Er du vokset ud af familien?

Alle mennesker render ind i følelsesmæssige problemer i løbet af livet.

Er du vokset ud af familien? Mange mennesker oplever følelsesmæssige problemer i løbet af deres liv, og nogle kommer specifikt til mig for at få hjælp til at løse disse problemer, fordi de føler, at de er vokset ud af deres familie. De kan opleve indre uro, kronisk stress, endeløs gråd og en generel mistrivsel. Ofte er disse følelsesmæssige udfordringer resultatet af gennemgående dysfunktionelle mønstre i deres familie.

Disse mønstre kan inkludere alvorligt omsorgssvigt, misbrug fra forældrene, vold, seksuelle overgreb eller krænkelser, eller det kan være resultatet af umodne forældre eller kommunikationsmønstre, der mangler dialog og respekt for følelser. Nogle familier tillader ikke forskelligheder og opererer med sort-hvid-tænkning, hvilket efterlader nuancer udeladt.

Mange kommer netop til mig for at få hjælp til at løse de problemer, idet de oplever at de er vokset ud af familien. De har indre uro, kronisk stress, endeløs gråd og mistrivsel. Nogle af de ting der kan have forårsaget denne mistrivsel, kan være gennemgående dysfunktionelle mønstre:

• Omsorgssvigt i en særlig grad
• Hvis forældrene har været misbruger
• udøvet vold og eller seksuelle overgreb og krænkelser
• Hvis rammerne har været i orden men at man f.eks. har haft nogle umodne forældre
• Hvis kommunikationsmønstre har været; monologer fremfor dialoger, ikke have blik for den andens mentale sind, respektere følelser, manglende nærvær eller anerkendelse, for mange negationer fremfor konstruktive /positive handlemønstre
• Ikke plads til forskelligheder. Der er mange generaliseringer
• sort /hvid tænkning hvor nuancer er udeladelser

Barndommens tilknytningstraumer:

Ikke alle ens problemer har rod i barndommens tilknytningsmønstre, men mange mistrives netop pga. af familiekonflikter og følelsen af ikke at blive spejlet, anerkendt og få omsorg,- og som gør at man oplever at man er vokset ud af familien. For nogle har et intrapsykisk følelsesmæssigt uro, der stikker dybere end som så. Man kan sige, en slags kronisk indre stress, og komplekse traumer. Alle kan have mere eller mindre af sådant i perioder.

Barndommens tilknytningstraumer spiller også en stor rolle i de følelsesmæssige udfordringer, nogle mennesker oplever. Selvom ikke alle problemer har deres rod i barndommens tilknytningsmønstre, så mistrives mange netop på grund af familiekonflikter og følelsen af ikke at blive spejlet, anerkendt og plejet. Dette kan give en følelse af at være vokset ud af familien. Barndommens tilknytningstraumer kan efterlade en dyb indre uro, der ligner komplekst PTSD, og det kræver en intensiv og tidkrævende traumebehandling.

Mange, der har oplevet disse dysfunktionelle mønstre, kan have svært ved at sætte sunde grænser og føler skyld og skam, når de forsøger at passe på sig selv. De har måske internaliseret en følelse af forkerthed og mener, at de er forkerte og ikke fortjener kærlighed og forståelse. Dette kan skabe en dyb indre stress og efterlade ar i sjælen, der præger ens liv.

Indre uro 

Men er det en vedvarende indre uro af stærkere karakter, kan denne uro komme fra at have et stærkt utrygge traumatiserende relations former. Særligt hvis denne uro stammer fra barndommens tilknytningstraume, kan dette være af en sådan karakter at det er komplekst PTSD. En sådan traumebehandling er intensiv, idet det kræver megen tid og energi. Man skal samtidigt være et stabilt sted i ens liv og ikke i en krise. Der er håb forud. For traume handler meget mindre om hvad der skete for os, men mere hvem var der for os, da det dybt sårende skete.

Hvis man som et lille barn har været henstillet til at lære at være til i en verden med de vilkår. Kan det få fatal indre uro og kronisk stress tilstand i ens indre psykiske følelsesliv. Og som jeg forsøger her at folde ud for at tydeliggøre hvad der sker.

Oplever du at det er svært at være dig? 

• At ikke have en plads / en stemme i familien?
• De andre deler ikke dit perspektiv?
• De forsøger at få dig til at mene som dem?
• Du sidder tilbage med en følelse af forkerthed, skyld og skamfølelser?
• Du ved ikke hvad der sker og hvorfor de ikke respektere dig?

Det som skete var, at du måske slet ikke blev spejlet sandfærdigt.

Du fik et lag af uklarheder eller ligefrem afsky. Du kom alt for ofte til at opleve at du er forkert. Man oplevede sig måske krænget, nedgjort, misforstået, ignoreret, invaderet og lagt for had. Så du oplevede en gennemgående skamfølelses og at være skyldig.  I dysfunktionelle relationer er frygt, skyld og skam netop hyppige forekommende følelsesmæssige tilstande.

For som barn er vi offer for hvordan vores nærmeste omsorgspersoner er og agere overfor os. Et barn er afhængige og frygter separation og udstødelse, som tvinger et barn til at underkaste sig og samarbejde med ens forældre, uanset hvordan de er og hvad man udsættes for.

Et barn er så loyal overfor sine forældre, at det i alle de forvrængede virkeligheder, ubevidst laver selvbeskyttende strategier. Når et barn udsættes for dysfunktionelle relationer / handlesammenhænge fjerner barnet dele af virkeligheden og af sig selv, som omsorgspersonen netop ikke kunne rumme. Det er sket så ofte, at det bare automatisk/ubevidst fortsat sker, netop fordi man nu har lavet en selvbeskyttelse,- der tilmed er hæmmende for én i dag, hvor man måske er blevet voksen.

Ar i sjælen lever barnet/voksne ensomt op gennem live

Det betyder, at barnets (voksne) sunde aggressivitet /grænser hæmmes,- og dermed også en sund selvhævdelse. Når barnet oplever sig uelskede og forkerte, stopper det sin egen protest for at sikre, at ikke skade sin/sine omsorgsperson/omsorgspersoner.

Læs mere om traumer her

Skyld og skam

På den måde indlejres en ubevidst overbevisning om, at man er forkert, optager skyld og skamfølelser, dvs. vender det indad. Hvor dette optræder som mangfoldige komplekse skyldbelagte følelser. Det sker selvom de her hæmmende følelser helt er ude af proportioner med det skete, – fordi man ubevidst i sin dybe loyalitet selvstraffer sig. Dvs. at barnet i al sin ensomhed må bære på smerten af forkerthed. En sådan stresstilstand er belastende for ens hjerne og nervesystem.

Derimod indeholder en normal og sund skyld medfølelse med den anden og med SELVET.

En metafor for dette er;

At stoppe den pagt man ubevidst indgik som barn med sine omsorgspersoner fx mor/far hvor de fik ”iltmasken på”, og hvor du til sidst snart ikke selv kan trække vejret.

Man har ligesom lært at tilsidesætte egne behov for at være der for ens forældre. Således at man er tilbøjelig til at blive offer i sine relationer.

Alt er relativ dvs. alt efter hvor megen man har levet af ovennævnte af forskellige grader, er dette naturligvis med til at påvirke ens velvære eller mangel herpå. For nogle har det være sporadiske af hæmmende mønstre og for andre massive omsorgssvigt, da kontekster er det forskellige. Alle er på sin egen måde mærket af de sår og indre uro.

Læs mere om familieterapi her