Hvad kan gå galt i parforholdet

Parterapi: Hvad kan gå galt i parforholdet – og hvordan retter man op på det?

Et parforhold kan begynde med nærhed, forelskelse og en følelse af, at I har fundet hinanden. Men selv gode parforhold kan med tiden blive udfordret.

Nogle gange sker det langsomt. I begynder måske at tale mindre sammen, misforstå hinanden oftere eller prioritere alt muligt andet end relationen. Andre gange opstår problemerne pludseligt gennem et svigt, en krise, en utroskab eller en stor forandring i livet.

Måske kan I stadig mærke kærligheden, men I kan ikke længere finde ud af at være sammen på en måde, der føles tryg og god for jer begge.

Det kan være smertefuldt at opdage, at noget er gået galt. Mange par kommer til at spørge:

• Hvad skete der med os?
• Hvornår begyndte vi at miste hinanden?
• Hvorfor gentager vi de samme konflikter?
• Kan vi finde tilbage til den nærhed, vi havde?
• Er det muligt at genopbygge tilliden?
• Hvordan retter vi op på det, der er sket?

Parterapi kan hjælpe jer med at forstå, hvad der er sket, og hvad der skal til for at skabe en ny måde at være sammen på.

Når det ikke længere føles som et fælles liv

Et parforhold kan langsomt udvikle sig til et praktisk samarbejde. I får hverdagen til at fungere, men den følelsesmæssige kontakt bliver mindre.

I taler måske om:

• indkøb
• børn
• madlavning
• økonomi
• aftaler
• arbejde
• huslige opgaver
• hvem der henter og bringer

Det praktiske er naturligvis vigtigt. Men hvis det er det eneste, I taler om, kan forholdet begynde at føles tomt.

I kan bo sammen uden egentlig at være tæt på hinanden. I kan være sammen i samme rum, men føle jer alene. I kan kende hinandens rutiner, men ikke længere vide, hvad der foregår indeni hinanden.

Over tid kan der opstå en oplevelse af, at I er blevet kolleger eller forældre sammen – men ikke længere kærester.

Hvordan kan I rette op på det?

Det første skridt er at erkende, at relationen har brug for opmærksomhed. Ikke som en anklage, men som en fælles bekymring.

I kan begynde med at skabe små rum til kontakt:

• Spørg hinanden, hvordan I egentlig har det.
• Tal om andet end det praktiske.
• Sæt tid af, hvor telefoner og forstyrrelser lægges væk.
• Del noget, I har tænkt på, følt eller oplevet.
• Genoptag en aktivitet, I tidligere nød sammen.
• Vær nysgerrige på hinandens indre liv.

Det handler ikke om at skabe perfekte romantiske øjeblikke. Det handler om igen at vise hinanden, at relationen betyder noget.

 Når kommunikationen bliver hård

En af de mest almindelige årsager til problemer i parforholdet er, at kommunikationen gradvist bliver mere hård, kritisk eller afvisende.

Det kan begynde med små bemærkninger:

“Du kunne da godt have tænkt dig om.”
“Det er altid mig, der gør alting.”
“Du hører jo aldrig efter.”
“Du overdriver.”

Når sådanne formuleringer gentager sig, kan de skabe en følelse af ikke at være værdsat eller respekteret.

Efterhånden kan den ene eller begge begynde at beskytte sig gennem:

• kritik
• forsvar
• tavshed
• sarkasme
• modangreb
• tilbagetrækning
• ligegyldighed
• følelsesmæssig nedlukning

Kommunikationen kommer så til at handle mindre om at forstå hinanden og mere om at forsvare sig selv.

Hvordan kan I rette op på det?

Det er nødvendigt at ændre både ord og intention.

Prøv at erstatte anklager med en beskrivelse af din egen oplevelse:

I stedet for:

“Du er ligeglad med mig.”

kan du sige:

“Jeg føler mig alene, når vi ikke har tid sammen, og jeg savner at mærke, at vi er tæt på hinanden.”

I stedet for:

“Du hjælper aldrig.”

kan du sige:

“Jeg føler mig overbelastet og har brug for, at vi fordeler ansvaret mere tydeligt.”

I stedet for:

“Du vil aldrig tale om noget.”

kan du sige:

“Jeg bliver utryg, når vi ikke får talt om det, der er svært. Jeg har brug for at vide, hvornår vi kan tage samtalen.”

Sårbarhed er ikke altid let, men den giver den anden bedre mulighed for at forstå, hvad der egentlig foregår.

Når konflikterne gentager sig

Nogle par skændes om de samme emner igen og igen. Det kan være økonomi, oprydning, børn, sex, svigerfamilie, fritid eller manglende hjælp.

Det kan føles, som om I allerede har talt om det mange gange. Alligevel bliver problemet ved med at dukke op.

Ofte er det ikke kun det konkrete emne, der skaber konflikten. Under overfladen kan der ligge mere grundlæggende spørgsmål:

• Kan jeg regne med dig?
• Er jeg vigtig for dig?
• Ser du, hvor meget jeg gør?
• Er mine behov lige så vigtige som dine?
• Har du lyst til at være tæt på mig?
• Er vi et hold?
• Er jeg alene med ansvaret?

Når disse spørgsmål ikke bliver besvaret gennem tryg kontakt, kommer konflikterne til at gentage sig.

Hvordan kan I rette op på det?

Prøv at undersøge, hvad konflikten egentlig handler om.

Spørg for eksempel:

• Hvad betyder dette for dig?
• Hvad bliver du mest ked af i situationen?
• Hvad har du brug for fra mig?
• Hvad frygter du, der vil ske?
• Hvornår har du følt sådan før?
• Hvad håber du, at jeg skal forstå?

Det er ikke sikkert, at I finder en løsning med det samme. Men hvis I forstår den følelsesmæssige betydning af konflikten, bliver det lettere at arbejde med det egentlige problem.

Når den ene søger, og den anden trækker sig

Et typisk mønster er, at den ene forsøger at få kontakt, mens den anden trækker sig.

Den, der søger, kan stille flere spørgsmål, kræve svar, følge efter eller insistere på at tale med det samme. Den, der trækker sig, kan blive tavs, forlade rummet, tage telefonen eller sige, at samtalen må vente.

Begge kan opleve sig selv som den, der forsøger at løse problemet.

Den ene tænker:

“Jeg prøver bare at få os til at tale sammen.”

Den anden tænker:

“Jeg prøver bare at undgå, at konflikten bliver værre.”

Men mønsteret skaber mere afstand. Jo mere den ene søger, desto mere presset føler den anden sig. Jo mere den anden trækker sig, desto mere utryg bliver den første.

Hvordan kan I rette op på det?

Hvis du har brug for at tale, kan du prøve at udtrykke behovet uden at presse:

“Det er vigtigt for mig, at vi taler om det. Hvornår vil være et godt tidspunkt for dig?”

Hvis du har brug for en pause, er det vigtigt at gøre pausen tryg:

“Jeg er for overvældet til at tale ordentligt lige nu. Jeg har brug for en time, men jeg vil gerne tale videre klokken 20.”

En pause bør ikke være en straf eller en måde at forsvinde på. Den skal give begge mulighed for at falde til ro, så samtalen kan genoptages.

Når tilliden bliver brudt

Tillid kan blive svækket på mange måder. Det kan ske gennem utroskab, løgne, hemmeligheder, gentagne brudte aftaler eller en oplevelse af, at den anden ikke har været ærlig.

Når tilliden er brudt, kan den, der føler sig svigtet, blive mere kontrollerende, spørgende eller mistænksom. Den anden kan opleve det som overvågning eller som om, intet nogensinde er godt nok.

Den svigtede part kan have brug for:

• forklaringer
• ærlighed
• gennemsigtighed
• tid til at forstå det skete
• plads til sorg og vrede
• bekræftelse af, at smerten bliver taget alvorligt
• konkrete tegn på forandring

Den, der har brudt tilliden, kan føle:

• skyld
• skam
• frygt for at miste forholdet
• frustration over, at konflikten fortsætter
• usikkerhed om, hvad der skal gøres

 Hvordan kan man genopbygge tilliden?

Tillid bliver sjældent genopbygget gennem én samtale eller ét løfte. Den skabes gennem gentagne erfaringer over tid.

Det kræver ofte:

• ærlighed
• ansvar
• tydelige aftaler
• åbenhed
• tålmodighed
• respekt for den andens reaktioner
• villighed til at tale om det, der er sket
• handlinger, der stemmer overens med ordene

Det er vigtigt, at den, der har svigtet, ikke kun fokuserer på at få tilgivelse. Først må der skabes forståelse for den smerte og utryghed, som tillidsbruddet har medført.

Når kærligheden ikke længere kan mærkes

Nogle par siger:

“Vi elsker måske stadig hinanden, men vi kan ikke mærke det.”

Det kan ske, når forholdet gennem længere tid har været præget af konflikter, stress eller skuffelser. Kærligheden kan være dækket af:

• vrede
• udmattelse
• skuffelse
• manglende berøring
• ensomhed
• seksuel afstand
• gentagne misforståelser
• manglende anerkendelse

Når man i lang tid har følt sig såret, kan man begynde at holde igen. Man viser mindre interesse, deler færre tanker og tager færre initiativer. På den måde beskytter man sig selv mod endnu en skuffelse.

Men beskyttelsen kan også gøre, at kærligheden bliver endnu sværere at mærke.

Hvordan kan I rette op på det?

Kærlighed skal ofte genopbygges gennem små handlinger:

• Vis interesse for hinandens dag.
• Sig tak for noget konkret.
• Giv et kram uden at forvente noget til gengæld.
• Prioritér tid sammen.
• Fortæl, hvad du savner.
• Fortæl, hvad du stadig værdsætter.
• Vær opmærksom på din partners forsøg på kontakt.
• Reparer efter konflikter.
• Gør plads til humor og fælles glæde.

Nærhed kommer ikke nødvendigvis tilbage, fordi man beslutter sig for at være mere romantisk. Den vokser, når begge igen føler sig set, trygge og betydningsfulde.

Når sexlivet ændrer sig

Sex og fysisk nærhed kan blive påvirket af mange forskellige forhold:

• stress
• små børn
• sygdom
• træthed
• medicin
• hormonelle forandringer
• smerter
• lavt selvværd
• konflikter
• manglende følelsesmæssig kontakt
• oplevelsen af pres eller afvisning

Hvis sexlivet forsvinder eller ændrer sig, kan det skabe usikkerhed hos begge parter. Den ene føler sig måske uønsket, mens den anden føler sig presset eller utilstrækkelig.

Det kan være svært at tale om uden skyld og skam.

Hvordan kan I rette op på det?

Det er vigtigt at skabe et rum, hvor I kan tale om fysisk nærhed uden krav om, at noget bestemt skal ske.

I kan tale om:

• Hvad får dig til at føle dig tæt på mig?
• Hvornår føler du dig tryg?
• Hvilken form for berøring savner du?
• Hvad gør det svært at have lyst?
• Hvordan kan vi være fysisk tætte uden forventninger?
• Er der noget, du har haft svært ved at fortælle mig?

Fysisk nærhed skal altid være frivillig og respektfuld. Målet er ikke at presse en bestemt løsning igennem, men at skabe en tryggere kontakt, hvor begge parters behov og grænser bliver taget alvorligt.

Når børn og familieliv fylder det hele

Overgangen til familieliv kan forandre et parforhold. Når hverdagen bliver fyldt med børn, arbejde, praktiske opgaver og ansvar, kan parforholdet komme nederst på listen.

Mange par oplever, at de:

• mangler tid alene sammen
• er uenige om opdragelse
• fordeler opgaver forskelligt
• føler sig overbelastede
• savner støtte
• har mindre overskud til nærhed
• bliver mere irritable over for hinanden

Det kan være svært at finde tid til relationen, når alle andre behov synes mere presserende.

Hvordan kan I rette op på det?

Det er nødvendigt at se parforholdet som noget, der også skal passes på. Det behøver ikke altid være en hel aften ude.

Det kan være:

• en kort gåtur
• en kop kaffe sammen
• en fast ugentlig samtale
• en aftale om arbejdsfordeling
• en aften uden praktiske diskussioner
• hjælp fra familie eller andre, hvis det er muligt
• en fælles plan for pauser og alenetid

Det er også vigtigt at tale om den usynlige arbejdsbyrde. Hvem husker aftaler, tøj, mad, institution, fødselsdage og planlægning? Mange konflikter handler ikke kun om, hvem der gør mest, men om hvem der føler sig alene med ansvaret.

Når forskelligheder bliver til problemer

I behøver ikke være ens for at have et godt parforhold. Men forskelle kan skabe konflikter, hvis de bliver tolket negativt.

I kan for eksempel have forskellige behov for:

• nærhed
• alenetid
• struktur
• spontanitet
• social kontakt
• økonomisk sikkerhed
• fysisk berøring
• samtale
• sex
• orden
• frihed

Den enes behov for alenetid kan opleves som afvisning af den anden. Den enes behov for samtale kan opleves som pres. Den enes ønske om struktur kan opleves som kontrol. Den enes spontanitet kan opleves som uansvarlighed.

Hvordan kan I rette op på det?

I stedet for at forsøge at gøre den anden forkert kan I undersøge:

• Hvad betyder dette behov for dig?
• Hvad er du bange for at miste?
• Hvordan kan vi skabe plads til begge?
• Hvilke kompromiser føles rimelige?
• Hvad har du brug for, for at forskellen ikke bliver en trussel?

Et godt kompromis betyder ikke nødvendigvis, at begge får præcis det, de ønsker. Det betyder, at begge oplever, at deres behov bliver taget alvorligt.

Når tidligere erfaringer bliver aktiveret

I nære relationer kan gamle erfaringer blive aktiveret. Hvis du tidligere har oplevet svigt, kritik eller afvisning, kan du reagere stærkt på situationer, der minder om det.

Du kan blive ekstra følsom over for:

• tavshed
• ændringer i tone
• manglende svar
• kritik
• afstand
• brudte aftaler
• tegn på utilfredshed

Din reaktion handler måske både om det, der sker nu, og om noget, du har oplevet tidligere.

Det samme gælder din partner. I kan begge komme til at reagere ud fra gamle sår, selvom I egentlig ønsker at skabe tryghed for hinanden.

Hvordan kan I rette op på det?

Prøv at skabe en lille pause mellem oplevelsen og reaktionen.

Spørg dig selv:

• Hvad skete der konkret?
• Hvad følte jeg?
• Hvad kom jeg til at fortælle mig selv?
• Hvad frygter jeg?
• Er dette kun nutid, eller bliver noget gammelt aktiveret?
• Hvad har jeg brug for lige nu?

Det betyder ikke, at du skal ignorere din reaktion. Det betyder, at du får mulighed for at forstå den, før den styrer din adfærd.

Når parterapi ikke hjælper

Parterapi kan være en stor hjælp, men det er ikke en garanti for, at et forhold kan fortsætte. Nogle gange kan terapien også tydeliggøre, at parret har forskellige ønsker eller grænser for, hvad de kan og vil arbejde med.

Parterapi kan blive vanskelig, hvis:

• den ene møder op uden egentlig at ville deltage
• samtalerne bruges til at straffe eller ydmyge den anden
• den ene tager alt ansvar, mens den anden afviser sin egen del
• der ikke er nogen villighed til at ændre adfærd
• konflikterne fortsætter uændret mellem samtalerne
• parret forventer, at terapeuten skal afgøre, hvem der har ret
• der er alvorlig vold, trusler eller kontrol i forholdet

Parterapi kræver ikke, at begge har samme udgangspunkt, men det kræver som regel en vis villighed til at undersøge relationen og tage ansvar for sin egen del.

Hvis der er vold, trusler eller alvorlig kontrol, skal sikkerhed prioriteres. I sådanne situationer er almindelig parterapi ikke nødvendigvis den rette ramme, og der kan være behov for individuel hjælp og en særlig sikkerhedsvurdering.

Hvordan foregår en reparationsproces?

At rette op på et parforhold er sjældent én stor beslutning. Det er en proces, hvor I gradvist skaber nye erfaringer sammen.

En reparationsproces kan indeholde:

1. At erkende problemet

I må kunne sige højt, at noget ikke fungerer. Ikke for at placere skyld, men for at tage relationen alvorligt.

2. At forstå mønsteret

I må undersøge, hvordan konflikterne begynder, og hvad I hver især gør, når I føler jer utrygge.

3. At tage ansvar

Det handler om at se sin egen del uden at tage ansvaret for alt.

4. At udtrykke den underliggende følelse

Bag vrede og kritik ligger der ofte savn, frygt, sorg eller behov for kontakt.

5. At lytte til den anden

I må øve jer i at forstå den andens oplevelse, før I forklarer jeres egen.

6. At ændre adfærd

Nye ord er vigtige, men forandringen skal også kunne mærkes i handlinger.

7. At reparere efter tilbagefald

Gamle mønstre kan komme tilbage. Det betyder ikke, at alt er ødelagt. Det betyder, at I har mulighed for at opdage mønsteret tidligere og finde tilbage til hinanden.

I skal ikke være perfekte for at få det bedre

Mange par tror, at de skal kunne kommunikere perfekt, før de kan få hjælp. Men parterapi er netop relevant, fordi det kan være svært at finde en anden måde at være sammen på.

I kommer måske til terapi med:

• frustration
• sorg
• vrede
• tvivl
• mistillid
• afstand
• manglende håb

Det betyder ikke, at der ikke er noget at arbejde med. Det betyder, at jeres relation har brug for et rum, hvor det svære kan undersøges.

Forandring handler ikke om aldrig at blive uenige. Det handler om at kunne opdage, når I er på vej ind i et gammelt mønster, og lære at reagere anderledes.

Hvornår bør I søge parterapi?

Det kan være en god idé at søge hjælp, hvis:

• I har de samme konflikter igen og igen
• I ikke længere kan tale sammen uden at angribe eller lukke ned
• I føler jer ensomme i forholdet
• tilliden er blevet svækket
• I overvejer et brud
• I mangler nærhed eller fysisk kontakt
• I er uenige om fremtiden
• en krise har ramt forholdet
• I ønsker at forebygge, at problemerne vokser sig større

I behøver ikke vente, til forholdet er tæt på at gå i stykker. Det kan være lettere at skabe forandring, når der stadig er kontakt, nysgerrighed og et ønske om at finde en vej sammen.

Det er muligt at finde en ny vej

Et parforhold kan gå galt på mange måder. I kan miste kommunikationen, tilliden, nærheden eller følelsen af at være et team. I kan blive fanget i kritik, forsvar og tavshed. I kan komme til at leve ved siden af hinanden i stedet for sammen.

Men det, der er gået galt, behøver ikke nødvendigvis at være slutningen på forholdet.

Nogle gange kan krisen blive en anledning til at forstå hinanden dybere. I kan få øje på gamle mønstre, tale mere ærligt om jeres behov og skabe en mere bevidst relation.

At rette op betyder ikke at lade som om, intet er sket. Det betyder at turde se på det, der er sket, tage ansvar for det, der kan ændres, og langsomt opbygge en ny form for tryghed.

Book parterapi

Oplever I konflikter, følelsesmæssig afstand eller manglende tillid? Har I svært ved at tale sammen uden at ende i kritik, forsvar eller tavshed?

I parterapi kan I få hjælp til at forstå, hvad der er gået galt, bryde hæmmende mønstre og undersøge, hvordan I kan finde tilbage til hinanden.

Hos Vivi Hinrichs kan I få et trygt rum til at arbejde med kommunikation, konflikter, svigt, afstand og ønsket om at skabe en bedre relation.

Book en indledende samtale, hvis I ønsker hjælp til at rette op på det, der er blevet svært, og finde en ny vej sammen.