Oplever du stress? Du er ikke alene!

Oplever du stress?

Står du midt i en krise? Oplever du, at det er svært at få det hele til at hænge sammen? Så er du langt fra den eneste. Det er ikke et tilfælde, at man kalder stress, for den nye folkesygdom. Kigger man på statistikkerne, viser de at 50 procent af danskerne og europæerne er kronisk stressede. Ud af en familie på fire er der ofte to, som er dårligt fungerende. Hvis du har 12 folk ansat i et firma, så er det sandsynligt at seks af dem er stressede. I denne blog kigger vi nærmere på en moderne psykisk forståelse af krise og stress.

Den californiske psykologiprofessor og stressforsker Richard S. Lazarus ser på, hvordan mennesket formår at tackle større ydrer kriser og stressende udfordringer.

Lazarus fokuserer på det enkelte individ og dermed på den individuelles behov for håndtering af belastningerne. I behandlingen af stress giver dette mulighed for at benytte en fremgangsmåde, der kan imødekomme individuelle behov og tilsikre bæredygtige løsninger for den enkelte. Tilgangen er dermed en mulighed for den enkelte til at arbejde med sig selv og sin situation, mens den overordnede situation, ift. at halvdelen af befolkningen er stresset, må løses på en anden måde. For at løse den problemstilling, må man se nærmere på forandring af kultur og arbejdsmiljø. Men i denne blog, vil vi fokusere på det enkelte menneske og hvordan man arbejder sig ud af en kronisk stress.

Forstå coping

Lazarus taler om en cirkulær tænkning, hvor der fokuseres på mønstre af forståelser, relationer og handlinger. Der tales om en følelsesfokuserede tilgang, hvor man arbejder på at konstruere en ny kontekst for individet med henblik på at skabe en holdbar situation. Man forsøger således at fremstille en alternativ fremtid ved at ændre på mening, forståelse og relationer og derved ændre på mønstret. Lazarus skriver blandt andet:”Det er personens egen konstruktion af hændelsens mening, der er afgørende for udløsningen af stressreaktioner.”

Når copingen (definition: når man forsøger at formindske eller beherske en psykisk konflikt) overstiger personens ressourcer bliver det til stress. Lazarus skelner mellem otte forskellige måder vi som personer tilpasser os på, kaldet de 8 copingstrategier, som vi bevidst eller ubevidst anvender, når vi står over for et problem eller er i en tilstand af stress og bevidst eller ubevidst ønsker at den stressede situation, skal gå væk. Coping er synonymt med bestræbelse på at få kontrol over situationen. Coping er afhængig af vores ressourcer og opdelt i helbred, energi, livsanskuelse, engagement, evner for problemløsning, sociale færdigheder, social støtte og materielle ressourcer.

Ifølge Lazarus vil man under en stressende konfrontation typisk gøre brug af næsten alle forhånden-værende copingstrategier. Disse forskellige strategier vil typisk blive anvendt i løbet af copingprocessen i forhold til at give mening i relation til konteksten, der hele tiden er under forandring.

Oplever du stress? Hvordan mestrer man det?

Hvad er det der gør, at nogle mennesker er i stand til at udholde det uudholdelige, mens andre bliver meget berørt af mindre modgang? Der er stor forskel på menneskers evne til at håndtere livet, og nogle oplever verden som forståelig og meningsfuld, mens andre synes, at den er forvirrende og overvældende. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, er det indikatorer for, at man kan få problemer både psykisk og fysisk.

Coping oversættes ofte med mestringsevne, altså evnen til at håndtere de situationer der dukker op med de følelser, tanker og handlinger, der passer til og i sidste ende evnen til at hamle op med livet – at magte tilværelsen. Det er psykologerne Lazarus og Folkman, der har udviklet begrebet. Oplever du stress? Så handler det oftest om, at vi tilpasser vi os situationen uden at skænke det en tanke. Ifølge Lazarus er der først tale om coping, når den nye situation nærmer sig eller overstiger personens ressourcer. Når dette sker involveres bevidstheden i processen. Vi coper, hvis udfordringen er stor, når de indre og ydre krav er tæt på grænsen for, hvad man magter. Målet med coping er at reducere kompleksiteten i situationen og handle situations-bestemt, så man får det bedste ud af det.

Generelt opdeles coping strategierne i problem-fokuserede (som tackler problemerne på en ligefrem måde) eller følelses-fokuserede (som er vant til at håndtere ubehagsfølelserne i stedet for de aktuelle problemer). De personer som benytter sig af førstnævnte er ofte selvsikre og resultatfokuserede, mens dem, som er følelses-fokuserede i deres coping, er nervøse overfor andres kritik.

Robusthed

Forskning har vist, at problem-fokuseret coping er mest effektivt i forbindelse med at håndtere stress. Robusthed (hardiness) er ofte antagelsen, at mennesker som arbejder i højrisiko jobs, også er mere robuste end andre. At det kræver en hvis person at kunne varetage akutte opgaver i det omfang, som ambulancefolk, brandmænd og politistyrker gør. Der er konsensus om, at en stressende livsførelse eller et stressende job kan føre til fysisk sygdom og eventuelt resultere i tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

En modererende faktor til at forhindre dette er robusthed, som ifølge nogle forskere menes at gøre personen mindre modtagelig for negative og stressende indtryk. Denne robusthed, som er et personlighedstræk, medvirker til at vedkommende vurderer (stressende) situationer mere positivt og oplever, at de har kontrol over situationen. De føler, at de har indflydelse over deres hverdag, og at den er meningsfuld. Desuden er de meget engageret i deres omverden og ser nye tiltag og episoder som udfordringer i stedet for forhindringer. Robuste personer har udviklet en coping stil, som blandt andet medfører, at de har nedsat fysiologisk arousal selv på kritiske tidspunkter. Dette kan skyldes, at de i stressede situationer bruger mere positiv opmuntring til sig selv end folk med lav robusthed.

Kom ud på den anden side

Når mennesker bliver ramt af stress og lever i længerevarende stress situationer, reagerer de ofte med mekanismer såsom kamp eller flugt. Nøjagtig som hvis man bliver udsat for en pludselig traumatisk eller voldsom oplevelse. De reagerer, fordi deres nervesystem er låst fast, fysisk, i en stresset tilstand. De opfatter alle som truende.

Når man er stresset, har man ”tunnel vision”. Man fokuserer 100 procent på truslen. Man er ikke åben for at se andre muligheder eller for at nyde andre begivenheder. Det er alvorligt. Det drejer sig om liv og død. Men det er muligt at hjælpe folk, som har været i kronisk stress. Vi kan låse deres nervesystem op, således at de kan komme ind i en ”anderledes-end-stress” tilstand. Dette er muligt uden medicin. Den gamle teori, som går ud på, at det autonome nervesystem var et balanceret system mellem stress og afslapning, blev introduceret helt tilbage til 1888. Teorien tog udgangspunkt i dele af den menneskelige anatomi, men overså en anden vigtig del. Teorien beskrev forskellige trin af den menneskelige adfærd, men overså til gengæld et helt andet område af denne adfærd.

Oplever du stress? Der er hjælp at hente

Det er her psykoterapi er anvendelig for langt de fleste mennesker, der oplever stress eller står i en krise. Psykoterapeutiske samtaler kan være med til at låse op, og man vil kunne få ”styr” på sin stress. Derudover vil man kunne få redskaber til, at håndtere stressede situationer fremover. Arbejdet med en selv, vil endvidere kunne øge ens selvværd, hvilket ligeledes er med til, at skabe en bedre trivsel og en øget robusthed.

Når folk er stressede, så vil de gerne opnå en ikke-stresset tilstand. I denne depressive tilstand kan folk ikke mærke angst eller aggressive tilbøjeligheder. Set udefra, er disse personer lettere at håndtere. Men set indefra, er denne ikkestressede tilstand ikke særlig behagelig, tilfredsstillende eller opfyldende. De føler sig hjælpeløse. De føler sig håbløse. Folk oplever ofte at der er en skillevæg mellem dem selv og andre – som om de befinder sig i en osteklokke. Oplever du stress?

Læs mere om stress og stressbehandling her.