BARNDOMSTRAUMER – FORSTÅ, HVORDAN DE PÅVIRKER DIG

by Vivi Hinrichs,

Barndomstraumer – forstå, hvordan de påvirker dig

Barndomstraumer kan sætte dybe spor i både krop og sind. De kan påvirke den måde, du ser dig selv på, den måde du indgår i relationer på, og den måde du reagerer på, når du føler dig utryg, afvist eller presset.

Mange forbinder traumer med voldsomme og tydelige begivenheder. Men barndomstraumer kan også opstå gennem gentagne oplevelser af følelsesmæssig afstand, omsorgssvigt, kritik, afvisning, mobning eller manglende støtte. Det afgørende er ikke altid, hvad der skete set udefra, men hvordan det påvirkede barnet indeni.

Et barn har ikke de samme muligheder som en voksen for at forstå, forklare eller bearbejde svære oplevelser. Barnet er afhængigt af sine forældre eller andre omsorgspersoner og har brug for, at de voksne hjælper med at skabe tryghed, sammenhæng og følelsesmæssig regulering.

Når denne støtte mangler, kan barnet begynde at tilpasse sig på forskellige måder for at kunne være i situationen.

Hvad er et barndomstraume?

Et barndomstraume kan opstå, når et barn oplever noget overvældende uden at have de nødvendige ressourcer eller den nødvendige støtte til at håndtere det.

Det kan for eksempel være:

Følelsesmæssigt omsorgssvigt
Fysisk eller psykisk vold
Mobning eller social udelukkelse
Gentagen kritik eller ydmygelse
Tab af en nær omsorgsperson
Uforudsigelighed og konflikter i hjemmet
Forældre, der er følelsesmæssigt fraværende
Forældre, der selv er præget af psykisk sygdom, stress eller uforløste traumer
Situationer, hvor barnet igen og igen ikke bliver set, hørt eller forstået

Barndomstraumer kan altså være forbundet med enkeltstående begivenheder, men de kan også opstå gennem mange små og gentagne oplevelser. Når et barn gentagne gange oplever, at dets følelser bliver ignoreret eller afvist, kan det efterhånden påvirke barnets grundlæggende oplevelse af sig selv og andre.

Når barnet ikke bliver følelsesmæssigt mødt

Børn har brug for at få hjælp til at forstå deres følelser. Et barn kan have brug for, at en voksen siger: “Jeg kan se, at du er ked af det,” eller “Det giver mening, at du blev bange.”

Hvis barnet i stedet mødes med ligegyldighed, kritik eller afvisning, kan det begynde at tvivle på sine egne oplevelser. Barnet kan lære, at det ikke nytter at fortælle, hvordan det har det. Det kan også lære, at det skal skjule sine følelser for at undgå problemer.

Over tid kan barnet udvikle tanker som:

“Jeg er for følsom.”
“Mine behov er besværlige.”
“Jeg må ikke være ked af det.”
“Jeg skal være nem at have med at gøre.”
“Jeg skal selv finde ud af alting.”
“Der er ikke plads til mig.”
“Der er noget forkert ved mig.”

Når sådanne tanker gentager sig, kan de blive til dybe overbevisninger, som følger med ind i voksenlivet.

Følelsen af forkerthed, skam og isolation

Et barn, der ikke bliver mødt følelsesmæssigt, kan komme til at føle sig forkert. Barnet kan opleve skam over sine følelser eller føle skyld over at have behov for omsorg og opmærksomhed.

Skam adskiller sig fra skyld ved, at skyld ofte handler om at have gjort noget forkert, mens skam kan opleves som en følelse af selv at være forkert. For et barn kan denne følelse være særlig belastende, fordi barnet endnu ikke har et udviklet perspektiv på, at de voksnes reaktioner ikke nødvendigvis siger noget sandt om barnets værdi.

Barnet kan i stedet konkludere:

“Jeg er ikke værd at elske.”
“Jeg fortjener ikke hjælp.”
“Jeg må ikke fylde.”
“Jeg skal skjule, hvem jeg er.”
“Andre vil afvise mig, hvis de lærer mig rigtigt at kende.”

Det kan føre til isolation. Ikke nødvendigvis fordi barnet ønsker at være alene, men fordi det ikke føler sig trygt ved at vise, hvem det er.

Overlevelsesstrategier i barndommen

Når et barn oplever utryghed, forsøger det at finde en måde at håndtere situationen på. Disse måder kan kaldes overlevelses- eller beskyttelsesstrategier.

Nogle børn bliver meget tilpassende. De forsøger at være søde, hjælpsomme og nemme, fordi de håber, at det kan skabe mere ro eller accept.

Andre børn bliver meget stille og trækker sig væk. De lærer at undertrykke deres følelser og undgå at gøre opmærksom på sig selv.

Nogle udvikler en konstant opmærksomhed på andres humør. De kan hurtigt registrere, om en forælder er vred, stresset eller utilgængelig. På den måde forsøger barnet at forudse, hvad der skal ske, og hvordan det bedst kan beskytte sig.

Andre reagerer med vrede, modstand eller uro. Det kan være barnets måde at forsøge at få kontrol eller beskytte sig mod at føle sig magtesløst.

Ingen af disse strategier betyder nødvendigvis, at der er noget galt med barnet. De kan have været barnets bedste mulighed for at håndtere en vanskelig situation.

Når strategierne følger med ind i voksenlivet

Det, der hjalp barnet med at overleve følelsesmæssigt, kan senere blive en begrænsning. Som voksen kan man stadig reagere ud fra gamle erfaringer, selv om den aktuelle situation er anderledes.

Det kan for eksempel vise sig ved:

At du altid forsøger at undgå konflikter
At du har svært ved at sige nej
At du bliver meget påvirket af kritik
At du konstant forsøger at gøre andre tilfredse
At du har svært ved at mærke, hvad du selv ønsker
At du føler ansvar for andre menneskers følelser
At du bliver overvældet af stærke følelser
At du trækker dig, når andre kommer tæt på
At du bliver urolig, når nogen er skuffede over dig
At du har brug for meget bekræftelse
At du hele tiden er på vagt

Strategierne kan være så automatiske, at man ikke altid lægger mærke til dem. Man kan blot opleve, at man reagerer stærkt, bliver udmattet eller gentager de samme mønstre i relationer.

Traumer påvirker ikke kun tankerne

Barndomstraumer kan påvirke både tanker, følelser, adfærd, relationer og kroppens reaktioner. Nogle oplever en konstant indre uro, anspændthed eller vanskeligheder med at slappe af.

Andre kan opleve:

Søvnproblemer
Uro i kroppen
Koncentrationsbesvær
Følelsen af at være følelsesløs eller tom
Hurtige skift mellem stærke følelser
Tendens til at blive overvældet
Vanskeligheder med at mærke træthed, sult eller andre kropslige behov
En følelse af hele tiden at skulle være klar til noget

Fysiske symptomer kan have mange årsager og bør vurderes af en læge, når det er relevant. Men for nogle mennesker kan kroppen fortsat reagere på måder, der hænger sammen med tidligere belastninger.

Traumer og adskillelsen fra sig selv

Et centralt tema ved barndomstraumer kan være, at man mister kontakten til sig selv. Hvis man som barn lærte, at egne følelser og behov ikke var velkomne, kan man som voksen have svært ved at mærke, hvad man selv har brug for.

Måske er du vant til at spørge:

Hvad har andre brug for?
Hvad forventer de af mig?
Hvordan undgår jeg at skuffe nogen?
Hvordan kan jeg skabe ro omkring mig?

Men du spørger måske sjældnere:

Hvad føler jeg?
Hvad ønsker jeg?
Hvad har jeg brug for?
Hvad er vigtigt for mig?
Hvad vil jeg sige nej til?

Når man i lang tid har tilpasset sig andre, kan det føles uvant eller ligefrem utrygt at begynde at lytte til sig selv. Derfor er det ofte en proces, der kræver tid, tryghed og støtte.

Barndomstraumer behøver ikke definere din fremtid

Barndomstraumer kan forme din fortid, men de behøver ikke bestemme, hvordan resten af dit liv skal være. Det er muligt at begynde at forstå sine reaktioner og få øje på de mønstre, der tidligere har været nødvendige.

Terapi kan blandt andet hjælpe med at:

Forstå sammenhængen mellem tidligere oplevelser og aktuelle reaktioner
Få øje på overlevelsesstrategier
Arbejde med skam, skyld og lavt selvværd
Genopbygge kontakten til egne behov
Sætte tydeligere grænser
Skabe mere tryghed i relationer
Udvikle nye måder at håndtere følelser på

Heling betyder ikke, at fortiden forsvinder. Det kan i stedet handle om, at fortiden ikke længere får lov til at styre alle dine valg, relationer og reaktioner.