19/09/2023

FÅ VIDEN OM TILKNYTNINGSSTILE

by Vivi Hinrichs,

Forståelse af Tilknytningsstil og mønstre

Tilknytningsteorien, udviklet af den psykoanalytiske pioner John Bowlby og senere raffineret af udviklingspsykologen Mary Ainsworth, introducerer fire grundlæggende tilknytningsmønstre: 1) Sikker tilknytning, 2) Utryg undvigende tilknytning, 3) Utryg ambivalent tilknytning og 4) Utryg desorganiseret tilknytning.

Disse tilknytningsmønstre begynder at tage form allerede i de tidlige barndomsår og udspringer fra forholdet mellem barnet og dets primære tilknytningsfigurer, der ofte er mor eller far. Afhængigt af den adfærd, som vores forældre udviser, udvikler vi en række emotionelle strategier og modeller, som vi bærer med os ind i voksenlivet.

Som børn bliver vi født ind i en familie, hvor vores rolle formes fra livets begyndelse. Vores forældre bringer forskellige livserfaringer med sig, muligvis præget af svigt og traumer. For eksempel kan vores mor have vokset op i en familie med alkoholmisbrug, og vores fars far kan være død ved hans fødsel, hvilket påvirkede hans mors evne til at komme sig over sorgen.

Disse personlige historier præger vores forældres valg af partner og deres tilgang til livets udfordringer. Måde, vi blev holdt, badet, og klædt på som børn, samt atmosfæren mellem vores forældre, har formet os, ligesom de selv blev formet af deres livshistorier.

For et barn er familien den eneste rigtige familie, og barnet tilpasser sig familiens normer og stemning, ligesom en plante strækker sig efter solen. Selv hvis forældrene er ude af stand til at tage vare på barnets behov, forbliver barnet loyalt over for dem.

Observation af menneskelige relationer afslører en struktur, der afspejler, hvad der skaber velfungerende og empatiske mellemmenneskelige systemer. Det gælder for familier, parforhold, arbejdsgrupper, teams, sociale grupper, vennegrupper, politiske grupper og andre relationelle sammenhænge, vi deltager i.

Bert Hellinger har beskrevet dette som ‘Kærlighedens orden’, hvor visse vilkår virker imellem mennesker og inden for dem. Når disse vilkår opretholdes i ligevægt, opstår harmoni og overensstemmelse; når de er ude af balance, opstår forviklinger og disharmoni.

Fire grundlæggende vilkår præger menneskelige relationer:

  1. At høre til: Alle har ret til at føle, at de hører til i en familie, uanset baggrund, handlinger eller præferencer.
  2. Hierarkisk struktur: Forældre har et ansvar for børnenes trivsel, og der er en naturlig orden i familier og andre sociale grupper.
  3. Balance mellem at give og tage: Livet opretholdes gennem en vekselvirkning mellem at give og tage i alle former for relationer.
  4. Det personlige ansvar: Hvert familiemedlem bærer sin egen skæbne og konsekvenserne af deres handlinger, beslutninger og adfærd.

For at opnå harmoni og balance er det afgørende, at alle har ret til at føle, at de hører til, at hierarkiet respekteres, at der er balance i at give og tage, og at individet påtager sig ansvaret for sine handlinger.

Behovet for at høre til i forhold til familiens overhoved ”klanens” samvittighed

Behovet for at høre til har rødder i barndommen og er afgørende for overlevelse. Tilknytning til forældrene er grundlæggende for et spædbarns overlevelse, og tilknytningen udvides senere til familien og derefter til andre sociale grupper. Klanens samvittighed påvirker vores følelse af tilhørsforhold og identitet. Udelukkelse eller eksklusion kan udløse forskellige følelser, og skyld er ofte en central komponent. Tilhørsforhold til en gruppe giver en følelse af identitet.

Balancen mellem at give og tage gælder også i klanens samvittighed. Modtagelse og givelse af støtte og opmærksomhed er afgørende for at opretholde balance i relationer. Mangel på balance kan føre til skyld og forsøg på at genoprette ligevægt.

 

Hvad er Tilknytningsstil og mønstre?

Tilknytningsmønstre refererer til den måde, vi har lært at forholde os til andre i vores tidligste barndom. Disse mønstre er dybt forankrede og udvikles gennem vores interaktioner med vores primære omsorgspersoner, normalt vores forældre. Mønstrene er baseret på, hvordan vi har oplevet kærlighed, støtte og tryghed i vores tidlige år.

Alle ser verden ud gennem deres tilknytningsmønster – deres arousal og affektprisme. Det farver alt vi ser. Vi tror vi ser verden objektivt, men det gør vi ikke. Vi ser alle sammen gennem et filter præget af vores erfaringer og vores fortolkning af disse erfaringer.

Glasset i vores briller er farvet af følelser, af subjektivitet. Vores perception er ikke som et sandfærdigt fotografi af verden. Alt hvad vi føler, mener og tror er præget af vores erfaringer og hjernens bestræbelser på at forudsige med hensyn til at balancere vores body budget – blindhed eller umodenhed, som er tætforbundet med en utryg tilknytning – tilknytningstraume.

 

Tilknytningsstil, mønstre og deres Betydning

Vores tilknytningsmønstre i barndommen har en dyb og vedvarende indflydelse på, hvordan vi navigerer i verden og forholder os til andre mennesker i vores voksenliv. Hvert af de tre grundlæggende tilknytningsmønstre – sikker, undvigende og ængstelig-ambivalent – har sine egne karakteristika og mulige konsekvenser.

DE FIRE TILKNYTNINGSSTIL & MØNSTRE:

  • Tryg tilknytning
  • Undvigende tilknytning
  • Ambivalent/Ængstelig tilknytning
  • Desorganiseret tilknytning

Vi har sjældent kun ét tilknytningsmønster, men noget fra alle fire. Dog domineres det  som oftest af ét af disse mønstre.

 

Der er 4 grundlæggende tilknytningsstile:

  1. TRYG- sikker tilknytning: Personen føler sig trygt og komfortabelt i intime relationer. De tror på, at de er værdifulde og værd at elske, og de kan nemt danne sunde forbindelser til andre.
  2. Undvigende tilknytning: Personer med dette mønster kan have svært ved at åbne sig for andre og føle sig uafhængige. De kan være bange for at blive sårbare og undgår ofte at vise følelser.
  3. Ængstelig-ambivalent tilknytning: Individer med dette mønster er ofte meget bange for at blive forladt og har tendens til at klamre sig til deres partnere. De kan ofte føle sig usikre og tvivle på deres egen værdi.
  4. Desorganiseret tilknytning er et tilknytningsmønster, der ofte opstår som følge af uforudsigelig eller traumatisk omsorg i barndommen.

Desorganiseret tilknytning adskiller sig fra de mere velkendte tilknytningsmønstre som sikker, ængstelig-ambivalent og undvigende ved, at det er karakteriseret ved en modsætningsfyldt og forvirret tilgang til relationer og tilknytning.

Terapi kan være en nyttig ressource for voksne med ængstelig-ambivalent tilknytning. Gennem terapi kan de arbejde med at forstå og håndtere deres tilknytningsmønstre, regulere deres følelser og opbygge sundere relationer baseret på tillid og sikkerhed.

4-tilknytningsmønster

Hvordan Påvirker Tilknytningsmønstre Vores Liv?

Vores tidlige tilknytningsmønstre påvirker vores senere relationer på dybe og komplekse måder. For eksempel kan en person med en undvigende tilknytning have svært ved at skabe en følelsesmæssig forbindelse til deres partner, hvilket kan føre til afstand og ensomhed. På den anden side kan en person med en ængstelig-ambivalent tilknytning opleve intens angst og frygt for forladelse i deres relationer.

sikker-tryg-tilknytning

Sikker / Tryg Tilknytning

Mennesker med en sikker tilknytning har haft forældre eller omsorgspersoner, der var pålidelige, følelsesmæssigt tilgængelige og støttende i barndommen. Dette har givet dem mulighed for at udvikle en sund selvfølelse og troen på, at de er værdifulde og værd at elske. Konsekvenserne inkluderer evnen til at danne sunde, intime relationer og håndtere konflikter konstruktivt.

1. Pålidelige omsorgspersoner: Børn med en sikker tilknytning har haft omsorgspersoner, typisk forældre eller primære plejere, der var pålidelige og tilgængelige. Disse omsorgspersoner har opfyldt barnets grundlæggende behov, som mad, tryghed og kærlighed, på en konsekvent måde. Dette skaber en følelse af forudsigelighed og tryghed for barnet.

2. Følelsesmæssig tilgængelighed: Forældre eller omsorgspersoner med en sund tilknytning har været følelsesmæssigt tilgængelige for deres børn. De har lyttet til barnets følelser og reageret på dem med empati og forståelse. Dette hjælper barnet med at udvikle en følelsesmæssig forbindelse til sine omsorgspersoner og lære at udtrykke sine følelser på en sund måde.

3. Støttende relationer: Børn med en sikker tilknytning har haft omsorgspersoner, der har støttet dem i at udforske verden omkring dem og opmuntret deres uafhængighed. Dette skaber en følelse af autonomi og tillid til egne evner.

4. Sund selvfølelse: En sikker tilknytning giver barnet mulighed for at udvikle en sund selvfølelse. De lærer, at de er værdifulde og elsket, hvilket bidrager til en følelse af selvværd og selvtillid. Dette danner grundlaget for deres senere liv og relationer.

5. Evne til at danne sunde relationer: Mennesker med en sikker tilknytning har en tendens til at danne sunde og stabile relationer som voksne. De er trygge ved at åbne sig for andre, føle intimitet og vise sårbarhed. De har også en tendens til at have gode konfliktløsningsfærdigheder, da de ikke er bange for at udtrykke deres behov og følelser.
6. Konstruktiv konflikthåndtering: De har også en tendens til at håndtere konflikter på en sund og konstruktiv måde. Dette skyldes, at de har lært at stole på, at konflikter kan løses uden at true kærligheden eller relationen.

I en nøddeskal giver en sikker tilknytning en solid platform for at opbygge et sundt og tilfredsstillende liv fyldt med gode relationer og evnen til at håndtere livets udfordringer. Det betyder dog ikke, at folk med en sikker tilknytning ikke oplever problemer, men de har en stærkere base for at håndtere dem på en konstruktiv måde.

 

undvigende-tilknytning

Personer med undvigende tilknytning

Personer med undvigende tilknytning har ofte oplevet forældre, der var følelsesmæssigt utilgængelige eller afvisende. Dette har ført til en tendens til at undertrykke følelser og undgå at vise sårbarhed. Konsekvenserne kan omfatte svært ved at åbne sig for andre, opretholde intime forhold og tendens til at isolere sig selv. En person, der voksede op med en undvigende tilknytning som barn, kan opleve flere karakteristiske træk og mønstre som voksen:

  • Svært ved at binde sig følelsesmæssigt: Voksne med undvigende tilknytning har ofte svært ved at indgå dybe og følelsesmæssigt intime relationer. De kan undgå at åbne sig for andre eller udtrykke deres følelser på en dyb måde.
  • Uafhængighed og selvstændighed: De har tendens til at værdsætte uafhængighed og selvstændighed højt. Dette kan føre til en tilbøjelighed til at undgå at bede om hjælp eller støtte fra andre, selv når de har brug for det.
  • Svært ved at håndtere konflikter: Undvigende tilknyttede personer kan have svært ved at håndtere konflikter og kan undgå dem for enhver pris. De kan frygte, at konflikter vil føre til afvisning eller tab af den pågældende person.
  • Lavt udtrykt behov for intimitet: De kan have en tendens til at minimere betydningen af intimitet og følelsesmæssig forbindelse. Dette kan føre til, at de undgår at indgå i dybe relationer.
  • Svært ved at stole på andre: Undvigende tilknyttede voksne kan have svært ved at stole på andre og udvikle sunde og tillidsfulde relationer. De kan ofte være skeptiske over for andres intentioner.
  • Overdreven uafhængighed: Nogle undvigende tilknyttede personer kan udvikle en overdreven uafhængighed som en form for beskyttelse mod mulig afvisning. Dette kan føre til ensomhed eller isolation.
  • Forholdsmønstre: De gentager ofte lignende mønstre i deres voksenrelationer, hvor de undgår dyb intimitet og engagement. Dette kan føre til gentagne udfordringer i romantiske og venskabelige relationer.

 

undvigende-tilknytning

 

Desorganiseret tilknytning

Desorganiseret tilknytning: Dette er det mest komplekse og ustabilt tilknytningsmønster. Personer med desorganiseret tilknytning kan have oplevet traumer eller uforudsigelig omsorg som børn. De kan have svært ved at etablere sunde relationer og kan opleve angst, når de er tæt på andre.

Desorganiseret tilknytning er et unikt og komplekst tilknytningsmønster, der adskiller sig fra de mere typiske mønstre af sikker, undvigende og ængstelig-ambivalent tilknytning. Det kendetegnes af en række paradoksale og modsatrettede adfærdsmønstre i relationer. Her er en uddybende forklaring:

  1. Manglende konsistens og forudsigelighed: Personer med desorganiseret tilknytning kan have haft uforudsigelig omsorg som børn. Dette betyder, at de ikke havde nogen klar forventning om, hvordan deres omsorgspersoner ville reagere. Dette kan føre til en følelse af forvirring og usikkerhed i relationer som voksne.
  2. Konfliktfyldt adfærd: De kan opleve interne konflikter og ambivalens over for deres omsorgspersoner eller partnere. Dette betyder, at de kan ønske tæt kontakt med dem, men samtidig føle sig bange eller undgå dem på grund af tidligere traumatiske oplevelser eller oplevelser af afvisning.
  3. Impulsivitet og humørsvingninger: Desorganiseret tilknytning kan medføre impulsive handlinger og humørsvingninger i relationer. Dette kan gøre det vanskeligt at opretholde stabile og sunde forhold.
  4. Traume som grundlag: Dette tilknytningsmønster er ofte forbundet med tidligere traumatiske oplevelser eller omsorgssvigt i barndommen. Disse traumatiske oplevelser kan omfatte fysisk, seksuelt eller følelsesmæssigt misbrug.
  5. Udfordringer med selvregulering: Personer med desorganiseret tilknytning kan have svært ved at regulere deres følelser og reaktioner. De kan opleve ekstreme følelsesmæssige udbrud eller dissociation, hvor de føler sig adskilt fra deres egen krop og tanker.
  6. Risiko for gentagelse: Mennesker med desorganiseret tilknytning kan ubevidst gentage de samme dysfunktionelle mønstre i deres voksne relationer, hvilket kan føre til gentagne traumatiske oplevelser.

Det er vigtigt at forstå, at desorganiseret tilknytning ikke er en dom over en persons fremtid. Mennesker med denne tilknytningsstil kan med terapeutisk støtte og selvreflektion arbejde på at forstå og håndtere de udfordringer, de står over for.

Terapi kan hjælpe med at skabe en sammenhængende forståelse af ens egne følelser og relationer og give redskaber til at opbygge sundere tilknytningsmønstre senere i livet. Det kræver dog ofte en dyb indsats og tid, da tidligere traumer og omsorgssvigt skal bearbejdes og forstås.

Behandling og terapi er ofte nødvendig for at arbejde med desorganiseret tilknytning. Terapeuter kan hjælpe med at identificere de underliggende traumer, hjælpe med selvregulering og styrke evnen til at opbygge sundere relationer. Det er en udfordrende proces, men det er muligt at opnå større stabilitet og trivsel i livet med den rette støtte og behandling.

Ængstelig-tilknytning

Ængstelig-ambivalent tilknytning

Ængstelig-ambivalent tilknytning: Individer med dette mønster er ofte meget bange for at blive forladt og har tendens til at klamre sig til deres partnere. De kan ofte føle sig usikre og tvivle på deres egen værdi. .

Personer med denne tilknytningstype har måske haft forældre, der var uforudsigelige i deres tilgængelighed og støtte. Dette kan føre til en intens frygt for forladelse og en tendens til at klamre sig til partnere eller være usikre på deres kærlighed. Konsekvenserne inkluderer ofte jalousi, humørsvingninger og en udfordring med at opretholde stabile og sunde relationer.

Hvis en person er vokset op med en ængstelig-ambivalent tilknytning som barn, kan det påvirke deres adfærd og følelser som voksen på flere måder:

  • Overdreven bekymring om relationer: Voksne med ængstelig-ambivalent tilknytning har ofte en tendens til at være meget bekymrede for deres relationer. De kan tvivle på, om de er elsket og ønsket, og de søger ofte bekræftelse og beviser på kærlighed og engagement.
  • Intensiteten af ​​følelser: Disse individer kan opleve følelser meget intensivt, især i relation til deres kære. De kan have svært ved at regulere deres følelser og kan reagere stærkt på små tegn på afvisning eller skuffelse.
  • Behov for konstant kontakt: De har ofte en tendens til at have et stort behov for konstant kontakt og bekræftelse fra deres partnere eller nære venner. Dette kan føre til, at de føler sig usikre, når de ikke er i konstant kommunikation.
  • Afvisningsfølsomhed: Ængstelig-ambivalent tilknyttede voksne er meget følsomme over for tegn på afvisning eller ignorering. De kan overanalysere andres handlinger og ord for at forsøge at afgøre, om de er ønskede eller ej.
  • Problemer med tillid: De kan have svært ved at stole på, at deres partnere virkelig elsker dem, og de kan ofte teste deres partners kærlighed ved at stille spørgsmål eller skabe situationer, der udfordrer deres tillid.
  • Ustabile relationer: Ængstelig-ambivalente voksne kan have tendens til at have ustabile relationer, hvor de kan skifte mellem at være meget nærværende og engageret og derefter bekymrede og tvivlende.
  • Selvværdsspørgsmål: De kan have lavt selvværd og føle sig utilstrækkelige i relationer, hvilket kan føre til, at de tager imod mindre end de fortjener, fordi de tror, at de ikke kan finde bedre.
  • Angst og stress: Disse individer er tilbøjelige til at opleve angst og stress i relationer på grund af deres konstante bekymringer og behov for bekræftelse.

 

Konsekvenser, Hvis Tilknytningsmønstre ikke er Sundt Udviklet kan samlet set vise sig med symptomer:

Hvis ens tidlige tilknytningsmønstre ikke er sundt udviklet, kan det have en betydelig indvirkning på ens voksenliv:

  • Svære Intime Relationer: Uudviklede tilknytningsmønstre kan føre til gentagne udfordringer i intime forhold. For eksempel kan personer med undvigende tilknytning undgå at opbygge dybe forbindelser, mens de med ængstelig-ambivalent tilknytning kan opleve intense følelser af usikkerhed og behov for konstant bekræftelse.
  • Nedsat Selvværd: Et manglende fundament af tryghed og kærlighed i barndommen kan føre til lavt selvværd og en konstant søgen efter validering fra andre.
  • Problemer med Stress og Mental Sundhed: Ubehandlede tilknytningsmønstre kan forværre stress og bidrage til mentale sundhedsproblemer som angst og depression.
  • Reproduktion af Mønstre: Ubehandlede tilknytningsmønstre kan føre til, at man ubevidst genspiller de samme dynamikker i voksenlivet, hvilket kan skabe gentagne problemer i relationer og livet generelt.

Nøglen til Sundere Relationer

I hjertet af vores interpersonelle forhold ligger en grundlæggende del af vores psykologi: vores tilknytningsmønstre. Disse mønstre udvikler sig tidligt i vores liv og påvirker vores evne til at opbygge sunde, nærende relationer senere i livet. At forstå disse mønstre er en vigtig del af terapeutisk arbejde, der kan hjælpe os med at trives både personligt og i vores relationer.

 

Terapi og Tilknytningsmønstre

Terapeutisk arbejde fokuserer på at udforske og forstå disse tilknytningsmønstre. Terapeuten hjælper klienten med at identificere, hvordan tidligere erfaringer kan påvirke deres nuværende relationer. Dette kan være en øjenåbner og give klienten mulighed for at ændre gamle mønstre og opbygge sundere forhold.

Terapi kan også hjælpe med at udvikle en sikrere tilknytning ved at tilbyde et trygt og understøttende rum for at udforske følelser og relationer. Dette kan bidrage til at øge selvforståelse og evnen til at opbygge tætte, meningsfulde bånd til andre.

Terapi er et kraftfuldt værktøj til at udforske og ændre ens tilknytningsmønstre. En terapeut kan hjælpe med at identificere de dybereliggende mønstre og arbejde på at skabe en sundere og mere sikker tilknytning. Dette arbejde kan hjælpe en person med at opbygge bedre relationer, øge selvværd og håndtere stress og mentale sundhedsproblemer mere effektivt.

At arbejde med ens tilknytningsmønstre i terapi kræver tid og engagement

At forstå og arbejde med vores tilknytningsmønstre er afgørende for at skabe sundere relationer og trives i livet generelt. Terapi er en kraftfuld ressource til at hjælpe med denne proces, og det kan give klienten de redskaber og indsigt, der er nødvendige for at opbygge mere tilfredsstillende og meningsfulde relationer.

 

Udforsk Fascinerende Emner i Mine Blogs, herunder tilknytning

Dyk ned i en verden af indsigt og selvudvikling gennem mine blogs, hvor jeg deler dybdegående information om en række spændende emner. Ét af de centrale fokusområder er psykoterapi, hvor jeg udforsker og deler viden om veje til øget mental velvære. Udforsk mine blogs for:

Dybdegående artikler om psykoterapeutiske metoder
Inspiration til selvudvikling og personlig vækst
Praktiske redskaber til at håndtere udfordringer i hverdagen

Tag dig tid til at læse og reflektere, og lad dig inspirere til at skabe positiv forandring i dit liv.

Der er mange spændende emner på selve hjemmesiden  www.psykologipsykiatri.dk

Læs også om spændende temaer og problematikker på hjemmesiden.  F.eks. om

 

Kontaktinformation:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at kontakte mig, er du velkommen til at benytte følgende kontaktmuligheder:

Jeg tilbyder også en gratis telefonisk forsamtale, hvor vi kan drøfte dine behov og muligheder.

 

Arbejdstider:

Mine arbejdstider er yderst fleksible og inkluderer muligheder for aftaler i løbet af dagen, aftenen og i weekenderne. Jeg bestræber mig på at minimere ventetiden for mine klienter, så du kan forvente hurtig hjælp.

 

Priser og Yderligere Information:

For information om priser og mere om mig, kan du finde detaljer på følgende sider:

 

Jeg ser frem til at hjælpe dig, og er tilgængelig for at besvare dine spørgsmål og planlægge en samtale. Kontakt

Vivi Hinrichs

Få en GRATIS telefonisk forsamtale!

Introduktion til terapisession

  • Klarhed over dine udfordringer
  • Individuelle anbefalinger om næste skridt
  • Mulighed for at stille spørgsmål og få svar
  • Afklaring af kemien mellem dig og mig som terapeut

 

Book din gratis forsamtale nu og tag det første skridt mod bedre trivsel.

Vi har sendt dig en mail hvor du kan se hvordan du skal bestille din gratis forsamtale