Problematisk relation mellem to generationer – voksne børn og forældre

familiekonflikter mellem voksne børn og forældre opleves at være sårbart og kan opleves svært at håndtere og som skamfuldt. Forholdet mellem forældre og voksne børn kan være til glæde og livslang tryghed for begge parter, men det kan også være en relation fyldt med konflikter, afstand og sårende ord til hinanden.

For nogle forældre kan det endda munde ud i, at de mister kontakten til et eller flere af deres børn i en sen alder. Dette kan få fatale konsekvenser for ældres trivsel som ensomhed, depression og livskvalitet. Læs mere om ældre her 

Nogle forældre fortæller, at de ikke aner hvorfor det brud er sket eller hvorfor der er sådanne misstemninger. Det kan være svært at forsones med sine voksne børn, når man ikke forstår hvorfor bruddet egentlig skete. Ofte kan det være af umødte forventninger og ønsker.

Det er velkendt at der gennem tiden er forsket en del i børnenes perspektiv i forhold til deres forældre og meget lidt i, hvor man også inddrager forældrenes perspektiv i det. Dvs. at jeg ser samspillet fra begge partners perspektiv og som er en vigtig pointe i at forene et samspil. Læs mere om trivsel især om voksne børns trivsel her 

En præmis for at skabe en konstruktiv udvikling er: 

– at kommunikationen skal være betinget af, en villighed til at forstå den anden parts perspektiv.

 

Formår parterne at mentalisere? – det er af afgørende betydning

For at skabe en udvikling mellem voksne børn og forældre må begge parter formå at se sig selv ude fra, og skabe mulighed for refleksioner. Men det kræver også at man – tør/formår – at se indad. Så der ikke bare tolkes forgodtbefindende som kan medføre hæmmende trivsel og afstand/lukkethed i relationen. Dvs. at forældrene skal kunne dette.

Det gælder også at kunne mentalisere. Dette i forhold til de voksne børn og ikke bare være af en forståelse af, at alle livets dårligdomme skyldes, at mine forældre ikke tog ordentlig vare på mig, der ligesom også er blevet en sammentømret kulturel forståelse af, hvad relationen er mellem børn og forældre. Det vil sige, at børnene ikke kun bare skal tillægge forældrene så megen skyld, at de har svært ved at kommunikere.

Børn er genstand for forældres ubetingede kærlighed. 

Trods de har haft de bedste intentioner kan netop forældre også komme til at såre deres børn, skade deres selvværd eller ligefrem give dem psykiske problemer i voksenalderen. Ved at følge nogle uhensigtsmæssige mønstre, kommer nogle til at opdrage børnene til fx at føle skam eller føle sig tilsidesat.

Er relationen mellem det voksne barn og forældre usundt, er det vigtigt, at det voksne barn tager problemerne op til overvejelse. Det er en forudsætning for, at det voksne barn selv kan indgå i sunde relationer til deres egne børn, partner og andre. Usunde relationer i det hele taget efterlader mange dårlige stemninger, som ingen har gavn af og slet ikke hvis der også er børnebørn iblandt. De stemninger mærker alle parter, og gør kun skade fremfor gavn. Så byd dig ikke selv eller andre sådant. Læs mere om ældre – voksne børn her 

 

Udfordringerne ved at kunne mentalisere

De voksne børn kan også have svært ved at mentalisere, særligt hvis de bare er vrede og bliver i denne følelse, uden at være nysgerrig på den anden. Og ikke nysgerrig ift. hvad skete der og hvorfor var det som det var. Hvor dette kan komme afsted med en god kommunikation, der gerne skal munde ud i en god dialog. kommunikationen skal være betinget af en villighed til at forstå den anden parts perspektiv.

Det handler ikke om at finde skyldige. For de fleste handlede/handler med de bedste intentioner som man har i den given kontekst/situation. Ikke dermed sagt at man ikke kom til at såre den anden, men fordi man måske skulle varetage flere behov. Men hvis en af parterne eller begge er såret, handler det om at få sig forklaret dvs. give rum til dette og i al respekt italesætte det som var ens intention, og vel også anerkende kompleksiteten og børnenes /hinandens følelser. Når det er sagt, kan der være Forældrene der fx kan være fraværende, kun se sig selv, krævende eller måske ligefrem tyranniske.

Både de voksne børn og de ældre forældre må også forventningsafstemme med sig selv.

Noget af det mest fundamentale i nære relationer er, at kunne give og modtage. Mange har ikke lært at modtage omsorg og dermed heller ikke er gode til at give omsorg på et dybere plan. Forudsætningen for at kunne give hinanden noget er, at man er følelsesmæssigt adskilte med fornemmelse for den anden. At være følelsesmæssigt adskilt betyder, at jeg er klar over, at der er forskel på dine og mine behov, og at vi kan have lyst til forskellige ting.

At have fornemmelse for den anden betyder, at jeg til en vis grad kan aflæse den andens signaler. Dette i form af ansigtsudtryk, kropsholdning, tonefald og verbale tilkendegivelser og sætte mig ind i, hvordan det lige nu er at være ham/hende, uden at jeg selv får det på den samme måde som ham/hende. Hvis ikke disse følelsesmæssige ting er på plads, går der kludder i relationen, og det at give og modtage bliver ofte blandet sammen.

En barriere består også i, at det voksne barn passer så meget på forældrenes følelser, at hun ikke tør vise, hvordan hun selv har det, og hvad hun har lyst til og derfor hele tiden spiller en rolle.

I nogle familier bliver man ved med at ende i de samme diskussioner, som på overfladen kan synes ligegyldige, men som lever af at den ene eller begge parter ikke oplever sig mødt på et dybere behov. Når man er fastlåst på den måde, er det tid til at søge hjælp uden for familien, gerne hos professionelle.

En anden barriere kan være at trække sig mere eller mindre fra forældrene, som sidder frustrerede tilbage. Den løsning kan være nødvendig i yderste konsekvens – men som hovedregel bliver man selv mest hel, hvis man kan begynde at være tydelig i nære relationer. At udtrykke hvad man gerne vil have, og hvordan man oplever den anden og samtidig være åben over for at høre, hvordan den anden oplever mig, og hvad den anden gerne vil have.

 

voksnebørn-forældre-familiekonflikter

 

 

God kommunikation 

God kommunikation mellem voksne handler om at kende sine egne motiver og om at kommunikere tydeligt med respekt for, at den anden kan have andre behov, ønsker, forventninger og oplevelser af virkeligheden. At begge parter har lov at sige både ja og nej til tilbud og ønsker. Der hvor voksne børn og forældre kender sig selv og hinanden godt og har fået følelsesmæssige behov mødt i tilstrækkeligt omfang, kan der opstå et særlig livfuldt samspil, hvor man beriger hinanden til stor gensidig glæde.

De uudtalte forventninger kan være svære at tale om til dem der står en nær, netop fordi der kan være mange følelser forbundet hermed. Kommunikation er nøglen til at afklare de forventninger og forståelser og som skal gøres konstruktivt. De ældre forældre må forventningsafstemme med sig selv. Hvis man skal gøre noget som ældre forældre, så skal man tænke rigtig meget over, hvilken situation ens børn er i deres liv lige nu, og så kalibrere sine forventninger ind i det.

Husk at det voksne barn uanset alder også når det måske er blevet 100 år har det stadig en stor betydning. Det voksne barn har kontinuerligt behov for forældrenes omsorg, det kan hige efter anerkendelse, omsorg og kærlighed og kan have de forventningerne hele livet. Der er en del af det at have forældreskabet. De kan på den anden side også være såret over den kritik, skyld og skamfølelser de kontinuerligt bliver mødt med.

 

 

Få familiefred

Ofte kan det hjælpe at få en tredje person, som ikke har følelser i klemme, til at stå for at få løst denne knude og afstand i håbet om at nå til en forsoning, hvor jeg som terapeut kan spille en konstruktiv rolle. Et formål kan også være at have brug for hjælp til at forstå, hvad det er man har gjort i denne relation, som har betydet, at mit barn eller forældre har slået hånden af mig. Det kan være den dynamik, der er i familien, som er årsagen til bruddet, eller om det er en ufrugtbare kommunikation, man har i familien.

Få hjælp til at redde trådene ud, set de frustrationer i et nyt perspektiv,                             – genforhandle og afstemme forventninger.  

Det kan godt være, at man desværre ikke kan afhjælpe problemet, men man kan hjælpe den ældre far / mor eller voksne barn til at få gang i nogle refleksioner over relationen til barnet eller forældrene.

familiekonflikter-voksne-børn-forældre