CULLBERGS KRISEFORLØB OG UDVIKLING

Cullbergs akutte kriseforløb har flere tilstande

Cullbergs akutte kriseforløb dækker over, at vores liv består af en lang række psykiske kriser. Det kan være sygdom og død eller livskriser såsom pubertet og pensionsalder. Krisen er ofte en forudsætning for udvikling, men den kan også give anledning til livslang psykisk invaliditet. Mennesker gennemgår som regel en krise efter nogenlunde samme mønster. Cullberg skelner kriseforløb i nogle faser i et bearbejdningsforløb.

Den svenske psykoanalytisk Johan Cullbergs udvikler og beskriver i ”Krise og udvikling”, hvad der sker i et kriseforløb. Han fremstiller det som et lineær forløb. Han lægger stor vægt på at beskrive livet, som en kontinuerlig proces. Han mener, at livet består af en mængde faser, og at det menneskelige udbytte i de forskellige faser, vil være afhængigt af, hvordan de tidligere faser er forløbet.

Krisetilstande

Krisetilstande kan udløses af ydre begivenheder, som må siges at være en del af det normale liv, men som i visse tilfælde alligevel bliver for overvældende. Mennesker formår oftest selv at håndtere og bearbejde store kriser. Krisereaktionen bestemmes naturligvis af den grad af skade, som et bestemt traume indebærer. Krisen kan indeholde et tab: af mennesker, håb, drømme, selvværd, socialt netværk.

“Man befinder sig i en psykisk krisetilstand, når man er kommet i en sådan livssituation, at ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan forstå og psykisk beherske den aktuelle situation.” (Cullbergs akutte kriseforløb)

Mange italesætter en sådant krise, chok, stress eller sorgperiode metaforisk: ”Jeg var helt ved siden af mig selv, jeg mistede fodfæste, jeg husker ikke noget derfra.”

Aspekter af den psykologiske krisesituation

• Det, der er sket. Den udløsende faktor
• Den indre betydning
• Den aktuelle livssituation
• Socialt netværk og familiebaggrund

Ofte formår mennesker at klare en krise ved hjælp af de ressourcer, der er tilgængelige, nemlig venner og pårørende. Hvis det ikke rækker, kan det anbefales at få psykoterapeutisk hjælp, til at få bearbejde krisen.

Personen kan komme ud på den anden side og blive mere afklaret. I enhver krise er der et udviklingspotentiale, der kan give dig nye indsigter og læring alt efter, hvordan du får taget hånd om dette og bearbejdet hændelsen.

Cullbergs akutte kriseforløb i faser:

Personer, der står over for traumatiske kriser, gennemgår ofte fire faser:

Chokfasen

Chok: Den første fase, præget af udafreagerende adfærd som skrig, forvirring, og tavs forstening.

Denne fase kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Mennesket er så godt indrettet, at det under chokfasen holder virkeligheden på afstand. Nogle formår at være behersket i situationen og reaktionen kommer derfor først senere. Andre reagerer ved at gå helt i stå – ved ikke at være nærværende. Nogle kan intet huske. Andre igen går i benægtelse som en forsvarsmekanisme men andre bryder sammen i gråd, skriger, bliver ophidset eller lignende.

Reaktionsfasen (4-6 uger)

Reaktion: Fortsat akut krise, hvor individet begynder at erkende det skete. Psykens omstilling medfører ofte uretfærdighedsfølelser og vrede.

I Cullbergs akutte kriseforløb er denne fase kendetegnet ved, at følelserne veksler mellem sorg, had og skyldfølelse. Chokfasen og reaktionsfasen udgør tilsammen den akutte fase. Menneskets forsvarsmekanismer bliver aktiveret for at beskytte mennesket for den faretruende oplevelse. Personen forsøger at finde mening i et system. Man kan være præget af gråd, vrede og at være såret. Voldsomme følelsesudbrud af både aggressiv og depression forekommer mere eller mindre hyppigt. Forskellige somatiske symptomer kan ledsage følelsesudbruddene, og forskellige former for angst kan lede til forsvarsmekanismer som projektion, rationalisering og fortrængning. Forsvarsmekanisme er de ubevidste psykiske reaktionsmåder, der har til opgave at mindske oplevelsen af bevidstheden om trusler og farer for personen.

Der findes forskellige forsvarsmekanismer, som mennesket ubevidst kan gøre brug af. Der kan optræde som et misbrug af medicin, alkohol eller narkotika. Krisens smerte er nu brudt ud med fuld styrke. Regression (barnlig tænkning). Selve regressionen fortsætter ved at den kriseramte har opmærksomheden rettet mod tiden før tabet.

Bearbejdsningsfasen (6-12 måneder)

Bearbejdning: Virkeligheden træder gradvist ind, og begreber som accept, skyld og ansvar finder fod. Genoptagelse af gamle aktiviteter og integration af nye initiativer begynder.

Den akutte fase er her overstået og mennesket begynder atter at vende sit blik mod fremtiden i stedet for at være opslugt af traumet. De psykologiske symptomer og forstyrrelser, som mennesket har haft, aftager lidt efter lidt og de vante ting i livet begynder at blive genoptaget. Ansvarsfølelsen begynder at blive lettere at bære. Hvis bearbejdningen forløber sund, vil den kriseramte udvikle en ny livskraft og en voksende følelse af ansvar for sin egen tilværelse. Udebliver denne fase, er den kriseramte ikke i stand til at komme igennem krisen og bearbejde den, selv efter at han / hun er kommet på afstand af den. Det kan også være bagvedliggende kriser der kan vanskeliggøre bearbejdningen, så der kan være brug for professionel psykoterapeutisk hjælp.

Nyorienteringsfasen (tiden efter krise)

Nyorientering: Når krisen er bearbejdet, bliver den en del af personens historie og skaber ofte grobund for en ny begyndelse og udvikling.

Mennesket lever med det forgangne som et sår der er på vej til at blive til et ar. Det vil altid være der, men det ikke behøver at hindre at livet går videre. De skuffede forhåbninger er accepteret og i proces med at blive bearbejdet. Den vaklende selvfølelse er mere i balance. Det bliver aldrig ”det samme”. Man lærer at leve på en ny måde uden det/den, man mistede. Krisen er ”lagt på hylden”. Alt dette sker under forudsætning af, at vedkommende har kunnet formå at bearbejde sig igennem krisen. Den gamle hændelse kan dog opleves som kortvarige sansemæssig flachback og i form af psykisk smerte.

Fortiden vil altid være der

Cullbergs akutte kriseforløb beskrivelser, hvordan det efterfølgende forløber, ved at mennesket kun lever i nuet. Det bliver omsider i stand til at rette opmærksomheden mod fremtiden. Man er ikke længere optaget af krisen, og man får måske nye interesser. Selv om krisen er blevet fortid er den ikke glemt. I arbejdet med at komme igennem krisen har den kriseramte fået nye livserfaringer, som kan gøre det lettere at komme gennem fremtidige kriser, og ikke mindst komme andre kriseramte mennesker til hjælp.

I enhver krise er der et udviklingspotentiale, der kan give nye indsigter og læring. Det kommer dog an på, hvordan man får taget hånd om krisen og bearbejdet den. Det er ikke lige meget hvordan krisen tackles på, det som har betydning er, hvordan personen formår at håndtere den.

Nogle har brug for hjælp i form af psykoterapeutisk støtte til læring og udvikling mens andre kommer igennem uden denne hjælp. Den måde personen formår at tackle de særlige udfordringer på, får betydning for personens liv her og nu men også fremover.

Traumespor

I dag taler man mere om traumespor, beskyttelsesstrategier som man har konstrueret og som over tid kan være hæmmende for en.

Traumespor er en måde at arbejde med trepunktsopmærksomhed hvor ”hele hjernen” er opmærksomhedsfelt, og hvor kroppen er grund-navigation. Fasebehandling, tolerancevinduet, de tre neuroaffektive kompasser, tegning som redskab for kropsopmærksomhed, hvad er bevægelse i terapirummet med mere.

Chok og krisefaser refererer generelt til de reaktioner, en person kan opleve som følge af en pludselig og overvældende begivenhed. Nyere forskning inden for psykologi og traumatologi har bidraget med indsigt i, hvordan mennesker håndterer chok og navigerer gennem forskellige krisefaser. Her er nogle af de nyere observationer og koncepter:

Neurobiologiske aspekter af chok:

Nyere studier har fokuseret på de neurobiologiske mekanismer, der er involveret i chok. Forskning har identificeret, hvordan stresshormoner som cortisol påvirker hjernens funktion under chok, hvilket kan have langvarige konsekvenser for mentalt velvære.

Trauma og hukommelse:

Forskning har undersøgt, hvordan chok og traumatiske begivenheder påvirker hukommelsesprocesser. Det er blevet tydeligt, at nogle mennesker kan opleve hukommelsesforstyrrelser som en forsvarsmekanisme for at beskytte sig selv mod overvældende erindringer.

Differentiering af krisefaser:

Nyere teorier om krisefaser understreger, at folk reagerer forskelligt på chok og gennemgår krisefaser i varierende rækkefølge og intensitet. Modellen betragter ikke længere krisefaser som en lineær progression, men som en mere kompleks proces.

Kulturel indflydelse på krisehåndtering:

Forskning har belyst, hvordan kulturelle faktorer kan påvirke, hvordan mennesker oplever og håndterer chok. Kulturelle normer og værdier kan have betydelig indflydelse på, hvilke støttemekanismer en person søger, og hvordan de genopretter sig efter en krise.

Teknologi og støtte i krisetider:

I den moderne æra har teknologi spillet en rolle i at levere støtte til enkeltpersoner i kriser. Online terapi, støttegrupper og ressourceplatforme er blevet mere tilgængelige, hvilket har ændret landskabet for krisehåndtering.

Langsigtet psykologisk justering:

Nyere forskning fokuserer også på langsigtet psykologisk justering efter chok. Det ser på, hvordan mennesker ikke kun overlever krisen, men også hvordan de genopretter og tilpasser sig på lang sigt, herunder udviklingen af posttraumatisk vækst.

Udforsk Fascinerende Emner i Mine Blogs, herunder..

Dyk ned i en verden af indsigt og selvudvikling gennem mine blogs, hvor jeg deler dybdegående information om en række spændende emner. Ét af de centrale fokusområder er psykoterapi, hvor jeg udforsker og deler viden om veje til øget mental velvære. Udforsk mine blogs for:

Dybdegående artikler om psykoterapeutiske metoder
Inspiration til selvudvikling og personlig vækst
Praktiske redskaber til at håndtere udfordringer i hverdagen

Blogs..

Læs om stress

Tag dig tid til at læse og reflektere, og lad dig inspirere til at skabe positiv forandring i dit liv.

Der er mange spændende emner på selve hjemmesiden  www.psykologipsykiatri.dk

Læs også om spændende temaer og problematikker på hjemmesiden.

læs om stress

Læs om TRAUME

Læs om sorg og krise

Kontaktinformation:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at kontakte mig, er du velkommen til at benytte følgende kontaktmuligheder:

• E-mail: info@psykologipsykiatri.dk
• Telefon: 28947100

Jeg tilbyder også en gratis telefonisk forsamtale, hvor vi kan drøfte dine behov og muligheder.

Arbejdstider:

Mine arbejdstider er yderst fleksible og inkluderer muligheder for aftaler i løbet af dagen, aftenen og i weekenderne. Jeg bestræber mig på at minimere ventetiden for mine klienter, så du kan forvente hurtig hjælp.

Priser og Yderligere Information:

For information om priser og mere om mig, kan du finde detaljer på følgende sider:

• Link til prisinformation 
  
• Link til  om mig
• Online
• Gratis forsamtale

Jeg ser frem til at hjælpe dig, og er tilgængelig for at besvare dine spørgsmål og planlægge en samtale. Kontakt

Få hjælp til at komme lærerigt ud af krisen og få passet på dig.

Ved enhver krise er der en læring, og det er ikke lige meget hvordan du pakker den gave/ læring ud. For det får betydning for dig og dit fremtidige liv.

Professionel kriseterapi er en rigtig god psykoterapeutisk støtte til, at en person i krise kan komme rigtig godt igennem denne krise.

Læs mere om krise og sorg her.

KONTAKT
Vivi Hinrichs
Store Torv 9, 2. sal
8000 Aarhus C

Telefon: 28947100
info@psykologipsykiatri.dk