TRAUME – NERVESYSTEM – KROPSLIGHED

Vejen til heling

Vejen til heling indebærer ikke nødvendigvis at slippe fuldstændigt af med vores traumer. I stedet kan vi lære at leve med dem, på samme måde som vi accepterer sorg og finder fred med den. Nervesystemets evne til at regulere sig selv og bevæge sig fleksibelt er afgørende i denne proces. Ligegyldigt hvor turbulent strømmen er, skal vi undgå at ende i kaos og stagnation.

Traditionelle taleterapimetoder er ikke altid tilstrækkelige, når vi arbejder med traumer. Traumer kan være drypvise og relateret til mangler i vores liv, såsom oplevelsen af ikke at have fået tilstrækkelig støtte eller kærlighed. Derfor er det vigtigt at erkende, at mentale og sproglige tilgange alene ikke altid er tilstrækkelige.

Krop og sind

Naturen har en utrolig helende virkning på vores krop og sind. Det har været observeret, at ophold i naturen har en “hellen” effekt, hvilket betyder at det sænker vores hvilepuls og kan have en positiv indvirkning på vores immunforsvar. Dette skyldes sandsynligvis den beroligende virkning af naturens lyde, syn og duft, som kan reducere stressniveauer og fremme følelsen af ​​ro og velvære.

Kropsscanning er en mindfulness-praksis, hvor vi bringer opmærksomheden til forskellige dele af vores krop for at mærke, hvordan de føles i øjeblikket. Dette kan hjælpe os med at blive mere bevidste om vores krops signaler og behov, samt at opdage eventuelle spændinger eller ubehag, som vi måske har ignoreret.

Fokus på fødderne er en enkel måde at bringe os tilbage til øjeblikket og vores fysiske krop. Ved at rette vores opmærksomhed mod fødderne og mærke kontakten med jorden, kan vi bringe os selv tilbage til nuet og slippe tankemylderet og stressen, der kan ophobes i vores sind.

Det mentale

Når vi er fanget i vores hoved, kan vi føle os overvældede af de konstante tankemylder og bekymringer, der kan forbruge os. Dette kan føre til en følelse af at være fanget i “vibrationerne” af vores egne tanker og følelser, hvilket kan være skadeligt for vores mentale og følelsesmæssige velvære.

At mærke jorden under vores bare tæer, især i græsset, kan være en potent påmindelse om vores forbindelse til naturen og vores egen krop. Det kan hjælpe os med at føle os jordet og til stede i øjeblikket, samtidig med at det minder os om den enkle glæde ved at være i naturen.

At finde ro og sikkerhed i vores indre er muligt.

Bag kulisserne i vores nervesystem spiller en usynlig kraft en afgørende rolle. Gennem livets små og store traumer bliver et forsvarssystem opbygget, designet til at beskytte os mod farer, men desværre også til at blive udløst hver gang, vi støder på noget, der minder om tidligere smertefulde erfaringer. Den seneste forskning peger på, at uanset hvor mange mentale teknikker og teorier vi prøver, vil kroppens og cellernes erindringer altid overgå vores bedste intentioner.

Det handler om fysiologi og neurologi.

Det er en naturlig proces. Det er menneskeligt. Og der er kun én vej frem: at genoprette trygheden og balancen i vores krop og nervesystem. Det er forankret i cellernes hukommelse; vores nervesystem forsøger at beskytte os og husker derfor de oplevelser, der har forårsaget smerte, sårbarhed og frygt.

På trods af vores bedste anstrengelser og investeringer i træning og samtaler, kan der pludselig opstå noget, der får vores indre spejl til at splintres. Frygt, bekymringer, overvældende tanker, stress eller endda værre, melder sig.

Disse reaktioner er plantet dybt i vores krop og nervesystem gennem livets mange traumatiske oplevelser, store såvel som små – især i barndommen. Det handler ikke kun om ekstreme traumer, men også de mere subtile, der måske ikke engang erkendes som traumer. Disse oplevelser, som vi ikke har formået at integrere på en hensigtsmæssig måde, har sat deres spor i os og skabt angst, forvirring og ubehag eller følelsen af ikke at være set, forstået eller elsket.

Alle disse erfaringer er gemt i vores krop, i vores nervesystem, i cellernes hukommelse, alt sammen for at beskytte os mod lignende oplevelser i fremtiden.

Følelser

At turde mærke sig selv og være åben over for vores følelser og behov er en vigtig del af selvudvikling og heling. Dette kræver mod og åbenhed for at udforske vores indre verden og acceptere os selv med al vores sårbarhed og ufuldkommenhed.

Selvkompassion er nøglen til at navigere gennem livets udfordringer med venlighed og accept. Ved at praktisere selvkompassion lærer vi at være venlige og ikke-dømmende over for os selv, selv når vi begår fejl eller kæmper. Dette kan skabe en dyb følelse af indre ro og accept, som kan styrke vores mentale og følelsesmæssige velbefindende.

Vores individuelle vej mod heling vil være forskellig, da vores nervesystemer er unikke. For nogle kan det være en udfordring at regulere deres nervesystem, da de måske føler sig hyperarousede eller konstant i en tilstand af beredskab. Det er vigtigt at udforske beroligende teknikker og finde balance mellem sympatisk og parasympatisk aktivitet i vores nervesystem.

I sidste ende handler helingsrejsen om at genoprette forbindelsen til os selv, vores krop og vores følelser. Ved at møde vores traumer med nærvær, kærlighed og mod kan vi begynde at bryde fri fra de begrænsninger, de har pålagt os og skabe et mere fleksibelt og livfuldt nervesystem.

Hvad tager du med dig fra din families arv?

Hvordan udtrykte kærlighed sig i din familie?
Hvordan viste I jeres sympati for hinanden?
Hvordan omfavnede vi hinanden?
Handlede de efter deres kærlighed, eller sagde de blot, at de elskede dig? Viste de det?

Vi har brug for berøring, behovet for fysisk kontakt, der frigiver oxytocin-hormonet, beroliger os og lader os føle os elskede.

Hvilke mønstre ser du i dig selv?

Hvilke billeder dukker op i dit sind, når du tænker på kærlighed?

De stemmer, der lyder i dine ører, kommenterer alt, hvad der sker. De tilhører ikke dig, men er noget, du har arvet fra dine forældre.
For eksempel, “Du er altid anderledes,” sagde de til mig, “Jeg var mærkelig.”
Underforstået i min opfattelse af verden osv. Vi ender altid i de samme situationer, hvor jeg er uden for og føler mig mærkelig. Det er sådan, det er at være dig.
Hvad er det egentlig for stemmer, du bærer med dig? Det handler ikke om ond vilje; de var fanget i nogle livsomstændigheder, som de ikke kunne undslippe. I stedet kan vi vælge at tilgive dem for det, de ikke kunne ændre.

Du er ikke defekt, men du kan opleve kraftige reaktioner i dit liv.

Disse sår vil hele igen. Nogle skader kan være repareret kirurgisk. Dog har du oplevet belastninger, som du ikke kunne håndtere, og disse bærer du stadig, fordi du ikke var rustet til dem.

Hvordan kan jeg ruste mig til at tackle og bære disse byrder? Stigmatisering er et symptom på overdrevne belastninger, og det er vigtigt at begynde at se mennesket bag. På mange måder er vi ens, men også forskellige. Vi har skabt nogle skadelige normer, såsom ensomhed og presset på singler, som ikke gavner os.

Vi må stoppe med at dømme os selv så hårdt. Når vi bærer på drypvise traumer, mister vi vores autentiske selv. Vi holder op med at være den person, vi var ment til at være. Evnen til at sætte grænser udvaskes, og vi begynder at tvivle på vores følelser og evnen til at udtrykke dem.

Følelser stagnerer i vores krop, og det er afgørende at genfinde vores autenticitet og tage styringen over vores eget liv. Jeg er ansvarlig for mig selv og mine følelser. Jeg må tillade mig selv at føle, uden at blive låst fast og stagnere.

Jeg skal acceptere mine tanker og følelser, uden at frygte dem. Jeg kan rumme alt det, jeg bærer på, uden at dømme det. Dette er, hvor jeg tager kontrollen over mit liv, og helingen kan først begynde her.

Det handler om at ændre min opfattelse af mig selv og verden omkring mig, så jeg ikke længere føler, at det er farligt at bære på mine byrder. Vi skal bevæge os tæt på vores følelser uden at lade de sunde af dem stagnere. Stemninger er flygtige, og det er vigtigt ikke at lade dem definere os.

For at opnå dette skal vi:

• Tage styring over vores eget liv.
• Genfinde vores autenticitet uden at blive fanget i den.
• Udtrykke vores sunde vrede og turde sige nej til det, vi ikke ønsker.
• Acceptere, at vores opvækst ikke var som i vores drømme, men det er den virkelighed, vi har, og lære at acceptere den, samtidig med at vi bevarer vores egen integritet.

Vi skal lære at rumme alt det, vi er, og hele os selv uden at gå i stykker af det.

Vi må se vores sorg og angst i øjnene og arbejde os igennem det. Det kræver indsigt, beslutning og vedholdenhed. Vi må have mod til at stå i ubehaget og tage små skridt fremad. Vi skal slippe vores frygt og konfrontere vores sårbarheder.

Kvinder især oplever en kamp mellem frygt, flugt og kamp.

Det er vigtigt at forstå, hvad vores nervesystem reagerer på. Vi må turde mærke vores egne behov og handle i overensstemmelse hermed.

Løsningen er sjældent enkle mentale teknikker eller træning, som måske blot giver midlertidig lindring. Det handler om at genoprette balance og tryghed i vores nervesystem. Først når vi har genoprettet denne balance og tryghed, kan vi åbne op for de mentale ressourcer, vi har til rådighed.

Det drejer sig om at forstå den afgørende rolle, vores nervesystem spiller for vores mentale velbefindende, og hvordan traumer påvirker vores psykofysiske tilstand. Hvis vi ønsker at ændre noget, må vi starte med fundamentet: at genoprette vores indre naturlige balance. Med andre ord: Tryghed!

Hvornår skal man søge hjælp?

Der er ikke en grænse, man skal nå, før det giver mening at tale med nogen. Men der er nogle tegn, der er værd at tage alvorligt.

Hvis du ofte er kørt op uden at kunne finde ned. Hvis du ofte er tom og fjern og har svært ved at mærke noget. Hvis du undgår situationer, mennesker eller steder, fordi din krop reagerer. Hvis du har ondt i kroppen på måder, der ikke kan forklares. Hvis du sover dårligt, har mareridt eller vågner med hjertebanken. Hvis du har svært ved at være tæt på andre uden at føle dig utryg.

Og hvis du har tanker om, at du ikke vil være her, eller at du ikke kan holde det ud, skal du ikke vente. Så skal du kontakte egen læge eller en akutlinje med det samme.

Man behøver ikke have et sammenbrud for at have brug for hjælp. Man behøver ikke kunne forklare det pænt. Man kan begynde med: “Jeg reagerer på måder, jeg ikke forstår, og jeg ved ikke hvorfor.”

Terapi som et sted at finde tilbage til kroppen

I terapien arbejder vi med det, der er svært at gøre alene.

Vi arbejder med at mærke, hvad der sker i kroppen, før det bliver til en reaktion. Med at skelne mellem det, der sker nu, og det, der blev ramt. Med at finde ud af, hvad der er dit ansvar, og hvad der ikke er. Med at tåle det, der ikke blev, og finde ud af, hvad du kan give dig selv i stedet. Og med at finde måder at regulere nervesystemet på, som passer til dig – ikke til en bestemt metode.

Det handler ikke om at grave i alt, hvis det ikke er nyttigt. Det handler om at arbejde i et tempo, hvor kroppen kan være med, og hvor trygheden kommer først.

I parterapi arbejder vi med det, der sker mellem to nervesystemer: hvordan I reagerer på hinanden, hvad der udløser hvad, og hvordan I kan skabe mere tryghed i de situationer, hvor I plejer at køre af sporet. Det er særligt relevant, når den ene eller begge parter bærer på traumer, fordi det er i de nære relationer, mønstrene bliver allermest synlige.

Ofte stillede spørgsmål om traume og nervesystem

Hvordan hænger traume og nervesystem sammen?

Traumer er ikke kun en erindring. De er en kropslig og nervemæssig indstilling, som blev dannet, da belastningen var større, end du kunne bære. Nervesystemet lærte at reagere på bestemte signaler for at beskytte dig, og den reaktion bliver siddende, også når faren er ovre.

Kan traumer sidde i kroppen?

Ja. Traumer kan vise sig som muskelspænding, ændret vejrtrækning, fordøjelsesproblemer, søvnproblemer, forhøjet beredskab og smerter uden klar fysisk årsag. Det betyder ikke, at alle smerter er psykiske – det betyder, at krop og sind ikke kan skilles ad.

Hvad er subtile traumer?

Subtile traumer er belastninger, der ikke er en enkelt voldsom begivenhed, men gentagne oplevelser af svigt, udelukkelse eller at føle sig forkert. De er sværere at få øje på, men kan have stor betydning, fordi de blev normalen.

Hvad er drypvise traumer?

Drypvise traumer er små, gentagne belastninger over lang tid – for eksempel en følelsesmæssigt utilgængelig forælder eller en relation, hvor man konstant skal tilpasse sig. De kan forme mønstre som pleaseradfærd, perfektionisme og kronisk uro.

Hvad er forskellen på hyperarousal og hypoarousal?

Hyperarousal er den kørte tilstand: angst, irritation, rastløshed, vagtsomhed. Hypoarousal er den slukkede tilstand: tomhed, fjernhed, passivitet, følelsesløshed. Begge er tegn på, at nervesystemet er uden for det, det kan rumme.

Kan man helbrede traumer?

Man kan komme rigtig langt. Målet er ikke altid at fjerne alt, men at få flere muligheder: at kunne regulere sig, at kunne være i relationer uden at forsvinde, og at kunne leve med det, man bærer, uden at det bestemmer alt.

Hvorfor hjælper det ikke bare at tale om det?

Fordi traumer ikke kun er lagret som historie, men også som kropslig reaktion. Samtale er vigtig, men den skal følges af arbejde med regulering og kropslig erfaring, ellers bliver indsigten ikke omsat til forandring.

Hvad kan jeg gøre selv?

Mærke dine tidlige signaler. Skrue ned for belastning, hvor du kan. Bruge bevægelse, natur, vejrtrækning og berøring. Søge fællesskaber, hvor du kan låne ro. Og være venlig mod dig selv, når du reagerer – skam gør det sværere, ikke lettere.

Hvor lang tid tager det?

Det er meget forskelligt og afhænger af belastningens omfang, af din livssituation og af, hvor meget støtte du har omkring dig. Det er ikke et spørgsmål om at skynde sig, men om at arbejde i et tempo, kroppen kan følge med i.

Book en tid hos Vivi Hinrichs – Psykologi og Psykiatri

Hvis du genkender, at din krop reagerer på måder, du ikke kan forklare, og at du har båret på noget længere, end du selv har vidst, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg arbejder med netop det, denne blog handler om: traume og nervesystem. Med at forstå, hvad der skete, og hvordan det stadig påvirker dig. Med at finde veje til regulering, der passer til dit nervesystem og ikke til en fast metode. Og med at arbejde med de mønstre, der blev dannet engang for at beskytte dig, men som i dag holder dig fast. Jeg arbejder med parforhold, hvor traumer og belastning spiller ind, med relationer mellem mor og voksen datter, og med voksne, der har båret for meget i for lang tid.

Udforsk Fascinerende Emner i Mine Blogs, herunder..

Dyk ned i en verden af indsigt og selvudvikling gennem mine blogs, hvor jeg deler dybdegående information om en række spændende emner. Ét af de centrale fokusområder er psykoterapi, hvor jeg udforsker og deler viden om veje til øget mental velvære. Udforsk mine blogs for:

Dybdegående artikler om psykoterapeutiske metoder
Inspiration til selvudvikling og personlig vækst
Praktiske redskaber til at håndtere udfordringer i hverdagen

Tag dig tid til at læse og reflektere, og lad dig inspirere til at skabe positiv forandring i dit liv.

Der er mange spændende emner på selve hjemmesiden  www.psykologipsykiatri.dk

Læs også om spændende temaer og problematikker på hjemmesiden.  F.eks. om

 – traume og nervesystem når kroppen husker det du ikke kan sige 

– traume som voksen

– forstå barndomstraume og bliv helet

Kontaktinformation:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at kontakte mig, er du velkommen til at benytte følgende kontaktmuligheder:

• E-mail: info@psykologipsykiatri.dk
• Telefon: 28947100

Jeg tilbyder også en gratis telefonisk forsamtale, hvor vi kan drøfte dine behov og muligheder.

Arbejdstider:

Mine arbejdstider er yderst fleksible og inkluderer muligheder for aftaler i løbet af dagen, aftenen og i weekenderne. Jeg bestræber mig på at minimere ventetiden for mine klienter, så du kan forvente hurtig hjælp.

Priser og Yderligere Information:

For information om priser og mere om mig, kan du finde detaljer på følgende sider:

• Link til prisinformation 
  
• Link til  om mig
• Online
• Gratis forsamtale

Jeg ser frem til at hjælpe dig, og er tilgængelig for at besvare dine spørgsmål og planlægge en samtale. Kontakt