DYSFUNKTIONEL FAMILIE SKABER STRESS

 Det er en overvældende oplevelse at vokse op i en familie, hvor følelsesmæssige forstyrrelser er til stede. Selvom familien udadtil kan virke normal, får barnet ofte opfyldt mange andre behov end de følelsesmæssige. Følelsen af ensomhed og tomhed fra barndommen følger med ind i voksenlivet, selvom man måske ikke kan huske præcise begivenheder. Kroppen, nervesystemet og dybere lag af hjernen bærer viden om smertefulde og sårbare oplevelser, som de mere bevidste dele af hjernen forsøger at ignorere.

Den kropslige erindring – de ubevidste strukturer dybt inde i hjernen og nervesystemet – holder på traumatiske smertefulde minder, som skaber en konstant ubehagelig uro og en følelse af ufuldendthed. Dette kan resultere i, at livet virker hårdt og til tider meningsløst, præget af en konstant kamp for at lindre smerten og finde forløsning.

Den symbiotiske familie

I en symbiotisk familie er det følelsesmæssige forsømmelse et resultat af enten delvis eller fuldstændig ignorering af barnets eksistens og følelsesmæssige tilstande. Forældrenes interaktion med barnet rummer typisk ikke kapacitet til at regulere og integrere barnets følelser.

Den følelsesmæssige forsømmelse er svært at beskrive, for det handler mere om det, forældrene ikke gjorde, end det de faktisk gjorde. Som barn ved man ikke, hvad man kan forvente i forhold til omsorg, og dette gør det vanskeligt senere i livet at udtrykke, hvad det var i barndommen og forholdet til forældrene, der fører til den intense psykologiske smerte i form af tomhed og ensomhed.

Den dysfunktionelle interaktion 

Den dysfunktionelle interaktion mellem det voksne barn og de emotionelt umodne forældre har ofte en tendens til at fortsætte selv efter, at personen er flyttet hjemmefra og muligvis endda har startet sin egen familie. Forældrene fastholder stadig de tidligere roller og forventer, at det voksne barn agerer på samme måde og er til rådighed i kommunikationsmønstrene, som da personen var barn. I en følelsesmæssigt umoden familie er der ingen, der tillades at udvikle sig til at blive voksen, selvstændig og tage selvstændige beslutninger. Alle forventes at indtage de roller, der blev tildelt fra barndommen, både ens egen barndom og ens forældres.

Når man som voksen genoplever de gamle dysfunktionelle interaktioner

Når man som voksen genoplever de gamle dysfunktionelle interaktioner med sine forældre, bliver man automatisk udløst og føler sig som et barn igen indeni. Det voksne barn bliver stadig betragtet som ejendom, især når der er narcissistiske træk til stede, hvilket indebærer et krav om at opføre sig på en bestemt måde for at bekræfte forældrenes synspunkter.

• Bliver let manipuleret
• Har svært ved at etablere grænser
• Gør ting, man ikke har lyst til
• Ender i ubehagelige situationer
• Bliver let påvirket af andres følelser og stemninger
• Pleaser andre
• Har vanskeligt ved at træffe beslutninger
• Oplever ofte at blive ignoreret, forrådt, uretfærdigt behandlet, afvist eller svigtet
• Føler skam, skyld og dårlig samvittighed
• Føler sig ikke respekteret eller værdsat
• Kan blive trukket ind i intense følelsesmæssige konflikter
• Fastholder negative følelser og bærer nag
• Selvbeklager
• Har svært ved at være alene
• Betragter det at være egoistisk som det værste
• Oplever hyppigt angst eller depressive tilstande
• Bærer grundlæggende på en dyb, uforløst sorg

Følelsesmæssigt trukket tilbage til barndommen

Selv om man som voksen træder ind i de gamle, dysfunktionelle interaktioner med sine forældre, bliver man automatisk følelsesmæssigt trukket tilbage til barndommen. De voksne børn opfattes stadig som ejendom, især i tilfælde af narcissistiske træk, hvor kravet om at opføre sig på en bestemt måde for at bekræfte forældrenes synspunkter er dominerende.

Resultere i følgende adfærdsmønstre hos voksne, der stammer fra en dysfunktionel familie:

• Nemt manipuleret
• Vanskeligheder med at etablere klare grænser
• Udfører handlinger, man ikke har lyst til
• Havner i ubehagelige situationer
• Let påvirket af andres følelser og stemninger
• Søger at behage andre
• Besværligheder med at træffe beslutninger
• Ofte føler sig overset, forrådt, uretfærdigt behandlet, afvist eller svigtet
• Oplever skam, skyld og dårlig samvittighed
• Føler sig ikke respekteret eller værdsat
• Trukket ind i intense følelsesmæssige konflikter
• Holder fast i negative følelser og bærer nag
• Er hård ved sig selv
• Har svært ved at være alene
• Ser det som det værste at være opfattet som egoistisk
• Hyppigt oplever angst eller depressive tilstande
• Bærer på en grundlæggende uforløst sorg

 Traumer som ar i sjælen

Dette skaber en følelse af at arbejde hårdt for at opretholde et selvportræt som en god person, selvom man dybt inde ved, at dette narrativ ikke stemmer overens med ens virkelige erfaringer.

Hvis et barn ikke får den følelsesmæssige opmærksomhed, det har brug for, efterlades det med skam og en tomhed indeni. Dette udløser intense følelser af at være forkert og have en selvforagt.

Barnet føler sig ikke ønsket eller velkommen, men i stedet uset, uværdsat, anderledes, mærkeligt, forkert og altid i fare. Det lærer, at det er en byrde, at det fylder for meget, har forkerte behov, ikke bidrager med noget, og at det ikke har et tilhørsforhold nogen steder.

Barnet får lige nok omsorg til at overleve, men ikke nok til at trives. Når man ikke bliver set, anerkendt og valideret, efterlades man med en livslang længsel efter den form for anerkendelse og søger den derfor hos alle og overalt.

Tvangspræget gentagelse

Dybt inde er man overbevist om, at man ikke kan klare sig uden mor, og hvis tanken om at frigøre sig overhovedet dukker op, fremkalder det straks en invaderende skyldfølelse.

Når man føler sig som en marionetdukke i dysfunktionelle familiemønstre

At vokse op i en dysfunktionel familie kan efterlade dybe ar på sjælen. Én af de mest hjerteskærende oplevelser er følelsen af at være en marionetdukke, hvor trådene bliver trukket af de dysfunktionelle familiemønstre. Denne metaforiske tilstand kan have en overvældende indvirkning på individets mentale sundhed og trivsel.

1. Manglende autonomi:
At være en marionetdukke i familien betyder ofte, at ens egne ønsker og behov bliver tilsidesat. Dette kan føre til en manglende følelse af autonomi og selvstændighed. Individet finder sig selv fanget i andres forventninger og krav, og det kan være svært at identificere og forfølge egne drømme.

2. Roller og forventninger:
Dysfunktionelle familiemønstre skaber ofte faste roller for hvert familiemedlem. At være en marionetdukke indebærer at acceptere og udfylde den tildelte rolle uden plads til personlig udvikling eller selvopdagelse. Det kan føre til en følelse af at være fanget i en prædefineret skæbne.

3. Følelsen af skyld og skam:
Marionetdukken kan ofte føle sig skyldig for familiens dysfunktion, selvom ansvaret ligger hos det dysfunktionelle mønster. Den konstante følelse af skyld og skam kan have alvorlige konsekvenser for selvværdet og mental sundhed.

4. Svært ved at etablere sunde relationer:
At have været en marionetdukke i en dysfunktionel familie kan gøre det svært at etablere sunde relationer senere i livet. Tillid, kommunikation og grænser kan være udfordrende, da tidligere erfaringer har lært en, at relationer er komplekse og ofte smertefulde.

5. Vejen mod heling:
Trods udfordringerne er der håb og muligheder for heling. Terapi og selvreflektion kan hjælpe med at forstå og bearbejde tidligere traumer. At genopbygge autonomi, etablere sunde grænser og udforske ens egen identitet kan være skridt på vejen mod at bryde fri fra marionetdukkens tråde.

At være en marionetdukke i dysfunktionelle familiemønstre er en kompleks og smertefuld oplevelse, men det er vigtigt at huske, at heling er mulig. Ved at forstå baggrunden for disse følelser og arbejde aktivt på at bryde fri fra de destruktive mønstre kan man skabe et mere autentisk og opfyldende liv.

Søgen efter forståelse og accept

Klienter fortæller at de gentagne gange har forsøgt som voksne at få deres mor til at forstå, kun for selv at ende i smertefulde følelsestilstande. Disse samtaler resulterer ofte i dårlig samvittighed og skam. En cyklus af gentagelser opstår uendeligt. Det synes umuligt at indse, at mor ikke vil forstå. Mor formår ikke at rumme sandheden om sig selv og sit moderskab, og er villig til at lade barnet bære hele skammen.

Mor eller far fremfører ting som:

• “Det skete ikke”
• “Så slemt var det ikke”
• “Du husker forkert”
• “Det kan jeg ikke huske”
• “Det sagde jeg ikke”
• “Du er så tyndhudet”
• “Du må have drømt”
• “Du har en vild fantasi”
• “Du lyver”
• “Det var bare for sjov”
• “Du har ingen humor”
• “Du misforstår mig altid”
• “Man kan heller ikke sige noget”
• “Jeg siger bare, hvad jeg føler”
• “Nu må du stoppe”
• “Jeg har jo sagt undskyld”
• “Nu må du komme videre”

Forældrene ændre sig ikke

Mor eller far ønsker ikke at ændre sig og overbeviser sig selv om, at det var barnet og nu det voksne barn, der er noget galt med:

• “Det jeg gjorde, var rigtigt”
• “Det var min ret”
• “Det er forkert, at jeg bliver stillet til ansvar”
• “Hvis mit barn havde været anderledes, havde jeg naturligvis elsket det”
• “Jeg fortjener ros og taknemlighed for alle mine ofre”
• “Jeg kendte og kender mit barns behov bedst”
• “Det er dig, der lyver og overdriver”
• “Jeg gjorde det for din egen skyld”
• “Du skylder mig alting”

Healingsarbejdet udebliver

Mor eller far har hverken vilje eller evne til at forstå det voksne barns perspektiv, da dette føles alt for truende.

Når helingsarbejdet ikke er fuldført, vil man stadig føle sig fanget i et ønske om mors anerkendelse, accept og kærlighed. Gentagne gange inviterer man hende og giver gaver.

Når barnet bliver behandlet som en ikke-person, hvor dets indre verden, sind og følelser ikke bliver anerkendt som vigtige af mor eller far, føler barnet sig usynligt, uvirkeligt og anderledes. Det bliver som et individ, der er faldet uden for familien, fællesskabet og menneskeheden. Dette resulterer i en dyb følelse af tomhed, ensomhed og skam.

Fantomsmerter fra en barndom, der ikke længere eksisterer

Fantomsmerter fra en barndom, der ikke længere eksisterer, påvirker følelsesmæssig forsømmelse og fungerer på samme måde som fantomsmerter. Vi føler smerte på grund af noget, der ikke længere er tilstede – vores barndom.

Barnet får ikke tilstrækkelig og konsistent validering for sin unikke betydning, hvilket senere i voksenlivet fører til følelser af fremmedgørelse og selvafbrydelse. På grund af manglende spejling og begrænsede følelse af tilhørsforhold bliver man blind for sine egne behov og ønsker og føler en dyb skam over dem. I stedet for at være nysgerrig på barnets egenart, fylder forældrene det med deres egen. Indvendigt oplever de indre uro, stress og lidelse. De er måske ikke engang klar over, at de har oplevet følelsesmæssig forsømmelse og er vokset op i et følelsesmæssigt vakuum.

Stærke følelser af tilhørsforhold, integritet og selvstændighed er som brændstof for livet, der driver vores motivation, engagement og vitalitet. Det indebærer evnen til at føle os forbundet med andre, samtidig med at vi bevarer vores autenticitet og selvstændighed.

Bøvler du med relationerne i familien så få familieterapi eller individuel terapi

Kontakt mig i dag for at planlægge din første konsultation. Jeg ser frem til at hjælpe dig med at opnå den personlige udvikling og vellykkede relationer, du fortjener.

Læs mere om dette på hjemmesiden under traumebehandling

Læs også om familieterapi

Udforsk Fascinerende Emner i Mine Blogs, herunder..

Dyk ned i en verden af indsigt og selvudvikling gennem mine blogs, hvor jeg deler dybdegående information om en række spændende emner. Ét af de centrale fokusområder er psykoterapi, hvor jeg udforsker og deler viden om veje til øget mental velvære. Udforsk mine blogs for:

Dybdegående artikler om psykoterapeutiske metoder
Inspiration til selvudvikling og personlig vækst
Praktiske redskaber til at håndtere udfordringer i hverdagen

Tag dig tid til at læse og reflektere, og lad dig inspirere til at skabe positiv forandring i dit liv.

Blogs..

Læs mere om familieproblematikker

Læs mere om barndomstraumer

Læs om familieterapi

www.psykologipsykiatri.dk

Kontaktinformation:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at kontakte mig, er du velkommen til at benytte følgende kontaktmuligheder:

• E-mail: info@psykologipsykiatri.dk
• Telefon: 28947100

Jeg tilbyder også en gratis telefonisk forsamtale, hvor vi kan drøfte dine behov og muligheder.

Arbejdstider:

Mine arbejdstider er yderst fleksible og inkluderer muligheder for aftaler i løbet af dagen, aftenen og i weekenderne. Jeg bestræber mig på at minimere ventetiden for mine klienter, så du kan forvente hurtig hjælp.

Priser og Yderligere Information:

For information om priser og mere om mig, kan du finde detaljer på følgende sider:

• Link til prisinformation 
  
• Link til  om mig
• Online
• Gratis forsamtale

Jeg ser frem til at hjælpe dig, og er tilgængelig for at besvare dine spørgsmål og planlægge en samtale. Kontakt