Dysfunktionelle mønster | Familieterapi | Traume

22/05/2022

DYSFUNKTIONELLE MØNSTER OG DETS GRÆNSEPROBLEMER ER UNIVERSELT

by Vivi Hinrichs,

Dysfunktionelle mønster giver følelsen af tvivl og utryghed om din egen familie?

Er det svært at være dig i relationerne /familien? Oplever du at normer, manglende nærvær

Taler de om dig bag din ryg? Har du fornemmelsen af, at din søster er noget tættere på jeres mor end du er? Hvad sker der, hvis du siger nej til familiefesten? Og hvorfor blander andre familiemedlemmer sig?

Det kan ikke passe at familie betyder at man skal acceptere og tolerer løgn, kaos, manipulation, drama, ydmygelse og manglende respekt!

Det dysfunktionelle mønster og dets grænseproblemer er universelt og kan forekomme i alle miljøer, alle sociale lag og i alle kulturer. Når mor eller far er uforløste med hensyn til egne indre konflikter eller traumer, opleves deres parhold typisk som utrygt og konfliktfyldt, hvor dette slører evnen til at se barnet klart og på dets egne betingelser, og det bliver et intenst og skræmmende emotionelt drama, det på ingen måde er modent og robust nok til at deltage i. Disse voksne har ikke lært, hvordan man kan forholde sig til andre på en sund måde. Barnet svigtets på det groveste og efterlades alene med smertefuld frygt og utryghed.

Symbiose er fraværet af sunde grænser

Alle familiemedlemmer er filtreret ind i hinanden på kryds og tværs, og samspillet er præget af ulyst, tvang, pligt og rigide værdier, der ikke fører til lethed og glæde. Er man ikke villig til at underkaste sig, mærker man omgående kommentering, vurdering og værste fald ekskludering. Dette gælder både i barndommen og i voksenlivet. Man fryser hinanden ud, indtil den frafaldne makker ret, og kommer tilbage i de gængse roller og mønstre.

Grænser

Dysfunktionelle familier søger symbiose/sammenfiltring og ikke en sund følelsesmæssig nærhed med passende grænsesætning. Kendetegnene er også, at man ikke ved at det er sådan, det forholder sig. Man er overbevist om, at det er den rigtige måde at være familie på, for sådan har det været i hele familiehistorien: at pligt, loyalitet og personlige afsavn er nødvendige for, at familien kan hænge sammen. Dette adskiller sig fra den sunde, trygge familier hvor sammenhængskraften er kærlighed aldrig frygt for ekskludering. Ægte følelsesmæssig nærhed er kun reelt muligt mellem selvstændige og frie personer, der søger hinanden frivilligt og som kan rumme hinandens forskellighed og autonomi.

I stedet for at være nysgerrig på barnets egenart, fylder forældrene det ud med dem selv. De ser barnet som et tomt (u) væsen, der skal lære at være som sine forældre. Det er ikke noget i sig selv.

Hvor grænserne flyder ud i forhold til hvem er hvem og om hvem der føler hvad. Der skaber en forvirring i barnets af forkerthedsfølelser og skam. Symbiose føles ikke umiddelbart som kontrol, men er den allerværste form for kontrol, der findes, fordi den over tid bliver en ondartet form for selvkontrol. Mor og far er så at sige flyttet ind i barnets hjerne permanent. Deres stemmer er blevet internaliseret og udgør nu den stemme man taler til sig selv med. Kritisk og fordømmende en indre konflikt.

Dysfunktionelle mønster kan ses som den egentlige sociale arv

Mønsteret bliver internaliseret igennem opvæksten og følger mennesket livet igennem, så det fortsætter ubevidst fra generation til generation. Først når mennesket bliver i stand til at mærke sine egne autentiske grænser, følelser og behov, kan handle herfra i overensstemmelse med sig selv og afskærme sig fra usunde relationer, brydes det kulturelle mønster.

Barndommens opvækstbetingelsers betydning

Et barn er hjælpeløs og afhængig af den voksne og bliver det offer for det destruktive mønster. Børn, når de vokser op i et hjem som dette, skal tilpasse sig for at overleve. F.eks. kan den voksne bruge overgreb til at få kontrol over barnet, så det bliver styret med frygt og er nemmere at få til at indordne sig. Barnet i den dysfunktionelle familie lærer, at det ikke må være forskelligt eller anderledes end de andre, for så er det forkert. Individualitet og selvstændighed bliver ikke påskønnet og anerkendt men medfører tværtimod afvisning og nedgørelse.

dysfunktionel-mønster-familiemønster-traume

Trivselsmiljøet

Familien er miljøet, hvor børn vokser op, og det er her, de skal lære at forholde sig til andre. Der kan være forskellige grader af dysfunktion, og den kan have forskellige udtryk. Hvor selve dynamikken og de underliggende mekanismer er de samme. Da der ikke er grundlag for tillid til hinanden, bliver kontrol så meget vigtigere, og den gennemføres ofte ved at inducere skyld og skam, som gennemsyrer hele familien lige under den ofte pæne overflade. Der vil være evige magtkampe og konflikter om, hvis behov der er vigtigst. Det bliver svært at sige fra og stop. Familiemedlemmerne ligger kontinuerligt op til at du skal oversamarbejde og ikke varetage dine behov men deres.

Dysfunktionellemønster

Dysfunktionelle mønstre kan skabe en følelse af tvivl og utryghed omkring din egen familie og dine relationer. Når barndommens spor er præget af disse mønstre, kan det påvirke din opfattelse af normer og manglende nærvær i familien.

Dysfunktionelle mønstre kan medføre, at familiemedlemmer taler om dig bag din ryg, skaber ubalance i forholdet mellem søskende og blander sig i dine beslutninger og liv. Disse mønstre kan være universelle og forekomme på tværs af alle miljøer og kulturer.

Barnets opvækstbetingelser spiller en vigtig rolle i udviklingen af dysfunktionelle mønstre. Når forældrene ikke formår at håndtere deres egne indre konflikter eller traumer, kan dette skabe utryghed og konflikter i parforholdet, hvilket kan påvirke barnets evne til at udvikle sunde relationer senere i livet.

Effekterne af et dysfunktionel opvækstmiljø

Forstyrret emotionel kommunikation er kendetegnet ved, at forældrene ikke ser, anerkender eller støtter barnet og dets naturlige og legitime behov for nærværende omsorg, imødekommende venlighed og får aldersvarende støtte og opbakning til selvstændig udforskning, egen identitet og respekt for subjektive oplevelser. Det medfører hyppige grænseoverskridelser og svigt, der udløser vrede og smerte. Hvor du også kan opleve dig fremmedgjort i din egen familie. Ligesom ikke høre til der. Hvordan føles det at være i en familie, du ikke stoler på?

I en sund familie, hvor børn er børn, og voksne er voksne, vil det ikke være noget problem, at det sker engang imellem, men i den dysfunktionelle familie er det en del af rolleombytningen og den usunde dynamik i familien.

Man kan opleve at man ligesom ikke har en sikkerhed, livslinje hvis man søger at stå op for sig selv og mærke sig selv, sætter grænser mv. fordi når man gør dette risikere man at de implicerede i familien vil gøre mange forskellige tiltag af ”sabotage” for at få dig tilbage i ”folden” tilbage til det kendte mønster der har været i familien gennem din opvækst. De giver ikke tilladelse til at du får din egen mening, eller har af dialog. For dem er det monolog og at du skal passe ind.

Desuden forekommer følelsesmæssig afstand oftere i mange familier, end du sikkert tror. Mange husstande har faktisk et familiemedlem, som ikke længere kommer på besøg eller ikke engang ringer for at høre, hvordan det går.

Dysfunktionelle mønstre kan blive internaliseret igennem opvæksten og følge en gennem hele livet, med mindre man aktivt arbejder på at ændre dem. Det kræver, at man bliver bevidst om sine egne grænser, følelser og behov, så man kan handle ud fra sin egen autenticitet og ikke lade sig påvirke af usunde relationer.

Vejen ud af symbiosen

Det er hårdt at leve med konsekvenserne af at være vokset op i en symbiotisk familie, og ofte kan der gå mange år, langt op i voksen alderen, før end man begynder at mærke og reflekterer over sine egne indre tilstande og sine relationer. Lang tid går med at overbevise sig selv om, at man kommer fra en perfekt, god og kærlig familie; at man bilder sig noget ind, mærker forkert eller bare er en dårlig person. Man kan ikke forstå hvorfor der kommer så mange konflikter i ens familie, dels hvorfor man selv har det så dårligt.

Der kan være tale om emotionel traumatisering i barndommen. I stedet kommer klienten med symptomer på stress, angst, indre uro, søvnbesvær, depression, følelser af meningsløshed, usynlighed, tomhed og energiforladthed, tab af spontanitet og livsglæde, kronisk sorg, manglende motivation, kærestesorg eller relationelle konflikter.

For emotionel umodne forældre kan alting koges ned til, om de oplever sig som gode eller dårlige personer. Derfor bliver de meget aggressive og eller defensive, når nogen prøer at tale med dem om noget, de har sagt eller gjort. De kan ikke se sig selv udefra, de kan ikke rumme andre nuancer omkring dem selv, end den måde de foretrækker at se sig selv på. Derfor vil de modsætte sig enhver form for åbne dialog og refleksion. De vil holde fast, og dermed vil det voksne barn fortsætte med at føle sig forkert. Indlejret i dynamikken ligger,, at det er det voksne barn, der skal indordne sig og blive som før igen. Forældrene påtager sig intet ansvar, kan ikke sige undskyld, men forventer at det voksne barn holder op med at hænge fast i fortiden. Uforløst skam blokerer for reelle og dybtfølte reperationsinitiativer – for undskyldning og tilgivelse.

Hvad kan psykoterapi?

I terapien lærer du at få adskilt hele det dysfunktionelle mønster som du filtreret ind i. Og som om tåger dig som en røgsky af skyld, skam og forkerthed. I terapien får du redskaber til at se tingene fra et andet perspektiv.

I terapien får du mulighed for at bryde ud af de dysfunktionelle mønstre, der har præget din opvækst. Du lærer at sætte sunde grænser, styrke dit selvværd og finde din egen identitet, så du ikke længere føler dig fremmedgjort i din egen familie. Terapien giver dig værktøjer til at heale dit indre barn, håndtere skyld og skam, og kommunikere på en sund måde med dine nærmeste.

Gennem terapien kan du frigøre dig fra det dysfunktionelle mønster og opnå større følelse af selvstændighed, frihed og indre ro. Det giver dig mulighed for at skabe sunde relationer og leve dit liv i overensstemmelse med dine egne værdier og behov.

Du får strategier og værktøjer til du bedre kan sætte grænser, føle dig værdig, heale indre barn, få styrket dit selvværd, værdiafklare, få styr på samvittigheden, lærer at give dig selv egen omsorg, kommunikere på en sund måde, adskille det at være offer og være dig og det at se dig selv og det hele ude fra.

Udforsk Fascinerende Emner i Mine Blogs, herunder..

Dyk ned i en verden af indsigt og selvudvikling gennem mine blogs, hvor jeg deler dybdegående information om en række spændende emner. Ét af de centrale fokusområder er psykoterapi, hvor jeg udforsker og deler viden om veje til øget mental velvære. Udforsk mine blogs for:

Dybdegående artikler om psykoterapeutiske metoder
Inspiration til selvudvikling og personlig vækst
Praktiske redskaber til at håndtere udfordringer i hverdagen

Tag dig tid til at læse og reflektere, og lad dig inspirere til at skabe positiv forandring i dit liv.

Læs om spændende Blogs….fx

Læs om Dysfunktionelle relationer skaber konflikter

Om følelser af skyld og skam

Ombarndomstraumer

Der er mange spændende emner på selve hjemmesiden www.psykologipsykiatri.dk

Læs også om spændende temaer og problematikker på hjemmesiden.

Læs mere her om traume

om familieterapi, hvor du kan blive kloger på hvad der kan være i spil i relationerne

Kontaktinformation:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at kontakte mig, er du velkommen til at benytte følgende kontaktmuligheder:

E-mail: info@psykologipsykiatri.dk
Telefon: 28947100

Jeg tilbyder også en gratis telefonisk forsamtale, hvor vi kan drøfte dine behov og muligheder.

Arbejdstider:

Mine arbejdstider er yderst fleksible og inkluderer muligheder for aftaler i løbet af dagen, aftenen og i weekenderne. Jeg bestræber mig på at minimere ventetiden for mine klienter, så du kan forvente hurtig hjælp.

Priser og Yderligere Information:

For information om priser og mere om mig, kan du finde detaljer på følgende sider: