Oplever du at det er svært at være dig? 

Det kan også være svært at erkende, fordi det kan være at man har kunnet klare sig rimeligt i denne familie. Det kan være at det ydre var ok, at man selv har svært ved at gennemskue de hæmmende handlemønstre som sker.

Det kan fx være;

  • At man altid er den der skal være den voksne overfor sine forældre.
  • At man var den der gav og gav men fik ikke så meget retur
  • At man altid blev gjort forkert, selv skyld i alt det man stod i. Dvs. at man aldrig fik opbakning af sin familie.
  • At man bliver gjort til det sorte får – ikke inkluderende men med skyld, skam og forkerthed. En prydelkabe som er en man tørre det hele af på.
  • Familien er sort/hvid tænkende og generalisere groft ift. de komplekse ting man kan stå i. Dvs. at de forstår ikke nuancer i samspillet med andre og er derfor grov dømmende.

De hæmmende ting/situationer/ relationer man kan have stået i gennem sit liv, kan være svært for én at gennemskue, ikke mindst hvis ens søskende er blevet ligesom deres forældre. Fordi så bliver det kompliceret for én at kunne trække sig og se det hele mere ude fra. Man har svært ved at se det udefra, fordi man er i det og har altid været i det hele sin barndom.

 

 

Væren i verden 

Dysfunktionelle relationer medvirker til at du er tilbøjelig til at påtage dig for megen ansvar og skyld, hvis andre ligesom tillægger dig dette. Dvs. at du har svære ved at sætte grænser og få passet på dig selv. Du er ofte offer for andres gøren.

Den måde at være til i virkeligheden, vil præge dig hæmmende og gøre at det vil være svært at være dig. Dvs. at du ofte vil mistrives, fordi du vil være tilbøjelig til at påtage dig for megen ansvar og skyld. Du vil få det dårligt og måske vil din nærmeste bruge dette i forhold til, at de ved at du ofte vil påtage dig mere end rimeligt er. Den onde cirkel kan gøre det svært for dig at skabe en sund trivsel – og at du i stedet ofte vil mistrives.

Kan du genkende nogle af de nævnte ting eller fra mine andre artikler om dysfunktionel relationer, så er du nok samspilsramt som også får betydning for din trivsel i dit fremtidige liv.

          Den måde man mærkede det var ok                                           – at være én som barn,                                                      får betydning for fremtiden.

                 For som barn er vi offer for,                                  hvordan vores nærmeste omsorgspersoner er                                      og agere overfor os.

 

 

Betydningen af at vokse op i en dysfunktionel familie 

Et barn er afhængige og frygter separation og udstødelse, som tvinger et barn til at underkaste sig og samarbejde med ens forældre, uanset hvordan de er og hvad man udsættes for.

Et barn er så loyal overfor sine forældre, at det i alle de forvrængede virkeligheder, ubevidst laver selvbeskyttende strategier. Når et barn udsættes for dysfunktionelle relationer/handlesammenhænge fjerner barnet dele af virkeligheden og af sig selv, som omsorgspersonen netop ikke kunne rumme. Det er sket så ofte, at det bare automatisk/ubevidst fortsat sker, netop fordi man nu har lavet en selvbeskyttelse,- der tilmed er hæmmende for én i dag, hvor man måske er blevet voksen.

Det betyder, at barnets (voksne) sunde aggressivitet /grænser hæmmes,- og dermed også en sund selvhævdelse. Når barnet oplever sig uelskede og forkerte, stopper det sin egen protest for at sikre, at ikke skade sin/sine omsorgsperson/omsorgspersoner. På den måde indlejres en ubevidst overbevisning om, at man er forkert, optager skyld og skamfølelser, dvs. vender det indad. Hvor dette optræder som mangfoldige komplekse skyldbelagte følelser. Det sker selvom de her hæmmende følelser helt er ude af proportioner med det skete, – fordi man ubevidst i sin dybe loyalitet selvstraffer sig. Dvs. at barnet i al sin ensomhed må bære på smerten af forkerthed. En sådan stresstilstand er belastende for ens hjerne og nervesystem.

 

Få professionel hjælp til at komme fri af de hæmmende overbevisninger

De kunder der kommer til mig og får psykoterapi i forhold til de problemstillinger de står i, kan være unge i 20- 30érne, men ofte er de mere moden i 40érne til at tør arbejde med det, og turde se de mønstrer mere udefra. I denne alder har man fået flere års – tidsmæssigt afstand til ens barndomsoplevelser, og kan dermed bedre se de hæmmende forviklinger som man har været en del af, i en dysfunktionel familie / relationer. Og som man desværre er tilbøjelig til at videregive.

Mennesker kommer hos mig og får terapeutisk hjælp og støtte til at få reflekteret over det liv de er en del af, og får herigennem bearbejdet den sorg og belastninger det har givet.

Du bliver bevidstgjort om handlesammenhænge og hvad der er sundt og usunde relationer.

Du får lærende strategier der kan understøtte til at få en sund udvikling. Men også til at få passet på sig.

 

 

Læs mere om…..

trivsel

dysfunktionelle mønster 

At vokse op i en dysfunktionel familie 

Er du vokset ud af familien

Barndommens spor