelser, de oplever. Dette kan føre til en mangel på følelsesmæssig intelligens og effektive strategier til at regulere følelser senere i livet.

Det er vigtigt at forstå, at selvom traumer i barndommen kan gøre følelsesmæssig regulering mere udfordrende, er det ikke en uovervindelig hindring. Mange mennesker med traumer i barndommen har med den rette støtte og behandling været i stand til at udvikle sunde måder at regulere deres følelser på og forbedre deres livskvalitet. Terapi, især traumebehandling og terapiformer som EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) og kognitiv adfærdsterapi, kan være særligt nyttige i disse tilfælde.

Når mentaliseringsevnen svigter:

Mentaliseringsevnen er afgørende for vores evne til at forstå og navigere i sociale interaktioner og følelsesmæssige situationer. Når denne evne svigter, kan følgende ting ske:

Mangel på selvforståelse: Personer med en svækket mentaliseringsevne kan have svært ved at forstå deres egne følelser og reaktioner. De kan opleve, at de ikke er i stand til at identificere, hvorfor de føler, som de gør, hvilket gør det vanskeligt at arbejde med eller ændre deres følelsesmæssige tilstande.

Misforståelser i relationer: Når mentaliseringsevnen svigter, kan folk have svært ved at forstå andre menneskers følelser, intentioner og tanker korrekt. Dette kan føre til misforståelser, konflikter og problemer i relationer, da de måske fejlagtigt fortolker andres adfærd eller kommunikation.

Problemer med emotionel regulering: Evnen til at forstå og analysere ens egne følelser spiller en central rolle i følelsesmæssig regulering. Når mentaliseringsevnen er svækket, kan personer have svært ved at identificere og håndtere deres følelser på en sund måde. Dette kan føre til, at de reagerer impulsivt eller reagerer på følelser uden at kunne kontrollere dem.

Hvorfor mentaliseringsevnen kan svigte

Traumer og stress: Traumatiske begivenheder eller langvarig stress kan forstyrre hjernens evne til at mentalt navigere i følelsesmæssige situationer. Dette kan resultere i en midlertidig eller vedvarende svækkelse af mentaliseringsevnen.

Utryg vedhæftning i barndommen: En ustabil eller utryg vedhæftning til primære omsorgspersoner i barndommen kan påvirke udviklingen af mentaliseringsevnen. Mennesker, der ikke har haft mulighed for at udvikle sunde vedhæftningsmønstre, kan have sværere ved at forstå sig selv og andre senere i livet.

Genetik: Der er en genetisk komponent i mentaliseringsevnen, og nogle mennesker kan have en naturlig prædisposition for at have stærkere eller svagere evner på dette område.

Psykiske lidelser: Nogle psykiske lidelser, som skizofreni eller visse personlighedsforstyrrelser, kan påvirke mentaliseringsevnen negativt.

Sociale faktorer: Sociale miljøer, hvor udviklingen af mentaliseringsfærdigheder ikke prioriteres eller understøttes, kan også påvirke evnen til at mentalisere korrekt.

For at forbedre mentaliseringsevnen og hjælpe med følelsesmæssig regulering kan terapiformer som mentaliseringsbaseret terapi (MBT), dialektisk adfærdsterapi (DAT), og interpersonel terapi (IPT) være gavnlige. Disse terapier fokuserer på at udvikle evnen til at forstå ens egne og andres følelser, tanker og intentioner, hvilket kan bidrage til bedre følelsesmæssig regulering og mere vellykkede interpersonelle relationer. Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man oplever udfordringer med mentaliseringsevnen, da det kan have en betydelig indvirkning på ens livskvalitet og relationer.

Mentaliseringssvigt

En udtalt mentaliseringssvigt behøver ikke nødvendigvis skyldes en personlighedsforstyrrelse. Mens personlighedsforstyrrelser kan have indvirkning på en persons evne til at mentalisere og forstå sig selv og andre, er der mange andre faktorer og årsager til mentaliseringssvigt.

Mentaliseringsevnen er en kompleks kognitiv funktion, der involverer evnen til at forstå ens egne og andres mentale tilstande, tanker, følelser og intentioner. Den kan påvirkes af forskellige faktorer, herunder tidlig barndom, traumer, stress, genetik og sociale faktorer.

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser er en gruppe af psykiske lidelser, der er kendetegnet ved vedvarende mønstre af afvigende adfærd, tanker og følelser, der ofte fører til problemer i interpersonelle relationer og sociale funktioner. Nogle personlighedsforstyrrelser, såsom borderline personlighedsforstyrrelse, er forbundet med udfordringer i mentaliseringsevnen, især i forhold til følelsesmæssig regulering og impulsive reaktioner.

Men det er vigtigt at bemærke, at folk uden personlighedsforstyrrelser også kan opleve udfordringer med mentaliseringsevnen af andre årsager. Traumer, stress, akutte livsbegivenheder, kronisk depression, angstlidelser og andre psykiske sundhedsproblemer kan også påvirke evnen til at mentalisere og forstå sig selv og andre.

Derfor bør en udtalt mentaliseringssvigt ikke automatisk betragtes som et tegn på en personlighedsforstyrrelse. Det er vigtigt at gennemgå en grundig vurdering med en kvalificeret mental sundhedsfagperson for at bestemme årsagen til og alvoren af eventuelle udfordringer med mentaliseringsevnen og udvikle en passende behandlingsplan baseret på den individuelle situation.

Terapi, især terapiformer som mentaliseringsbaseret terapi (MBT), kan være effektive til at forbedre mentaliseringsevnen uanset årsagen til svigtet.

Mentalisering og følelsesmæssig regulering

Mentalisering og følelsesmæssig regulering er tæt forbundne processer, og problemer med den ene kan påvirke den anden. Når mentaliseringen svigter, betyder det ofte, at en person har svært ved at forstå og reflektere over sine egne følelser og tanker, såvel som andres.

Mentaliseringsevnen refererer til evnen til at forstå og tænke over ens egne og andres mentale tilstande, tanker, følelser og intentioner. Det indebærer at kunne se sig selv og andre udefra, som om man betragter situationen fra en tredjeparts perspektiv.
Følelsesmæssig regulering indebærer evnen til at forstå, acceptere og styre ens egne følelser på en hensigtsmæssig måde. Det kræver, at man kan identificere, forstå og arbejde med sine følelser for at undgå overvældning eller impulsiv adfærd.

Samspil mellem mentalisering og følelsesmæssig regulering

Når mentaliseringsevnen svigter, kan en person have svært ved at se sig selv udefra og forstå, hvad der foregår i deres eget sind. Dette kan gøre det vanskeligt at identificere, hvorfor de føler, som de gør, og hvordan de bedst kan regulere deres følelser.
På samme tid kan problemer med følelsesmæssig regulering også påvirke mentaliseringen. Når en person er overvældet af følelser, kan det være svært at tænke klart og forstå sig selv og andre på et dybere plan.

Konsekvenser af svigtende mentalisering

Svigtende mentalisering kan føre til misforståelser, konflikter og problemer i relationer, da personen måske ikke er i stand til at korrekt afgøre andres intentioner eller forstå, hvordan deres egne handlinger påvirker andre.
Personer, der har svært ved at mentalisere, kan også have en tendens til at være mere selvkritiske og have lavere selvværd, da de måske mangler evnen til at se sig selv og deres følelser objektivt.

Det er vigtigt at bemærke, at både mentaliseringsevnen og følelsesmæssig regulering kan forbedres gennem terapi og træning. Terapiformer som mentaliseringsbaseret terapi (MBT) og kognitiv adfærdsterapi (KAT) kan være nyttige for at hjælpe en person med at udvikle bedre færdigheder inden for begge områder og forbedre deres evne til at forstå og regulere følelser.

Det er muligt at træne og forbedre både følelsesmæssig regulering og mentaliseringsevne gennem forskellige metoder og terapiformer. Her er nogle måder at arbejde på at forbedre disse færdigheder:

Forbedring af følelsesmæssig regulering:

Mindfulness: Mindfulness-praksis indebærer at være opmærksom på ens tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden dom. Dette kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om dine følelser og reaktioner og give dig mulighed for at regulere dem mere effektivt.

Åndedrætsøvelser: Dyb vejrtrækning og andre åndedrætsøvelser kan hjælpe med at berolige nervesystemet og reducere følelsesmæssig intensitet i øjeblikket.

Følelsesmæssig reguleringsterapi: Terapiformer som dialektisk adfærdsterapi (DAT) og emotionel fokuseret terapi (EFT) fokuserer specifikt på at hjælpe en person med at forbedre deres evne til at regulere følelser og håndtere følelsesmæssige udfordringer.

Identifikation af udløsere: Arbejd på at identificere de specifikke situationer, mennesker eller tanker, der udløser intense følelsesmæssige reaktioner, så du kan udvikle strategier til at håndtere dem mere konstruktivt.

Øve selvpleje: At tage sig af dit fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære gennem sund kost, motion og tilstrækkelig hvile kan hjælpe med følelsesmæssig regulering.

Følelser som Fortolkere: En Rejse ind i den Skiftende Natur af Emotioner

Følelser er som farverige penselstrøg på lærredet af vores daglige liv, konstant i bevægelse og påvirkelige af de omgivelser, vi befinder os i. Det er som om, de skifter farve, tone eller form i et uendeligt væk, hvilket kan gøre det udfordrende at forstå deres sande natur.

Mange af os falder i fælden af at tro, at vores følelser er objektive vidnesbyrd om virkeligheden. Vi er tilbøjelige til at formulere vores følelser som uangribelige sandheder:

“Jeg føler X, ergo er det den rigtige udlægning af situationen.”
“Jeg føler Y, ergo skal der tages særlige hensyn til mig.”
“Jeg føler Z, og derfor har jeg ret til at udtrykke det (også temmelig direkte).”

Følelser har fået en stor og til tider uhensigtsmæssig rolle som trumf i menneskeligt samspil. Det er vigtigt at erkende, at følelser ikke altid er objektive virkelighedstolkere, men snarere subjektive fortolkninger, der kan være farvet af vores personlige erfaringer, forventninger og tidligere traumer.

At Blive Bevidst om Hjernens Snedige Spil:

Det er gavnligt at dykke ned i, hvordan vores hjerne kan spille os et puds og føre os på vildspor. Følelser kan være forførende i deres overbevisning om, at de afspejler den rene og ukontaminerede sandhed. At forstå, hvordan hjernen kan vildlede os, giver os magten til at skelne mellem følelsesmæssige reaktioner og den faktiske virkelighed.

Følelser som Guider, ikke Diktatorer:

I stedet for at lade følelser diktere vores opfattelse af virkeligheden, kan vi betragte dem som vejledende indikatorer. De fortæller os noget om vores indre verden og behov, men det er værdifuldt at træne os selv til at undersøge, om de nøjagtigt afspejler den ydre virkelighed.

Udvikling af Følelsesmæssig Intelligens:

At blive klogere på vores følelser og udvikle følelsesmæssig intelligens giver os mulighed for at håndtere dem mere konstruktivt. Dette indebærer at kunne genkende, regulere og udtrykke vores følelser på en måde, der styrker vores relationer og trivsel.

At rejse ind i den skiftende natur af vores følelser kræver tålmodighed, selvrefleksion og en åben accept af, at følelser ikke altid er objektive dommere. Ved at anerkende, at vores følelser kan snyde os, åbner vi døren til en dybere forståelse af os selv og andre.

Forbedring af mentaliseringsevne:

Terapi: Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er specielt designet til at forbedre mentaliseringsevnen. Gennem samtaler med en terapeut lærer du at forstå dine egne og andres mentale tilstande bedre.

Selvrefleksion: Prøv at reflektere over dine egne tanker, følelser og intentioner samt at forsøge at sætte dig selv i andres sko. Dette kan øve din evne til at mentalisere.

Øvelser med følelsesmæssig intelligens: Øvelser, der fokuserer på at identificere og udtrykke følelser, kan hjælpe med at styrke din evne til at forstå og regulere følelser.

Lyt til andre: Aktiv lytning og at stille spørgsmål til andre for at forstå deres perspektiver og følelser kan hjælpe dig med at udvikle en bedre evne til at mentalisere.

Mentaliseringsevnen optimeres

Gruppeterapi: Gruppeterapi eller støttegrupper kan give mulighed for at øve mentalisering i en sikker og støttende atmosfære.

Bemærk, at forbedring af følelsesmæssig regulering og mentaliseringsevne kan tage tid og kræver øvelse og engagement. Det er også vigtigt at overveje at søge hjælp fra en professionel terapeut eller rådgiver, især hvis du står over for betydelige udfordringer på disse områder. En kvalificeret terapeut kan tilpasse tilgange og teknikker til dine individuelle behov og hjælpe dig med at udvikle disse færdigheder mere effektivt.

I terapi arbejder man på at fremme de hjælpsomme strategier og begrænse eller ændre de mindre hjælpsomme. For eksempel kan brug af stoffer, alkoholmisbrug, isolering eller voldsomme vredesudbrud være måder at forsøge at regulere følelser på. Men disse metoder er sjældent bæredygtige løsninger og bidrager ikke til sundere relationer eller øget livskvalitet.

I psykoterapi arbejder vi med at fremme de hjælpsomme strategier og modificere eller begrænse de mindre hjælpsomme. For eksempel, kan brug af stoffer, alkoholmisbrug, isolation eller vredesudbrud være en måde at forsøge at regulere følelser på. Dette er imidlertid sjældent en langsigtet løsning forbundet med gode relationer og øget livskvalitet.

Terapi contra føelsesmæssig regulering

Følelsesmæssig regulering refererer til evnen til at styre og justere ens følelser for at opretholde en passende og sund følelsesmæssig tilstand. Dette er en afgørende komponent i psykologien og terapi, da manglende evne til at regulere følelser kan føre til forskellige mentale sundhedsproblemer.

Her er nogle nøglepunkter om følelsesmæssig regulering:

Bevidsthed om egne følelser

Den første skridt i følelsesmæssig regulering er at være opmærksom på ens egne følelser. Dette indebærer at kunne genkende og identificere de forskellige følelser, man oplever, og forstå deres oprindelse.

Accept af følelser

Følelsesmæssig regulering indebærer ikke blot at undertrykke eller ignorere følelser, men også at acceptere dem som en naturlig del af menneskelig erfaring. Dette skaber et grundlag for at håndtere og regulere følelser på en mere hensigtsmæssig måde.

Strategier til regulering

Mennesker udvikler forskellige strategier for at regulere deres følelser. Dette kan omfatte kognitive strategier som at ændre ens perspektiv eller tankegang, at søge social støtte, fysisk aktivitet, mindfulness eller andre coping-mekanismer.

Kognitiv omstrukturering

Terapeutiske tilgange som kognitiv adfærdsterapi (KAT) fokuserer på at hjælpe en person med at identificere og ændre de negative tankemønstre, der kan bidrage til vanskelige følelser. Dette kan hjælpe med at forbedre følelsesmæssig regulering ved at ændre den måde, man tænker på.

Selvregulering og terapi

Terapi kan spille en vigtig rolle i at hjælpe enkeltpersoner med at udvikle og forbedre deres evne til selvregulering. Terapeuten kan hjælpe med at udforske dybere følelser, identificere uhensigtsmæssige tankemønstre og introducere effektive coping-strategier.

Livsstilsfaktorer

Sund livsstil, herunder regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn og sund kost, kan også påvirke følelsesmæssig regulering positivt. Disse faktorer har en indbyrdes forbindelse med mental sundhed.

Følelsesmæssig regulering er en kompleks proces, og det kan variere fra person til person. Terapi kan være et effektivt redskab til at støtte enkeltpersoner i at udvikle sunde måder at håndtere og regulere deres følelser på, hvilket kan føre til forbedret trivsel og mental sundhed.

Kontaktinformation:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at kontakte mig, er du velkommen til at benytte følgende kontaktmuligheder:

E-mail: info@psykologipsykiatri.dk
Telefon: 28947100

Jeg tilbyder også en gratis telefonisk forsamtale, hvor vi kan drøfte dine behov og muligheder.

Arbejdstider:

Mine arbejdstider er yderst fleksible og inkluderer muligheder for aftaler i løbet af dagen, aftenen og i weekenderne. Jeg bestræber mig på at minimere ventetiden for mine klienter, så du kan forvente hurtig hjælp.

Priser og Yderligere Information:

For information om priser og mere om mig, kan du finde detaljer på følgende sider: